Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af alle de ting DR kunne vælge at give saksen, er det helt uforståeligt faktatjekkerprogrammet ’Detektor’, der nu står for skud. Da nyheden kom tirsdag, var der forventeligt nok furore på journalisternes intranet, også kendt som Twitter. Bedst som en valgkamp er på trapperne, har DR’s ledelse forbløffende nok fundet det unødvendigt at fastholde et vellidt brand, der formår at holde magthaverne ansvarlige for deres egne udtalelser og jongleren med tal. Bevares, det er i bund og grund al journalistiks kerneopgave, men altså… Hvordan kan Detektor ikke være et udtryk for den slags public service, DR først og fremmest bør værne om?
Efter fyringsrunden – som i DR-newspeak også kendes “sindedag“, da ledelsen fortæller, hvem man har i sinde at afskedige – kunne DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i en pressemeddelelse understrege, at man nu vil investere mere i DRTV og DRLYD, “så de bliver levende og attraktive digitale indgange til vores indhold“. På bekostning af Detektor og andet journalistisk indhold som Deadline og Orientering, der nu skal udkomme færre timer på flow, vil man kort og godt gøre streaming på DR til en større Netflix-konkurrent – komplet med anbefalingsalgoritmer, der skal aflure den enkelte brugers præferencer. For Gud forbyde, at man skulle komme til at se noget public service-indhold, der rækker udover ens normale vaner og verdenssyn.
Fremtiden er tydeligvis digital, men som tidligere Deadline-vært Lotte Folke Kaarsholm rammende fortæller til Information, kommer efterspørgslen på delte erfaringer næppe til forsvinde: ”Det store fælles nu går ikke af mode. Det kan godt være, flow-tv dør, men behovet for nuet og det fælles øjeblik, hvor folk både bliver holdt fast, men også får lov til at give deres perspektiv, mens det sker, det kommer ikke til at gå væk”. At deltage i en demokratisk debat, faciliteret af et public service-organ, er altså ikke det samme som at dele en Netflix-konto. Det må det heller aldrig blive.
Debat uden moderation
Et interessant fælles “nu“ på DR fik vi i øvrigt søndag, da statsministerkandidaterne Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K) og Jakob Ellemann-Jensen (V) tørnede sammen i en debat. Sjovt nok blev det her også tydeligt, hvorfor faktatjek à la Detektor kan vise sig så vigtige i valgkampen. Undervejs fik Mette Frederiksen i hvert fald påstået, at Konservatives økonomiske plan vil føre til fyring af hele 40.000 offentlige ansatte – hvilket eksperter virker temmeligt enige om er et misvisende tal. Trods kritikken har Socialdemokratiet alligevel holdt fast i tallet i skræmmekampagner på de sociale medier. Én ting er – meget berettiget – at kritisere Papes ønskede nedskæringer, for slet ikke at tale om de medfølgende topskattelettelser. Noget helt andet er at gøre det med argumenter, hvor pengene ikke passer.
“Unge ved ikke længere, hvordan man har en holdning,“ skriver en bekymret folkeskolelærer i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad. Problemet er åbenbart, at det i en “top- og målstyret folkeskole“ bliver stadig sværere at lære eleverne at være uenige. Udover at påstanden i sig selv godt kunne trænge til et faktatjek (man behøver ikke have været til mange klimamarcher for at indse, at unge er ret gode til at give deres holdninger til kende), kunne den vel lige så godt bruges om DR’s spareøvelse. Topstyret digitalisering skabt i Netflix’ billede vil aldrig kunne udfylde den kerneopgave, det er at formidle holdninger og uenigheder på kryds og tværs af landet. Ligesom det vil koste demokratiet dyrt, hvis man ikke længere tør investere i programmer som Detektor. /David Dragsted