Alkis Konstantinidis/Reuters
Grækenlands premierminister, Kyriakos Mitsotakis, har snart brugt alle tricks i bogen for brandslukning: Benægt, gør dig til offer, skab forvirring om, hvem der sagde og gjorde hvad – og konstater så til sidst, at enhver beskyldning er udtryk for en overdrevet mistillid.
Bedst som regeringen var ved at rette op på landets tidligere ry som arnested for korruption og hvidvask, er Kyriakos Mitsotakis nu blevet centrum for en omfattende spionskandale. Kort efter journalisten Thanassis Koukakis i april fik nys om at være blevet overvåget med softwaren Predator, kom det frem, at det samme var sket for oppositionslederen og europaparlamentariker Nikos Androulakis. Og som Koukakis har sagt til mediet BIRN, køber man ikke et helt overvågningssystem for kun at overvåge to mennesker:
“Disse ting er uden fortilfælde og sker kun i den græske stat. Spørgsmålet er: Hvor mange andre journalister? Hvor mange andre politikere? Det er ikke kun mig og Androulakis.“
Som udgangspunkt er det faktisk lovligt for den græske stat at overvåge enkeltpersoner under påskud om, at det er et spørgsmål om national sikkerhed. Men at mere end 15.000 telefoner, computere eller andet udstyr sidste år blev undersøgt – svarende til cirka 42 om dagen – har fået landets politikere, journalister og Europa-Parlamentet til at rynke på næsen over retssikkerheden i Grækenland, der i forvejen er under kritik.
Krisen har derfor rullet som en snebold over Grækenland: Mens grækerne var rejst væk fra augusts overophedede strande, trådte chefen for landets efterretningstjeneste Panagiotis Kontoleon (der er under statsministeriets direkte kontrol) samt premierministerens egen kontorchef og i øvrigt nevø, Grigoris Dimitriadis, tilbage.
Kontoleon opsagde ifølge efterretningstjenesten sin stilling som følge af “ukorrekte handlinger“ i forbindelse med “lovlig overvågning“ – uden at uddybe hvilke handlinger, der var ukorrekte – mens det lyder, at Dimitriadis’ opsigelse udelukkende skyldes et “toksisk arbejdsmiljø“, der på “ingen måde har noget at gøre med Predator“.
Journalisten Koukasis opdagede selv overvågningen for hele to år siden, da hans opkald jævnligt blev afbrudt og batteriet dårligere. Her klagede han til den græske privatlivsmyndighed ADAE, men der skulle gå et helt år, før han hørte fra dem. Og i mellemtiden havde regeringen behændigt ændret lovgivningen på en måde, så der pludselig ikke var nogen overtrædelser af de “nuværende“ regler.
Kort efter modtog Koukasis et link på sms (“Har du set det her?“), som han ikke kendte afsenderen på, men klikkede alligevel – og telefonen blev inficeret i tre måneder. Selv mener han, at det skyldes hans dækning af græske banker og hvidvask, der også har fået regeringen til at sende et vredt brev til hans tidligere arbejdsgiver, Financial Times.
Det styrker kun spekulationerne mod regeringen, der snart kan tilføje Watergate til den græske ordbog. Premierministeren selv afviser enhver indblanding og gør alt, hvad han kan, for at slippe ud af miseren: Når Europa-Parlamentet i næste uge forventes at iværksætte en undersøgelse af den græske regerings brug af softwaren, insisterer Mitsotakis smart nok på, at en sådan undersøgelse skal gå tilbage til 2012, så den potentielt kan brede skylden ud til nogle andre.
Alt imens har regeringen valgt en ny efterretningschef, som kritikerne mener blot vil fortsætte hemmelighedskræmmeriet, og spekulationerne går på, at Mitsotakis er så presset, at han vil ty til lynvalg for at undgå konsekvenserne. Den græske spionskandale er med andre ord kun lige begyndt – og efter afsløringer om brug af lignende spionsoftware i Catalonien, Polen, Frankrig, Ungarn og også Danmark, vil det være naivt at tro, at flere sager ikke kommer til at ramme Europa de kommende måneder. /Emma Louise Stenholm