Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix
Tingene er ikke gået helt efter planen for Tysklands finansminister Christian Lindner. Efter hans liberale parti FDP indgik i den såkaldte trafiklyskoalition på bagkant af et ganske pænt parlamentsvalg, virkede alt ellers Wunderbar. Lindner fik som ønsket tjansen som finansminister, hvorfra det var håbet, at FDP ville kunne score nogle nemme point ved at holde de øvrige to regeringspartier – SPD og De Grønne – økonomisk i ørene og udvise sparsommelig ansvarlighed. Lindner skulle kort fortalt bare holde sig til sine gængse neoliberale stikordskort og se sin popularitet vokse støt og roligt.
Til både FDP’s og Lindners store fortrydelse, har den realpolitiske virkelighed dog vist sig noget mindre simpel. Ikke nok med, at regeringssamarbejdet med to venstreorienterede partier har gjort det svært at få skattelettelser og diverse spareøvelser igennem, så har krigen i Ukraine også rusket godt op i den tyske økonomi. Christian Lindner er som finansminister kommet til at sidde tilbage med aben – og det kan mærkes på meningsmålingerne, der pludselig peger i den forkerte retning.
Kort fortalt har Lindner haft hårdt brug for en symbolsk sejr. Sådan en, der rigtig kan understrege Lindners forhandlingsevner og FDP’s friheds- og frihandelselskende værdisæt. Som Politico beskriver, har finansministerens valg af kampzone bare vist sig at give godt og grundigt bagslag: De bonede gulve i Bruxelles.
Idéen var ellers god nok (hvis man da vil være et bagstræberisk parti opsat på at forhale den grønne omstilling i vælgertækkens navn): At gå kontra på Europa-Kommissionens ønske om at forbyde salg af fossilbiler fra 2035. Som Politico så malerisk skriver, ville Lindner simpelthen forsøge at redde “ur-symbolet for tysk opfindsomhed og velstand: forbrændingsmotoren“. Og det på trods af, at hans egen regering tidligere havde støttet forslaget. Med henvisninger til såkaldt e-brændstof og tidligere tyske forståelsespapirer, meldte Lindner ikke desto mindre ud, at han nu ville frede benzin- og dieselbilerne.
Det skulle han bare ikke have gjort.
Bevæbnet med politisk fingerspitzgefühl og en bedre forståelse for de komplekse arbejdsgange i EU, er det i hvert fald lykkedes De Grønne at give FDP tørt på i bilsagen – og meget kunne tyde på, at FDP end ikke har erkendt nederlaget endnu. Ved at få Lindner med på idéen om at bruge en formulering fra det tyske forståelsespapir i EU’s aftaletekst (en formulering, der bl.a. siger, at man “uden for det nuværende system […] vil arbejde hen imod registeringen af nye køretøjer der er certificerede til at bruge e-brændstoffer“), har man ifølge flere EU-eksperter faktisk givet dødsstødet til den traditionelle fossilbil – e-brændstoffer eller ej. Kodeordet er “uden for det nuværende system“, der i Bruxelles-speak nok bedst kan oversættes til noget à la “I kan tro nej, Volkswagen!“.
Tilbage står billedet af Lindner og resten af FDP, der nu lovpriser en aftale, som ironisk nok udfører det præcis omvendte af, hvad de havde tænkt sig. Det er svært ikke at juble bare lidt på klimaets vegne. Set i det større hedebølgeperspektiv, er der stadig uendelig langt til 2035. Men når det rent faktisk kan give politisk bagslag at ville frede fossilbilindustrien i Tyskland (ja, Tyskland!), er alt da endnu ikke tabt. /David Dragsted