Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er generelt dårlig smag at sidestille dansk politik med Donald Trumps amerikanske cirkusshow. Meget ligesom det kan kuldsejle enhver ordentlig debat, hvis man trækker Hitler-kortet, fungerer adjektivet “trumpsk“ som en mørk besværgelse, der lukker alt omkring sig. Begynder folketingspolitikere først at bruge den tidligere præsidents navn, når de kritiserer kollegaers forslag, ved man ligesom bare, at der ikke vil komme noget brugbart ud af den videre diskussion. Heldigvis, for Danmark er ikke USA, og Christiansborg ligger endnu langt fra Kongressen og Det Hvide Hus. Vi har måske stadig vores populisme og polarisering at bakse med, men alt i alt står demokratiet herhjemme på et noget fastere grundlag.
Et hurtigt kig på den amerikanske nyhedsstrøm afslører da i hvert fald, at noget er helt galt derovre. Udover at Donald Trumps egen rolle i stormløbet på Kongressen fortsat er ved at blive undersøgt, så har FBI nu fundet det nødvendigt at ransage den tidligere præsidents hjem i Florida. Ifølge Wall Street Journal konfiskerede FBI-betjentene intet mindre end ti kasser med dokumenter, som Trump mistænkes (betalingsmur) for at have taget ulovligt med sig fra Det Hvide Hus. Den såkaldte Presidential Records Act foreskriver ellers, at alle præsidentens dokumenter skal arkiveres i USA’s rigsarkiv i Washington, D.C. Men den åbenhed synes Trump at have lavet stort på.
Ikke nok med, at ekspræsidenten var notorisk kendt for at skylle vigtige papirer ud i toilettet, så har han ikke rigtigt villet redegøre for sin mangelfulde dokumentation. Opsigtsvækkende har det eksempelvis været, at en oversigt over præsidentens telefonsamtaler ikke indeholdt opkald fra d. 6. januar 2021 – dagen for stormløbet på Kongressen – selvom Trump samme dag ringede (betalingsmur) til flere republikanske kollegaer. Der er simpelthen noget, der ikke går op. Og selvom republikanerne allerede kalder ransagningen for en heksejagt, har FBI tænkt sig at nå til bunds i sagen. Som Washington Post-journalisten Ishaan Tharoor meget godt skriver, er det trods alt en positiv udvikling:
“[D]et er normalt for sunde demokratier at undersøge, dømme og nogle gange fængsle tidligere ledere. Ja, princippet om, at ingen er hævet over loven, er en fundamental hjørnesten i alle demokratier.“
Lukket land
Som sagt: Dansk politik har heldigvis ikke meget tilfælles med det amerikanske vanvid. Skal vi blive ved med at bryste os over afstanden – og skal “trumpsk“ fortsat være et ubrugeligt fyord – kræver det dog, at vi bibeholder den altafgørende demokratiske gennemsigtighed. Ingen skal være hævet over loven, tingene skal kunne gås ordentligt efter i sømmene. For er der noget, der kan skabe splid og mistanke, er det skjulte dokumenter og slettede sms’er. Så meget har regeringen da også indrømmet, efter man i kølvandet på minkkommissionen kom med et løfte om, at offentlighedsloven nu vil blive lempet. Set i det lys er det dog særligt beskæmmende, at et nyt lovforslag nu vil gøre det endnu sværere for borgere at søge aktindsigter.
I en glimrende artikel kan Altinget her onsdag morgen redegøre for, hvordan et lovforslag fra regeringen simpelthen vil medføre, at myndigheder meget nemmere vil kunne afvise aktindsigter, der betragtes som chikanøse. At man gerne vil komme problemet med chikane til livs er der vel ikke noget galt i – tværtimod – men måden, hvorpå det gøres, møder kritik fra flere juridiske eksperter. I praksis vil lovforslaget skabe mere lukkethed, takket være dens vage formuleringer. Det ser kort fortalt ikke for kønt ud:
“Forslaget vil forringe den offentlige kontrol med myndighederne og retssikkerheden for borgere, der har sager i den offentlige forvaltning,“ fortæller Oluf Jørgensen, jurist og tidligere forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. “Formålet om at beskytte offentligt ansatte er helt legitimt. Men risikoen her er, at man giver mulighed for at gå langt videre end det, uden at nogen reelt kan kontrollere, hvad der ligger bag et myndighedsafslag,“ lyder det fra advokat og tidligere underviser i medie- og offentlighedsret Vibeke Borberg. Konsensus synes at være, at åbenheden vil lide et mærkbart knæk.
Ifølge justitsminister Mattias Tesfaye (S) er der tale om en nødvendig stramning. Forud for lovforslaget har Justitsministeriet nemlig lavet en høring hos samtlige ministerier og underliggende myndigheder, foruden KL og Danske Regioner. Ironisk nok har Altinget dog endnu ikke fået svar på den aktindsigt i høringens resultater, som mediet har bedt om. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Som TV 2 tidligere på året kunne fortælle, sker det i halvdelen af tilfældene, at behandlingstiden på aktindsigtsanmodninger i ministerierne overskrider de maksimale syv arbejdsdage, som offentlighedsloven ellers foreskriver. Tilbage i juli kunne Europa-Kommissionen tilsvarende understrege, at danske politikere fortsat skal revidere offentlighedsloven, hvis retten til indsigt i den offentlige forvaltning sikres.
Set i det store billede virker det måske ikke så afgørende, om der bliver hugget en hæl og klippet en tå i danskernes mulighed for at få indsigt i ministeriernes arbejde. Der er og bliver dog noget dybt opsigtsvækkende ved, at en regering, der tidligere har insisteret på, at overvågning giver tryghed og frihed, ikke selv vil kigges ovre skuldrene. Faktisk er det ikke trumpsk – det er slet og ret udemokratisk. /David Dragsted