Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix
Selvom sommerens hedebølger nok har sat sne og slud højt på mange europæeres ønskeliste, er EU’s energiministre for længst begyndt at frygte vinterens komme. Med den markante nedgang i russiske gasforsyninger, skæver landene nervøst til forrådskamrene, og overvejer, hvordan strømmen mon bedst kan række til alle. Af samme grund blev EU i sidste uge enige om en god gammeldags rationering: Frem mod næste forår skal medlemslandene helst reducere deres naturgasforbrug med 15 pct., set i forhold til gennemsnitsforbruget de sidste fem år. Det har næppe krævet megen betænkningstid hos klimaminister Dan Jørgensen (S) at takke ja til dén løsning, for allerede nu kan Danmark indtage rollen som duks.
Som Information også påpeger, blev reduktionen i naturgasforbruget sådan set nået herhjemme i 2020, hvis man ellers skal tro en ny beregning fra Greenpeace. Ja, takket være den forøgede brug af biogas, har støtten til aftalen faktisk været en skøn, gratis omgang. Dan Jørgensen lægger da heller ikke skjul på, at Danmark næppe skal gøre mere for at indfri målet om de 15 pct. reduktion. Dermed ikke sagt, at vi bare kan hive klaphattene frem, og give den, øhm, gas med det grønne rygklapperi, bedst som de øvrige EU-lande kæmper med spareøvelsen. Som Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, også mener, kunne Danmark jo passende ride videre på overskuddet, og reducere naturgasforbruget yderligere – og dermed vise endnu større solidaritet med vores nabolande. Alternativt kunne vi vende opmærksomheden mod vores brug af biomasse, der åbenbart kaster lange skygger over de grønne ambitioner.
Ifølge nye tal fra Energistyrelsen, bliver op mod 15 pct. af Danmarks CO2-udledning – mere specifikt den del, der stammer fra afbrændingen af biomasse – faktisk ikke registreret i de nuværende klimaregnskaber. Og det på trods af, at kraftværkernes udskiftning af kul med træ og halm som sådan ikke gavner klimaet. Eller som Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, sætter (betalingsmur) det på spidsen i Jyllands-Posten: ”Hvis man ser på de globale klimaforandringer, er den mængde CO₂, der bliver udledt ved at brænde biomasse i stedet for kul, lige så stor, og klimaet er ligeglad med, om CO₂’en kommer fra kul eller fra afbrænding af træer”. Det kan meget vel være, at Danmark i EU-regi er forgangsland. Men det er altså ikke ensbetydende med, at vi må sløse sådan med udregningerne.
Krematoriebranchens bøn
Apropos kul, er det – chokerende nok – en af de kortsigtede løsninger, lande som Frankrig, Italien, Østrig, Holland og ikke mindst Tyskland ser mod, nu hvor energikrisen kradser. I Niedersachsen har et ellers nedlagt kulkraftværk fået lov til at fyre op igen, og flere andre steder i Tyskland ventes lignende værker at følge trop. Bedst som de ellers var blevet smidt på historiens mødding, kan værkerne altså atter gøre deres for at forhale den grønne omstilling. Som lappeløsning ser det ikke for kønt ud, gasmangel eller ej.
Dermed ikke sagt, at Tyskland ikke også er godt kreative i forsøgene på at nedjustere energiforbruget. I Hannover har man eksempelvis slukket for det varme vand i offentlige bygninger og sportcentres brusere (gys), mens ikoniske vartegn som Siegessäule og Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche i Berlin ikke længere vil blive oplyst om natten. Den tyske sparementalitet er i fuld vigør, og det i en grad, så formanden for det tyske krematoriumskonsortium, Svend-Jörk Sobolewski, har fundet det nødvendigt at bede om, at krematoriebranchen får frikort, hvis der indføres en decideret rationering på gasleverancer.
”Du kan ikke slukke for døden”, lyder Sobolewskis begrundelse, med henvisning til, at de fleste krematorier ikke vil kunne fungere uden gas – hvilket vil føre til en noget prekær situation i et land, hvor størstedelen vælger at blive stedt til hvile i en urne. Det må man jo sådan set give ham ret i. Heldigvis er der dog så mange andre ting, vi kan slukke for. Stod det til os, kunne man jo eksempelvis begynde med at forbyde ultrarige kendissers overflødige – og storforurenende – kortdistanceture i privatfly. Vi tvivler i hvert fald stærkt på, at de allesammen kan være et spørgsmål om liv eller død. /David Dragsted