Jean-Francois Monier/AFP/Ritzau Scanpix
En hvidhval, der normalt opholder sig i kolde arktiske have, har ikke meget at gøre i den lunkne Seine. Denne uge var der dog alligevel én, som forvildede sig ind i den snævre flod. Det igangsatte en omfattende redningsaktion bestående af brandpersonale, politi og dyrlæger, der forsøgte at hjælpe den strandede hval på ret kurs. Heldigvis kom hjælpen prompte.
Hvis den danske psykiatri var en fransk flod, så måtte man imidlertid plaske rundt i over et år, før redningsbåden kom sejlende. Der er nemlig hverken kvalificerede hænder eller ressourcer nok til at træde til, når mennesker rækker ud efter hjælp. Ifølge nye tal, som DR har trukket fra sundhed.dk, tager det gennemsnitligt 63 uger at få tid ved en praktiserende psykiater. Ventetiderne er endnu længere i Region Nordjylland, hvor de når helt op på 84 uger i gennemsnit. Det har enorme konsekvenser for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende.
De lange ventetider bør egentlig ikke komme som en overraskelse. De bekræfter nemlig en tendens. I 2018 lå den gennemsnitlige ventetid på omkring et halvt år, og i 2021 var den forlænget yderligere til 37,4 uger. “Vi har kendt problemet i mange år, og vi skal gøre noget ved det nu,“ udtaler Landsforeningen Sinds forperson, Mia Kristina Hansen, til DR.
Løsninger lavet i Kina
Som en anden Kaptajn Ahab har Lars Løkke Rasmussen heldigvis blikket fast rettet mod den hvide hval fra sit nye moderate skib. I en kommentar i Dagbladet Information tirsdag forsøgte Løkke sammen Rasmus Lund-Nielsen, der er folketingskandidat for Løkkes nystiftede parti, at komme psykiatrien til undsætning. Deres bud på en løsning af problemet var en såkaldt “trivselsomstilling“, hvor kurven over stigende mistrivsel vendes til stigende trivsel. Med andre ord: Turn that frown upside down!
På papiret lyder det jo meget godt. Vi kunne dog ikke lade være med at studse over et af de moderate kollegaers mere konkrete forslag. “Moderaterne vil ikke diktere, hvordan børn skal bruge deres fritid,“ skriver de. Men det vil de egentlig gerne. Sagt med deres egne ord vil de nemlig ikke overlade børn og unges fritid til techgiganternes “afhængighedsalgoritmer“ som “autoplay“ på Netflix og “streaks“ på Snapchat. Ifølge Løkke og Lund-Nielsen skal børn og unge – eller deres forældre – derfor kunne sætte et loft over, hvor mange timer om ugen og hvornår på døgnet, de sociale og digitale medier benyttes.
At Moderaterne har ladet sig inspirere af det temmelig umoderate styre i Beijing er nok så meget sagt. Men hvis de tog et kig mod Kina, ville de alligevel kunne se, hvordan sådan et forslag kan udspille sig i praksis. For lidt under et år siden strammede det kinesiske styre nemlig deres regler for gaming. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua betød det, at unge gamere højst måtte spille en times videospil om dagen og kun om fredagen, i weekender og i ferier. Ligesom Løkke og Lund-Nielsen lød det kinesiske styres argument, at de nye regler skulle “beskytte mindreåriges fysiske og mentale helbred“.
Søvn og sekshundrede millioner
Lars Løkke Rasmussen og Rasmus Lund-Nielsen påpeger, at streaming og gaming stjæler både tid og søvn, hvilket kan gå udover unges mentale helbred. Særligt søvnen lader til at bekymre Løkke og Lund-Nielsen. Som de skriver, føler 78 pct. af skolernes ældste elever sig nemlig trætte, når de møder i skole. Unges søvn er da også virkelig vigtigt. Det har både Zetland og Weekendavisen (betalingsmur) belyst denne sommer med artikler om søvnforskning og søvnige skoleelever. Adskillige studier er nemlig nået frem til, at unge har brug for mere søvn, og at de i puberteten oplever en forskydning af deres døgnrytme, der gør det biologisk besværligt at skulle sidde i et klasseværelse klokken otte om morgenen. Forskernes løsning var dog senere mødetider i skolerne snarere end regulering af digitale aktiviteter.
Imens peger Danske Regioner og Landsforeningen Sind på en helt anden skrig-orange redningskrans til psykiatrien i form af den kommende 10-årsplan, der skal gøre op med underprioriteringen og -finansieringen af området. Med aftalen om Finansloven for 2020 blev det i 2019 besluttet at igangsætte arbejdet med 10-årsplanen for psykiatrien, med en ramme på 600 mio. kr. årligt.
I januar offentliggjorde Sundheds- og Socialstyrelsen et oplæg med 37 konkrete anbefalinger til planen. Anbefalingerne inkluderer bl.a. en langsigtet national afstigmatiseringsindsats for at nedbryde fordomme om mennesker med psykiske lidelser, tidlig opsporing af børn og unge med psykisk mistrivsel og psykiske lidelser, hurtig adgang til akutte psykiatriske tilbud og samarbejder på tværs af social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder, der understøtter en sammenhængende indsats.
“Det er vigtigt, at man tager alle 37 anbefalinger. Hvis man begynder at plukke og lave lappeløsninger, ender vi i det samme igen, og så får vi ikke løst problemerne i psykiatrien,“ understreger Jacob Klærke (SF) fra Danske Regioner
De seneste tal viser, at der utvivlsomt skal gøres noget. Og 37 anbefalinger til en plan fordelt over 208 sider kommer nok tættere på en løsning end et ensidigt fokus på søvn, streaming eller gaming. I hvert fald hvis ventetiden på planen ikke bliver lige så lang som den nuværende ventetid på en psykiater. Som det står nu, er psykiatrien stadig en strandet hval, og der må hældes vand på den, før den tørrer helt ud. /Emilie Ewald