Ritzau Scanpix
Den politiske slagsang er allerede skrevet. Den småborgerlige schlager. Tilbage i 2010 udgav popgruppen Hej Matematik et hit, som lige fra det første anslag indfanger Inger Støjbergs nye parti: “Vi skal ud hvor de river det ned/ Ud hvor de smukke piger bor/ Der hvor der ingen grænser er/ Hvor der er plads til de vilde roser gror“.
Hittet hed selvfølgelig ‘Party i Provinsen’, og når 49-årige Inger Støjberg i dag præsenterer sit nye parti, Danmarksdemokraterne, vil det store slagnummer også blive en hyldest til det frie liv ude i den jyske provins, langt fra “de fine saloner i København“. Der er budt op til parti i provinsen.
Her i dag på sankthansdag har hun indkaldt pressen til hjembyen Hadsund, hvor hun efter et rekordlangt politisk forspil endelig er klar til at fortælle om, hvordan hun vil kapre både vælgere og kandidater fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Hendes nye parti er klar til at blive lanceret.
“Det er mig, der har stiftet det nye parti, Danmarksdemokraterne,“ siger hun til Skive Folkeblad: “Borgerlig snusfornuft bliver omdrejningspunktet for det nye parti. Og Danmarksdemokraterne er ikke et protestparti. Tværtimod. Og hvis vi vælges ind i Folketinget, vil vi indgå i forhandlinger og forlig.“
Hun har for længst smidt fodlænken efter at have afsonet sin fængselsdom hjemme på privatadressen, og tirsdag faldt også partinavnet endelig på plads, da Valgnævnet godkendte et nyt parti med det fulde navn “Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg“.
Selv om Inger Støjberg ikke selv personligt står bag ansøgningen om partinavnet, har hun på forhånd givet samtykke – og samtidig blev et konkurrerende partinavn droppet, nemlig det mere diffuse “Danske Værdier – Inger Støjberg“. Danmarksdemokraterne er et meget bedre navn.
Pudsigt nok er inspirationen endnu engang kommet fra Sverige: Ligesom Lars Løkke Rasmussen valgte at opkalde sit nye midterparti efter det store borgerlige parti i Sverige, Moderaterna, er Inger Støjberg også søgt over Kattegat for at finde et navn, der på én og samme tid kan signalere at være et nyt Dansk Folkeparti og så alligevel ikke.
I Sverige har Sverigesdemokraterna, anført af 43-årige Jimmie Åkesson, formået at kopiere Dansk Folkepartis tidligere succes og står lige nu til at kunne mønstre godt 18 procent af vælgerne frem mod efterårets Riksdagsvalg.
På bagvendt vis har Sverigesdemokraterna udviklet sig til at blive det bredtfavnende parti, som Dansk Folkeparti ikke længere er i Danmark – og alene derfor er det et finurligt twist, at Inger Støjberg nu går efter at gentage det svenske højrefløjspartis vej fra ekstremt yderfløjsparti til i dag at være et parlamentarisk parti, som en eventuel ny borgerlig regering i Sverige vil være nødt til at samarbejde tæt med.
Det nye parti, Danmarksdemokraterne, er endnu ikke opstillingsberettiget, da det først kræver en indsamling af godt 20.000 vælgererklæringer. Men det må betragtes som en formsag for Inger Støjberg, som i perioder har fyldt lige så meget på sociale medier som alle folketingsmedlemmerne tilsammen.
Uanset hvornår statsminister Mette Frederiksen (S) vælger at udskrive næste folketingsvalg, vil Danmarksdemokraterne derfor kunne nå at komme formelt på stemmesedlen og vil dermed blive det 15. parti, som vælgerne kan stemme på i løbet af de kommende måneder.
Lanceringen af Danmarksdemokraterne vil næppe føre til en større omkalfatring af det politiske landskab. Højrefløjen er samlet set på tilbagetog, og derfor er der ikke umiddelbart plads til endnu et parti. Men 49-årige Inger Støjberg vil ikke desto mindre gøre forsøget. Hun står til at kunne gå på strandhugst blandt særligt DF’erne.
Skønt udlændingepolitikken ikke længere synes at rumme den samme eksplosive energi som tidligere, står den rigsretsdømte eks-minister nu parat til at genantænde gardinerne. Konfliktakserne mellem land og by, mellem København og Jylland, vil blive forsøgt forstørret og forstærket.
Inger Støjberg vil effektivt kunne udnytte, at hun ikke blot er den største, men også den eneste jyde på højrefløjen. Både Pernille Vermund og Morten Messerschmidt har rødder i Nordsjælland, og såvel Nye Borgerlige som Dansk Folkeparti har derfor svært ved at trykke provinspopulismen lige så tungt i bund som Støjberg.
Formanden for Danmarksdemokraterne forsøger dygtigt at udnytte, at hun så at sige er blevet genfødt som politisk outsider. Efter hun blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget, vil ingen kunne beskylde hende for at være enten levebrødspolitiker eller en del af magteliten i København.
“Som folketingsmedlem var jeg bekymret over, at forbindelseslinjerne mellem København og resten af Danmark var ved at blive svage. Tiden væk fra København har gjort mig endnu mere bekymret. Det har været et virkelighedstjek,“ skrev Inger Støjberg forleden på Facebook. En fræk, flabet og ferm måde at gøre en dyd ud af nødvendigheden.
Danmarksdemokraterne har potentialet til at splintre blå blok, og Inger Støjberg skal nok komme i Folketinget. Men da det vil ske på direkte bekostning af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, er partidannelsen mest af alt udtryk for et personligt ønske om oprejsning, snarere end et opbrud, der vil sætte sig varige spor i samfundsudviklingen. Der skal dog nok blive fest i provinsen. /Lars Trier Mogensen