Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Man skal efterhånden være hardcore putinist eller hedde Marie Krarup for ikke at have fået den tanke, at der er noget helt, helt galt med Ruslands præsident, Vladimir Putin. Efter alt at dømme har han jo noget med hovedet. Måske har hans kranium været udsat for trykbelastning, da han var yngre.
Han kan være væltet på cyklen på vej hjem fra brødkøen i sin barndoms Leningrad, hvorved en form for “paranoia / så det støjer / fuldstændig forrykt“, som MC Einar rapper på nummeret “Panik“ fra 1989, har taget bo og langsomt bredt sig et sted inde i det limbiske system. Der er selvfølgelig også den mulighed, at præsidenten er blevet paranoiker af at sidde på magten i Kreml i henved 23 år. Selvom man er paranoid, kan der godt være nogen efter en, siges det. Men når der så kommer noget, der ligner karakterafvigende, megalomane, psykopatiske træk oveni, er det bare en cocktail fra helvede.
Noget andet er Putins fysiske helbred. Vi har set præsidentens hænder ryste, og vi har set ham sidde og klamre sig til bordkanten under et televiseret møde med Ruslands forsvarsminister Sergej Sjojgu. Forleden viderebragte en artikel i det franske nyhedsmagasin Paris Match nogle forlydender om, at Putins efterladenskaber – altså den slags, som Den Danske Ordbog også betegner som fæces, lort, bæ, pøller, puha og skarn – netop ikke bliver efterladt, men rutinemæssigt indsamlet af hans personlige sikkerhedsfolk og formentligt sendt til sikker destruktion hjemme i Rusland. Denne foranstaltning sker angiveligt oftest, når Putin er på udlandsbesøg, og sådan har det, hvis det er sandt, forholdt sig i en årrække.
Når den lødige og bevidste presse må tage nogle små sproglige forbehold under kolporteringen af Paris Match’ solohistorie, er det, fordi dokumentationen i artiklen mildest talt er mangelfuld. Det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at Putin en gang imellem forretter sin nødtørft, hvilket jo i øvrigt, hvis man kniber øjnene sammen og forsøger at visualisere det, sætter ham i et næsten menneskeligt lys. Om det er sandt eller ej, så giver det sådan set god mening at lade Putin skide i et lille plasticbæger, der kan forsegles, puttes i kuffert og flyves til Rusland under bevogtning; tænk på, hvad vores afføring fortæller om vores helbred. Putin ønsker ikke, at hans fækalier skal ende under et mikroskop i et laboratorium på en amerikansk militærbase, så fjenden kan få sig én på opleveren over hans helbreds egentlige tilstand.
Gode nyheder
Undskyld, det var ikke for at tærske langhalm på den sag. Men det russiske statsapparats metodiske indsamling af Putins lort på udlandsrejser er på en måde et billede på, alt hvad der er galt i verden: undertrykkelse, racisme, ulighed, magtfuldkommenhed, organiseret kriminalitet, trafficking, udnyttelse af børn, atomoprustning, krigsforbrydelser, sult, USA’s syge våbenlove og Polens fucked up abortlovgivning – listen er jo kvælende endeløs.
Men det skal være en god mandag, og her kommer Verdens Bedste Nyheder ind i billedet. Det lille uafhængige medie, som specialiserer sig i at formidle gode nyheder (ikke at forveksle med lalleglade nyheder), har netop her til morgen sendt sit nyhedsbrev ud, og blandt de opløftende artikler er der en historie om, at græsrødders og aktivisters kamp for miljøet og klimaet i højere og højere grad kæmpes i verdens retssale. Mulighederne for at lægge sag an mod store organisationer, virksomheder og regeringer, der ikke gør nok for den grønne omstilling, er simpelthen blevet bedre. Hvis vi må have lov at citere:
“Verdens retssystemer ser flere og flere miljø- og klimarelaterede sager. Og det er faktisk cirka 150 lande, som har grønne forfatninger. Forfatningerne indeholder bl.a. bestemmelser, der anerkender retten til et sundt miljø eller refererer til en regeringspligt til at forhindre miljøskader. Studier har påvist en 15 pct. forbedring af miljøet i lande med grønne forfatninger. Der er også flere eksempler i verden, hvor naturen får samme rettigheder som mennesker. For eksempel naturområder i New Zealand, Colombia og Australien.“
Tommelfingeren op for menneskerettigheder til naturen. Og hvis lort er natur (hvad det jo i den grad er), bør Vladimir Putins efterladenskaber behandles med den respekt, det fortjener. Hans fæces er uskyldige. Han må lære at skylle ud efter sig. /Oliver Stilling