Kongen af giftig maskulinitet

Advarsel: Denne artikel indeholder citater, der beskriver vold mod kvinder. 

På få måneder er Andrew Tate gået fra at være en semikendt tidligere kickbokser til at blive googlet mere end Donald Trump og Kim Kardashian. For nogle er han et af de internetfænomener, som man kun læser om i medierne. For andre har han været klistret til ens feed henover sommeren. Tates videoer er blevet vist mere end 11,6 mia. gange, og et eksperiment i The Guardian viste, at en vilkårlig TikTok-profil for en 18-årig overraskende hurtigt vil blive vist videoer af Andrew Tate helt uden at like noget.

Hvem er Andrew Tate så? Hans fans kalder ham ‘kongen af giftig maskulinitet’. NGO’en White Ribbon, som bekæmper vold mod kvinder, omtaler ham som “ekstrem misogyn“. Når Tate beskriver sig selv, refererer han til Morpheus fra filmen The Matrix, fordi karakteren Morpheus “har dedikeret sit liv til at finde andre mennesker, hvis sind skal befries“. Tate mener, at almindelige mennesker har mistet autonomi over deres eget liv, og derfor gælder det om at tage magten tilbage. Netop det påstår den 35-årige tidligere kickbokser selv at vide, hvordan man gør.

Omdrejningspunktet i Andrew Tates univers er maskulinitet og selvudvikling. Tate prædiker til sine primært unge, mandlige følgere om, hvordan de kan opnå tre grundsten for mandighed: kvinder, penge og magt. Eller som han selv fortæller det: “I det maskuline perspektiv skal man forstå, at livet er krig. Det er en krig for den kvinde, du vil have. Det er en krig for den bil, du vil have. Det er en krig for de penge, du vil have. Det er en krig for status. Maskulint liv er krig. Hvis du er en mand, som ikke ser livet som krig, kommer du til at tabe.“

Andrew Tate kan finde på at fortælle dig, at det er sejt at foretrække danskvand frem for postevand. Eller at rigtige mænd har hund, ikke kat. På en bestemt – og sommetider endda humoristisk – facon leverer han kort fortalt leveregler for mænd, der vil være “alfahanner“ – altså det vi andre kalder røvhuller.

Mens snak om danskvand og hunde virker ret uskyldigt (man skal ikke mange år tilbage før lignende leveregler fandtes i Euroman), har Andrew Tate dog også indhold, der falder inden for kategorien ‘hadtale’. Faktisk er NGO’en White Ribbon ikke alene om at kalde Andrew Tate for misogyn. Han beskriver nemlig sig selv som “absolut en misogynist“. Der findes et hav af eksempler på, hvordan Tate nedgør kvinder, af og til også i voldelige vendinger.

I en video forklarer Tate, hvordan han vil angribe en kvinde, hvis hun anklager ham for utroskab: “Det er at slå macheten ud, ‘boom’ i hendes ansigt og gribe hende om nakken. Hold kæft, bitch.“ Han mener, at kvinder hører til i hjemmet, ikke kan køre i bil og er en mands ejendom. Han har også udtalt i en video, at “40 pct. af grunden“ til, at han er flyttet til Rumænien, er, at det er nemmere at omgå voldtægtsanklager og uddyber, “jeg er ikke voldtægtsmand, men jeg kan godt lide ideen om bare at være fri til at gøre, hvad jeg har lyst til“.

Det er netop den misogyne hadtale, der nu har fået Andrew Tate bandlyst fra Facebook, Instagram, Youtube og TikTok. Twitter smed ham ud allerede i 2017, da han som reaktion på #MeToo-anklager mod Harry Weinstein skrev, “hvis du sætter dig selv i en situation, hvor du kan blive voldtaget, så må du [bære, red.] noget ansvar“.

En særlig marketingstrategi

Man skal ikke langt tilbage, før Andrew Tates navn ikke var specielt udbredt. Han blev først rigtig kendt i 2022, og særligt i løbet af sommeren er Instagram og TikTok altså blevet oversvømmet med sammenklippede videoer af ham. Det kan han først og fremmest takke en særlig marketingsstrategi for.

