Justin Tallis/AFP
Mens kollegaerne har startet motoren på den bulldozer, der er ved at køre frontalt ind i EU, tager den britiske premierminister det anderledes stille og roligt. Boris Johnson brugte selv mandagen på en traktor, han i langsomt tempo styrede over markerne i Cornwall i det sydlige England, mens frugt- og grøntsagsplukkere fulgte ham i hælene.
“Smukke, skinnende courgetter. De er meget frodige, ikke sandt? … Så I kan plante en masse kål. Utroligt. Fantastisk.“
Besøget på gården i Hayle, der kritiseres for mest af alt at handle om at få et par gode billeder i arkivet, kom i forbindelse med lanceringen af en ny madstrategi. Ifølge premierministeren skyldes landets “absolutte krise“ med stigende fødevarepriser primært mangel på arbejdskraft.
Spørger man fødevareindustrien, er det dog ikke her, roden til problemet ligger: De er vrede over, at premierministeren nu har tilbagerullet deres skatter på sukker, salt og kød, og på samme måde siger Johnsons egne rådgivere også, at hans strategi faktisk slet ikke er en strategi. De er blot glittede ord på et stykke papir uden klare mål.
Men Boris Johnson er mester i at plukke ordene efter forgodtbefindende – og at sende lorten videre. Mens premierministeren selv lagde broccoli på et samlebånd, havde han sat sin udenrigsminister, Liz Truss, til at ringe til EU-Kommissionens næstformand, Maros Sefcovic, med et dårligt budskab.
Efter at have været undervejs i flere måneder, har den britiske regering nu meddelt, at de vil bryde Nordirland-protokollen, der var en afgørende del af den Brexit-aftale, de selv indgik med EU i 2019. Ønsket er at reducere toldtjekket af varer mellem Nordirland og Storbritannien og med andre ord fjernes det røde bånd, regeringen mener har taget overhånd.
Konkret skal det ske ved at etablere en grøn og en rød kanal: En grøn for varer, der bliver i Nordirland, og en rød for dem, der skal videre og tjekkes som vanligt. Samtidig skal virksomheder, der opererer i Nordirland, i første omgang selv vælge, om de vil gøre det under britiske eller EU-regler.
Truss’ trusler
Selv mener Truss, at en ændring af Nordirland-protokollen vil være en “fornuftig og praktisk“ vej ud af det besværlige bureaukrati, og så kunne det jo også være en fin måde at undgå, at personer i Nordirland bliver behandlet anderledes end andre. Problemet er bare, at Nordirland føler sig fanget i midten af Johnsons spil kylling med EU, og – ikke mindst – at beslutningen slet ikke er lovlig.
I den juridiske redegørelse appellerer Downing Street til en nødvendighedsdoktrin – et sjældent brugt princip i FN-regi, der kun må bruges, hvis der er tale om “alvorlig og overhængende fare“. Og Storbritannien mener selv, at de befinder sig i en “virkelig ekstraordinær situation“, der skal tages hensyn til, men den er der dog flere nuværende og tidligere rådgivere samt jurister, de ikke køber.
De siger, at forklaringen er “meget tynd“, “totalt uoverbevisende“ og “komplet nonsens“. Eller som en anden formulerer det: “Boris Johnsons karriere er muligvis i fare, men nødvendighedsdoktrinen lader ikke til at gælde andre steder.“ Blot en uge efter kun lige ved nød og næppe at have overlevet et mistillidsvotum, har Johnson lovet, at han nok skal køre på og fastholder, at det altså vil være “no big deal“ at bryde protokollen. Men det er det for EU.
Én ting er, at Nordirland-protokollen er en helt central del af Brexit-aftalen, men også mere konkrete detaljer i planen overtræder EU’s røde linjer. Herunder at der lægges op til at underminere EU-Domstolens rolle i sager om konflikter om Nordirland, der er en dealbreaker i Bruxelles.
Nok er lovforslaget hverken fremsat eller vedtaget – og kommer måske heller ikke til at gå igennem – men Kommissionen har allerede bekræftet, at de overvejer at genstarte den traktatkrænkelsesprocedure, man påbegyndte i marts sidste år. Den blev ellers i god tro droppet igen, mens EU nu også truer med en regulær handelskrig. Uanset hvad udfaldet bliver, kommer man i hvert fald ikke til at gå stille med dørene. Som det mandag lød fra Tysklands kansler Olaf Scholz: “EU vil reagere på en fælles måde og har hele sin værktøjskasse til sin rådighed.“ /Emma Louise Stenholm