Humlebien som fisk

Der er altid grund til at være på vagt, når en journalist midt i det hele skriver eller siger “og nu bliver det lidt teknisk“. Enten er det, fordi vedkommende eller vedkommendes medie undervurderer læserens, lytterens eller seerens intelligens, eller også – og det er måske desværre sådan, det oftest forholder sig – er det, fordi journalisten forsøger at formidle noget, som han eller hun grundlæggende ikke selv forstår.

Nu bliver det lidt teknisk: En domstol i Californien har afsagt en dom, som siger, at humlebier fremover kan gå under betegnelsen fisk. Dommen er en omstødelse af en tidligere dom, der konkluderede det modsatte. Det betyder ikke, at californiere fremover nødvendigvis kan eller skal kalde humlebier for fisk (“Se, mor, der flyver en fisk rundt og bestøver vores tomatplanter!“). Det er ikke på den måde.

Næ, dommen har til hensigt at give humlebien juridisk beskyttelse under California Endangered Species Act (CESA). CESA er et stykke lovgivning fra 1970, som den amerikanske delstat satte i verden for at beskytte truede dyrearter og deres miljøer. I en central sætning i CESA hedder det, at “alle hjemmehørende arter af fisk, padder, krybdyr, fugle, pattedyr og planter og deres levesteder, som er truet af udryddelse, og eller som oplever en betydelig tilbagegang“ vil “blive beskyttet eller bevaret“.

Lagde du mærke til det? Sætningen nævner ikke noget om hvirvelløse landdyr som humlebien og andre insekter. Da folk med veneration for humlebien i 2018 lobbyede for at få fire humlebi-arter på listen over truede dyr i Californien, blev det i første omgang godkendt. Men året efter afgjorde en domstol, at den gamle lovgivning fra 1970 jo sådan set ikke omfatter hvirvelløse landdyr, hvorved humlebien røg ud i et juridisk mørke. Det er det, som Californiens Appeldomstol nu har lavet om på. Siden 1984 har en statut i CESA-lovgivningen placeret hvirvelløse dyr som en underart under det, man definerede som fisk. Her tænkte man åbenlyst på hvirvelløse vanddyr som gopler og lignende. Lokaldomstolen Sacramento County Superior Court slog i november 2020 fast, at hvirvelløse dyr, der sorterede under hatten ‘Fisk’ i den gamle lovgivning, naturligvis måtte være havdyr og ikke sådan noget som insekter og humlebier. Efter at have gransket den oprindelige lovgivning har juridiske eksperter peget på, at den et enkelt sted nævner et hvirvelløst landdyr – dog ikke humlebien. Men alt i alt var det nok til, at humlebien nu med god ret kan betegnes som en fisk i juridisk forstand.

Det giver god mening. Vi har i forvejen med et dyr at gøre, som er så buttet, at det ikke burde kunne flyve. Så kan vi vel også kalde det pågældende dyr for en fisk.

Pas på inflationen

På samme måde kan man anskue den økonomiaftale for 2023, som den danske regering sent onsdag aften indgik med Kommunernes Landsforening (KL). På en måde burde det ikke kunne lade sig gøre. Aftalen er landet uden rigtig at være kommet op at flyve. På grund af det høje inflationsniveau (det højeste i 35 år) er anlægsniveauet i aftalen sat ned til 18,5 mia. kr., svarende til en reduktion på 1,4 mia. kr. i forhold til økonomiaftalen for 2022.

Nu bliver det teknisk, men kommunerne har, som TV 2’s erhvervskommentator Ole Krohn formulerer det, “tigget og bedt“ om at kunne få lov til at fortsætte med at anlægge veje, skoler og energiforbedrende tiltag, så aftalen rammer dem “rigtig hårdt“.

Regeringen og KL er også blevet enige om, at kommunerne skal spare på brugen af eksterne konsulenter. Det skal ske med 75 mio. kr. i 2023, 200 mio. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025. Berlingskes politiske kommentator Bent Winther mener, at den besparelse “virkelig [er] en underlig ting at føre ind“, fordi det ligner noget, der er sat i værk for at undgå, at den stramme budgetaftale ligner en “grønthøsterbesparelse“. Men som bekendt er verden fuld af ting, som man kalder noget andet end det, de er. /Oliver Stilling