Andrew Tate driver en række onlinekurser, som han kalder Hustler’s University. Her kan man for 49 dollars om måneden lære at tjene “hurtige penge“. Det kan fx være ved at handle med kryptovaluta eller aktier, men det kan også være at sælge Hustler’s University til andre. Får man andre til at melde sig ind, tjener man nemlig 48 pct. i kommission. Den nemmeste måde at gøre det på, er ved at dele videoer af Tate og henvise til et medlemslink.

Således er det ofte ikke Tate selv, der lægger videoer op. Det er i stedet hans tilhængere, som forsøger at tjene penge på at hverve andre til Hustler’s University. Tilhængere, som vel at mærke ikke er blevet bandlyst fra de forskellige sociale medier. Selvom Andrew Tate ikke længere er på hverken Facebook, Instagram, Twitter, TikTok eller Youtube, kan man derfor stadig finde videoer af ham på platformene.

Platformenes reelle velvilje

Nu hvor platformene har været ude og pudse glorien ved at tage afstand fra Andrew Tate, hvorfor fjerner de så alligevel ikke alt indhold med ham? Postdoc i køns- og mediestudier på Syddansk Universitet Signe Uldbjerg Mortensen fortæller, at der er to aspekter i det: “For det første er det faktisk svært [at fjerne, red.], fordi det er brugeruploadet data, og det er svært for platformene at følge med i, hvad deres brugere uploader. […] Men jeg tror også man skal passe på med at overvurdere platformenes reelle velvilje til at fjerne det her indhold, fordi platformene tjener penge på, at det cirkulerer.“

At tjene penge på kvindefjendsk indhold har da også været en del af både Youtube og Facebooks oprindelseshistorie. Youtube opstod, efter tre mænd i Silicon Valley undrede sig over, at man ikke på internettet hurtigt kunne finde en video af Janet Jacksons nip slip fra en Super Bowl-optræden i 2004, og frontløberen til Facebook var en hjemmeside, hvis formål var at vurdere kvindelige studerendes udseende.

Penge er altså én ting. Noget andet er omdømme. Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet og forsker i sociale medier Jesper Tække fortæller, at platformene “hele tiden er nervøse for, at der kommer et politisk indgreb imod dem, hvor de skal styres mere udefra. Derudover kan de være bange for den offentlige mening, hvis der er rigtig mange, der bliver forargede og siger: ‘Det var dråben, nu vil jeg ikke have Instagram længere.’ Derfor skal de hele tiden balancere det økonomiske incitament overfor risikoen for, at folk virkelig bliver vrede på dem.“

Jesper Tække forklarer, at når en video går viralt, er det ikke nødvendigvis, fordi budskabet i videoen er populært blandt brugerne. Videoerne bliver ofte virale netop, fordi deres budskab falder uden for normen: “Folk klikker på det som springer i øjnene, fordi det er unormalt eller skiller sig ud. Vi har en tendens til at trykke på ekstreme ting, der adskiller sig fuldstændig fra det normgrundlag, vi har.“ Signe Uldbjerg Mortensen uddyber, at “videoer, der er meget chokerende, bliver tit delt ret hyppigt, fordi folk har svært ved at sidde alene med indholdet, hvis de støder på det. Hvis folk bliver chokerede, så er det rart at dele det med nogle, fordi vi gerne vil spejle vores reaktion i vores venner og se, at de også reagerer på det.“

Andrew Tate har forstået, hvordan man veksler forargelse til penge. Deling af hans videoer betyder mere opmærksomhed, uanset om det er en fan eller en kritiker, der trykker på knappen. Tate siger det i virkeligheden også selv: “Det eneste, jeg skal gøre, er at gå på internettet og sige noget åbenlyst som, at kvinder ikke kan køre i bil […] og så får de et mentalt sammenbrud og laver 12 videoer, hvor de kritiserer mig, mens jeg ikke engang ser de videoer!“

Selvom han nu er bandlyst fra platformene, skulle Andrew Tate først blive så kendt, at han blev googlet mere end Trump, før de skred til handling. For i de sociale mediers balancering mellem kortsigtet økonomisk vinding og langsigtet goodwill, tipper vægten stadig mod det første. Og Andrew Tate bliver næppe den sidste, der går viralt ved at svine kvinder til. /Xenia Heiberg Heurlin