Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Lampen blinker gult i kontrolpanelet hos S-regeringen. Benzintanken er ved at være tom for statsminister Mette Frederiksen (S). Men de næste uger tegner til at blive endnu mere kritiske, for der er ikke udsigt til hverken en folkelig eller økonomisk genoptankning. Tværtimod.
Her torsdag har S-regeringen indkaldt til pressemøde om forsyningssikkerheden i Danmark. Som opspil til et snarligt folketingsvalg kan man ikke forestille sig en meget værre og mere anspændt situation:
“Vi er alle sammen bekymrede,“ udtaler Mette Frederiksen: “Situationen er alvorlig, og det kan blive værre. Hvis vi ser, at der ikke er nogen russisk gas ind i Europa, kan der være yderligere prisspiral opad, men der kan også komme mangel.“
Reelt kigger Danmark og alle andre europæiske lande ind i en kold tid, hvor det sandsynligvis bliver nødvendigt at rationere energiforbruget. Spørgsmålet er snart kun, hvordan energien skal rationeres – og selvfølgelig, hvordan borgerne vil reagere på en situation, hvor man ikke længere bare kan købe sig til den fornødne benzin, el og varme.
Men priserne vil under alle omstændigheder eksplodere. Nykredit har beregnet, at en gennemsnitsfamilie i Danmark vil få en ekstraregning på 33.000 kr., og oveni kan det altså blive aktuelt med rationering, ganske enkelt for at sikre, at også de fattigste kan få adgang til elektricitet og opvarmning.
Klimaminister Dan Jørgensen (S), som også har ansvaret for energi og forsyningssikkerhed, advarer om, at hverken markedet eller frivillighed vil kunne sikre, at alle danskere får et minimum af energi, og derfor er myndighederne gået i gang med at udforme egentlige påbud:
“Jeg må forberede folk på, at det ikke er sikkert, eller rettere sagt: Det kommer ikke til at blive ved med at være frivilligt det hele, fordi vi skal simpelthen spare mere,“ sagde Dan Jørgensen forleden, men understrede dog, at restriktionerne indledningsvist kun vil gælde for statslige institutioner:
“I første omgang vil det handle om det område, hvor jeg er minister, og hvor vi som regering har direkte indflydelse, nemlig statens institutioner,“ siger Dan Jørgensen, men antyder jo dermed også, at der hurtigt kan komme en næste bølge af påbud, der bredere skal medvirke til at begrænse energiforbruget.
Timingen er håbløs for Socialdemokratiet. For lige så fornuftige de nye restriktioner kan lyde og rent faktisk være – for netop at sikre en mere lige adgang til energi og samtidig mindske det samlede forbrug – lige så ubekvem er udviklingen for en allerede presset statsminister, der parlamentarisk er tvunget til at udskrive folketingsvalg inden for få uger.
De borgerlige partier tilbyder nemlig to markant anderledes løsninger, som hver især må forventes at være en anelse mere populære. På den ene side frister Venstre med et forslag om at “banke elafgifterne helt i bund“, som partileder Jakob Ellemann-Jensen formulerer det. Og på den anden side overtrumfer Danmarksdemokraternes forperson Inger Støjberg med et forslag om højere kørselsfradrag i yderområderne, sågar finansieret ved at skære i kunststøtten.
Begge politiske fronter kan meget vel komme til at påføre Socialdemokratiet betydelige tab. Hvis det gamle S-valgslogan om “Velfærd eller skattelettelser“ pludselig bliver twistet til i stedet at komme til at handle om “Rationeringsmærker eller lavere elafgift“, vil Venstre få let ved at kapre vigtige vælgere hen over midten.
Udfordringen fra udkanten er bestemt ikke mindre farlig. Hvis det lykkes for Inger Støjberg at forvandle den aktuelle energikrise til en mere klassisk kulturkamp, vil Socialdemokratiet som regeringsparti blive bragt yderligere i defensiven. Symbolsk er påbud og rationeringer en entydig tabersag, i hvert fald over for den udslagsgivende vælgergruppe, der ligger og vipper mellem Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne.
Støjberg vil kunne forsøge at udstille S-regeringens tiltag som et udtryk for, at en formynderisk elite i København endnu engang forsøger at opdrage, undertvinge og kontrollere de såkaldt almindelige og hårdarbejdende danskere, der bor og lever i områder, hvor der hverken kører tog eller busser, og man derfor er afhængig af godt brugte dieselbiler.
Modsvaret fra Mette Frederiksen, Dan Jørgensen og de andre S-ministre vil næsten ikke kunne blive andet end underskudsagtig, simpelthen fordi energikrisen i substansen handler om, at udbuddet af vedvarende og selvforsynende energi slet ikke kan følge med efterspørgsel. Europa er i underskud med grøn energi.
Hvad, der begyndte som en sikkerhedspolitisk krise i hele Europa – med Ruslands totalt uprovokerede invasion i Ukraine – hvor statsminister Mette Frederiksen for en stund fik mulighed for igen at fremstå som commander-in-chief i en undtagelsestilstand, ligesom under coronapandemien, er nu ved at udvikle sig til en indenrigspolitisk krise for Socialdemokratiet.
Den farceagtige håndtering af varmechecken, hvor mange enten uberettiget har fået udbetalt 6.000 kr., eller værdigt trængende ikke har fået så meget som en bøjet femøre, har sat scenen for en socialdemokratisk regering, som vil få svært ved at overbevise vælgerflertallet om, at deres ubehagelige indgreb er at foretrække, frem for de borgerlige partiers letkøbte snuptagsløsninger.
Det eneste argument Mette Frederiksen efterhånden har for at udskrive et hurtigt folketingsvalg er, at de efterfølgende måneder bliver endnu værre. /Lars Trier Mogensen