HBO
“Det er ikke tv, det er HBO,“ lyder HBO’s gamle, ret selvtilfredse slogan. Hvor små-irriterende udsagnet end måtte være, har tv-netværket længe haft noget at have det i: Ville man tidligere have kvalitetsserier, der var mere og andet end ligegyldige krimier og soapede dramaer designet til at fastfryse folk i en apatisk zombietilstand foran fjernsynet, var det som regel HBO, der var svaret. Sidenhen er ét og andet sket på streamingmarkedet med virvar af mediemastodonter som Netflix, Disney og Paramount, der alle vil være med på legen om at lave de lækreste, mest binge-værdige og omtalte serier. Streamingkrigen, bliver fejden også ofte blevet kaldt. Nu går den ind i sin næste fase – og HBO står atter i begivenhedernes centrum.
Efter at have opdaget, at fantasy faktisk kunne agere folkeforfører for den bredere publikumsskare (eller også havde man bare set Ringenes Herre), har HBO siden Game of Thrones’ afslutning tilbage i 2019 ledt febrilsk efter det næste store, magiske hit. For hvordan udfylder man det tomrum, Game of Thrones efterlod sig? Hvordan genvinder man de kræsne seeres gunst, efter sidste sæson tabte det hele på gulvet med dens – uden at spoile – komplet latterlige slutning? Svaret er åbenbart, at man malker videre på det eksisterende: Med House of the Dragon, der havde premiere mandag, forsøger HBO simpelthen at genoplive Game of Thrones-hypen med en prequel-serie, der finder sted i samme univers, blot 200 år tidligere – en smart måde at undslippe Game of Thrones’ afsluttende kontroverser.
Under normale omstændigheder ville lanceringen af House of the Dragon ikke nødvendigvis være så opsigtsvækkende – hvis man ellers lige ser bort fra, at den genopliver en af 2010’ernes helt store popkulturelle fænomener. Som en ny offensiv i streamingkrigen, er serien dog på mange måder interessant.
For det første er der frygten for, at House of the Dragon kan blive en af HBO’s sidste store satsninger på ikke bare at lave tv, men HBO. Efter moderselskabet WarnerMedias fusion med den tilsvarende mediegigant Discovery, har signalet i hvert fald været, at der nu skal spares – og spares meget. Tiden, hvor streamingselskaberne ufortrødent kan investere større millionbeløb i serier først og stille spørgsmål bagefter, er så småt ved at være ovre. Investorerne vil nu ikke bare se voksende abonnementstal, men også semi-sunde forretninger. Som et varsel om hvad det kan betyde, valgte Warner Bros. Discovery i juli at skrinlægge en række ellers tæt på færdige film, herunder Batgirl til 90 mio. dollars, i en skattebesparende regnskabsmanøvre. Hollywood var retteligt i chok: Er det sådan her, man i fremtiden vil håndtere nye film- og tv-produktioner? Og hvor skal pengene nu komme fra?
Fra en af verdens rigeste mænd, kan svaret meget vel lyde. Hvilket bringer os til det andet interessante aspekt ved House of the Dragon: Bedst som HBO gør klar til at generobre seernes gunst, står Amazon og tripper på sidelinjen med den dyreste tv-serie nogensinde: The Lord of the Rings: The Rings of Power. Ikke bare én, men to umådeligt ambitiøse fantasy-titler skal nu kæmpe og streamingtronen i en inflationstid, hvor folk generelt er blevet mindre villige til at betale for flere abonnementer. Og mens Warner Bros. Discovery ikke tør satse for meget, står Amazons pengeskab fortsat på vid gab. Har vi øvrigt fået sagt, at Jeff Bezos er kæmpe Ringenes Herre-fan?
Den sideløbende lancering af House of the Dragon og The Lord of the Rings: The Rings of Power bliver ikke bare opsigtsvækkende set fra et fantasy-perspektiv. Den varsler også et muligt magtskifte i streamingmarkedet, hvor tidligere mediekoryfæer som HBO og Netflix må vige pladsen for stenrige virksomheder som Amazon og Apple, der mest af alt ser tv-produktionen som en sidegesjæft. Og bedst som forbrugerne kan glæde sig over, at man nu får to store serier at binge, risikerer en desperat vinter fyldt med reklameløsninger og forhøjede abonnementspriser samtidig at komme snigende. Hvem, der i sidste ende vinder tronen, er ikke helt til at sige – men folk, der elsker godt tv, risikerer i hvert fald at blive de store tabere. /David Dragsted