Foto: Guglielmo Mangiapane/Reuters/Ritzau Scanpix
Det stod – med en af kendis-journalistikkens mere forslidte formuleringer – “ikke skrevet i stjernerne“, at argentineren Jorge Mario Bergoglio en dag skulle gå hen og blive pave. Det gjorde han så alligevel i 2013 – som den første jesuiterpræst nogensinde og den første ikke-europæiske pave i 1.200 år. Han valgte at kalde sig “Frans, pave Frans“.
Når man så er blevet pave, står det virkelig heller ikke skrevet i stjernerne (der var den igen), at man ikke er det, til man dør. Det er ligesom en del af pakken ud over kalot og robe og en spinkel mulighed for posthum helgenkåring: Man kan ikke have et helt kobbel eks-paver til at rende rundt og gøre Vatikanet usikkert. Det virker uklerikalt, den katolske kirke er ikke gearet til det, og Frans’ forgænger, den 95-årige tyske Benedikt XVI, lever stadig i klostret Mater Ecclesiae bag Peterskirken.
Men på det seneste er flere kirkeiagttagere begyndt at spekulere over, om Frans har tænkt sig at takke af, inden han stiller træskoene, og hans hyrde (Herren) kalder sit fromme pave-lam til sig. For det første har han siddet i kørestol siden maj, fordi et betændt ledbånd i det ene knæ bliver ved med at drille ham. Skaden er aldersbetinget, Paven er 85 år, det er ikke en sportsskade. For det andet er det kommet frem, at han har tilmeldt sig noget religiøs festivitas, en årligt tilbagevendende celestinsk ’tilgivelsesfestival’, i den italienske by L’Aquila i august. Her vil han besøge en katedral, hvor forgængeren pave Celestin V (ca. 1215-1296) ligger begravet. Det kan ikke være noget tilfælde, mener man. Pave Benedikt besøgte også Celestins grav i 2009 og trak sig som bekendt som pave fire år senere. Celestin var den første pave i historien som abdicerede. Kan du se tegnene i sol, måne og stjerner?
For det tredje har pave Frans dagen forinden – d. 27. august – tænkt sig at beværte et konsistorium, hvor han vil indsætte 21 nye kardinaler. Som redaktøren for det katolske dagblad La Croix udtaler til The Guardian: “Det er meget underligt at afholde et konsistorium i august, han behøver ikke at gøre opmærksom på det tre måneder i forvejen og så tage til L’Aquila midt i det hele.“
Lige meget hvad så er en af de gode nyheder her, at 16 af de 21 nye kardinaler, som paven indsætter, vil være under 80 år (det kan man vel godt glæde sig over uden at blive beskyldt for aldersfascisme?). Disse unge mennesker skal jo så, når den tid kommer, være med til at udpege hans efterfølger. Og som Washington Post er inde på, vil Frans dermed have nået at udpege mere end 60 pct. af de kardinaler, som ender med at sidde med den magt, hvorved risikoen for, at han bliver afløst af en eller anden ultrakonservativ satan, i nogen grad er formindsket.
SAS er også på den
Hvis det er rigtigt, at pave Frans går og pusler med at trække sig tilbage, kan man vel kalde den gamle mands omtalte bestræbelser for rettidig omhu. Han vil gerne stoppe og samtidig gøre sit for at afværge afværgelige kriser i toppen af den katolske kirkes hierarki. Et andet high-flying brand, som også arbejder på at afværge en krise, er det delvist statsejede dansk-svenske flyselskab SAS. I februar lancerede ledelsen under den banale overskrift ‘SAS Forward’ (‘SAS Up’ ville have lydt federe) en spareplan, der skal nedbringe selskabets årlige omkostninger med 7,5 mia. kr. Det kan ikke lade sig gøre, uden at selskabets hårdt prøvede medarbejderforeninger er med på den, og for eksempel er ledelsen og virksomhedens 1.000 piloter slet ikke enige.
Tirsdag kom den svenske regering, der ligesom den danske ejer 21,8 pct. af SAS, og sagde, at de vil trække sig ud af ejerskabet – ligesom Norge gjorde i sin tid – og af samme grund ikke vil tilføre flere milliarder i ny kapital. Hvis det var svært at få økonomien til at hænge før, så er det da rigtig svært nu. Måske er tiden kommet, hvor man skal overveje, om det giver mening at holde SAS i live. Der er naturligvis arbejdspladser på højkant, men nostalgi bør i hvert fald ikke spille en rolle. Sidste år gik pavens foretrukne flyselskab, italienske Alitalia, i likvidation. Ligesom SAS var Alitalia grundlagt i 1946. Måske har alt godt en ende. Selv paveinstitutionen må en dag vise sig overflødig. Og bortset fra det er der noget med klimasituationen og flytrafik, som ikke helt hænger sammen. /Oliver Stilling