Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En lufthavnsstrejke på Bornholm flyttede tirsdag Østersøtopmødet fra Hammerhus til statsminister Mette Frederiksens embedsbolig Marienborg i Kongens Lyngby. Her afgav Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen sammen med EU-Kommissionens forperson Ursula von der Leyen en erklæring om at ”svare igen på Ruslands aggression på energiområdet” ved at syvdoble mængden af havvindenergi i Østersøen og styrke elsamarbejdet.
Fælles for havvindmøller og elnetværk er dog, at de tager lang tid at bygge. Og det kan slet ikke gøres i tide før vinteren, hvor elpriserne allerede nu er på himmelflugt, strømafbrydelser truer energi-infrastrukturen, og Europa står midt i det, der kan blive den værste recession længe. Mandag advarede Ursula von der Leyen derfor om, at det kan blive desperat nødvendigt med en snarlig reform af det europæiske energimarked.
Hvorfor stiger elpriserne overhovedet?
Ursula von der Leyen skyder især skylden på EU’s nuværende ‘pay-as-clear’-system, hvor den dyreste energikilde – som i dag er gas – sætter prisen, så grønne løsninger koster det samme som fossile brændstoffer.
”[Markedet] blev udviklet under helt andre omstændigheder og til helt andre formål […] Det er derfor, at vi i Kommissionen nu arbejder på et nødindgreb og en strukturel reform af elmarkedet. Vi har brug for en ny markedsmodel for elektricitet, der virkelig fungerer og bringer os tilbage i balance,” lød det mandag fra kommissionsforkvinden.
Målet var egentlig at give firmaer, der sælger rene energikilder, en større profitmargin for på den måde tilskynde investorer til at vælge grøn energi over kul og gas – og dermed nå klimamålene. Flere mener dog ligesom Ursula von der Leyen, at systemet ikke længere virker efter hensigten, da vi stadig er så afhængige af gas, at den samlede pris i sidste ende drives op. På samme måde har Boris Johnson kaldt systemet ”latterligt”, mens Macron har brugt ordet ”absurd”.
Kan man beskatte energiselskaberne?
En løsning er, at regeringerne lægger en skat på de profitter, virksomheder som Shell har haft, efter krigen i Ukraine brød ud. EU-Kommissionen opfordrede allerede i marts medlemslandene til at overveje ”midlertidige tiltag”, der skal beskatte energiselskabernes såkaldte ‘windfalls’, altså uventede gevinster, som virksomhederne har fået som resultat af den globale stigning i energipriserne, som de altså ikke selv er ansvarlige for.
Det tjekkiske EU-formandskab har ligesom Spanien, Belgien, Italien og Frankrig udtrykt opbakning til at gå videre med et sådant system, mens også Østrig og Tyskland overvejer det. Spanien og Portugal fik i juni dispensation af EU-Kommissionen til at prøve det af. Med den såkaldte tope al gas har de med en kombination af skatter og subsidier sænket energipriserne for forbrugerne, og det betyder, at de har været væsentligt lavere end i resten af EU.
Ifølge den spanske premierminister Pedro Sánchez forventer man at kunne få omkring to mia. kr. alene fra profitter fra energiselskaberne i år og næste år. Og erfaringerne har indtil videre været gode. Prisen er faldet for forbrugerne, men der er bare det problem, at de lavere priser også er kommet nabolandet Frankrig til gode. Franskmændenes import af spansk gas er firedoblet, hvorfor den spanske regering i praksis har finansieret franskmændenes elforbrug med op til 1,2 mia. euro.
Kunne man så ikke bare indføre det for alle?
For at undgå lignende problemer i fremtiden lyder det i den spanske avis El País, at den spanske præsident Pedro Sánchez og den højststående embedskvinde Teresa Ribera på et møde mellem EU’s energiministre den 9. september derfor vil foreslå, at EU laver et fælleseuropæisk system.
Men selvom der måske er politisk momentum, kan systemet risikere at gå imod både medlemslandenes og EU’s egne regler. For det første er der i lande som Tyskland forfatningsregler, der kan stride imod en windfall-skat, da det – noget teknisk – hverken er tilladt at ”opfinde” nye beskatningsformer eller ”blande” eksisterende. På samme måde har Kommissionen også antydet, at skatter på uventede gevinster kan føre til ulige konkurrencefordele for virksomhederne i Europa.
Samtidig peger andre på, at modellen kan få den fuldstændig omvendte effekt og i stedet øge forbruget af fossile brændstoffer. Frygten er, at de lavere elpriser får os til at tænke mindre over vores energivaner, og at vi derfor skruer op for radiatoren derhjemme. Det samme kan gælde virksomhederne, så interventionen i praksis driver gaspriserne i vejret. Derfor mener nogle analytikere, at varmechecks til de svagest stillede er en bedre løsning, også selvom de kan forværre inflationen: Med andre ord ser det ud til, at Kommissionen er fanget i noget af en kattepine, uanset hvilke løsninger, der måtte komme på bordet i næste uge.