Nyhedsanalysen
Tal om det
Kulsorte penge
En person fra den rigeste procent i Danmark udleder årligt ti gange så mange drivhusgasser som gennemsnitsdanskeren. Det viser en analyse fra Oxfam Ibis, der bruger tal fra World Inequality Database. Ikke nok med, at den rigeste procent udleder markant flere drivhusgasser end øvrige indkomstgrupper i Danmark, så er de også dårligst til at reducere deres udslip i perioden 1990 til 2019. På verdensplan er skellet endnu større. Her udleder en person fra den rigeste procent i Danmark 912 gange så mange drivhusgasser som en person fra den fattigste halvdel af etiopierne. Udover deres forbrug skyldes de rigestes kolossale udslip ifølge Oxfam Ibis særligt investeringer i selskaber, der udleder CO2. Rige klimasvin.