De onde cirkler

Massedrabet på mindst 84 mennesker i Nice virker så komplet meningsløst. Men terror bygger – desværre – på en dødslogik, der er mere kynisk end de mere følelsesladede reaktioner, der naturligt udløses, når volden rammer: Den bestialske rationalitet er enkelt og brutalt at optrappe en konflikt langt ud over bristepunktet, så folk tvinges til at vælge side. Mellem det gode og det onde; mellem lys og mørke. Skubbe folk væk fra hverdagen.

Terror-taktikken er fej, ussel og afmægtig, men bygger ikke desto mindre på en revolutionær erfaring, der gennem historien har været udnyttet af militært set svage parter til at radikalisere konflikter. Målet er fremkalde så meget smerte, ubehag og splid, at folk tvinges til at tage part i en ny borgerkrig. Og endnu engang ser taktikken ud til at lykkes. Ulykkeligvis. Konfrontationerne virker til at eskalere.

Massakren på de festglade mennesker, der fejrede Bastilledagen i Nice i går aftes, kan ikke undgå at øge spændingerne. Voldsomt og uforudsigeligt. Både i Frankrig og videre rundt i den vestlige verden. Ikke mindst internt mellem befolkningsgrupper. Og dernæst som en refleks i Mellemøsten. Den onde spiral snurrer som i et mareridt.

Modreaktionen til de efterhånden regelmæssige angreb på sagesløse civile kan – her i vores demokratiske retsstater, hvor flertallet bestemmer – reelt ikke være andet end at styrke politiet og efterretningstjenesternes beredskab. Det er for naivt at forestille sig, at verden kan og vil gå videre upåvirket. Uanset, hvor meget man end kunne håbe på det. Selvfølgelig skal vi fortsætte med at feste – drikke os plakatfulde, råbe platheder ud i nattemørket og samles letpåklædte på gader og stræder. Men frygten er med os som en skygge.

Chefen for den franske efterretningstjeneste (RPS), Patrick Calvar, var for blot få dage siden ude at advare mod netop den tragiske voldsspiral, som kun blev accelereret torsdag aften på strandpromenaden i Nice: I netop offentliggjorte udskrifter fra afhøringer i det franske parlaments komité for det seneste terrorangreb advarer Patrick Calvar om, at Frankrig kan være på vej mod en borgerkrigslignende tilstand, når – ikke hvis – nye terrorangreb rammer. Virkligheden har overhalet profetierne.

Med krigernes koldsindige kløgt peger Patrick Calvar på, at den øgede mistænksomhed mellem befolkningsgrupper i Frankrig – og heraf afledte chauvinisme, had og ikke mindst selvtægt – er den største risiko mod demokratiet. Calvar ser således hævnaktioner og hverdagsracisme som den kaosfaktor, der for alvor vil give næring til fjenderne af det åbne samfund. Tryk avler modtryk, og i løbet af kort tid kan situationen være helt ude af kontrol for myndighederne, hvis hævntørsten vinder over besindigheden.

Frem for at spille med på terroristernes dødslogik – der altså sigter mod at ophidse folkemasserne indtil det punkt, hvor andre sagesløse også bliver udsat for vold og lemlæstelse, og dernæst vælger side – er den næsten umenneskelige udfordring nu at holde hovedet koldt, og handle lige så kynisk kalkuleret som terroristerne. Målet er modstå fristelsen til at drive kiler ind mellem befolkningsgrupper, for i stedet at give politi og efterretningstjenester mulighed for at gå målrettet og kontant efter de fascistiske forbrydere, der forsøger at splintre vores liv.

Heldigvis har de senere års tragedier, hvor særligt Frankrig har været nådesløst ramt, også styrket enkelte politikeres snarrådighed. Herhjemme er det meget glædeligt, at justitsminister Søren Pind (V) her til morgen har reageret på følgende vis på Facebook – ikke ulig den franske efterretningschef Patrick Calvar:

”Vi er i krig med en dødskult. Ikke islam. Bliver det til en krig mod islam, slutter den aldrig. Der er over 1 1/2 milliard muslimer i verden. Og samtidig vil det være en krig mod hundreder af millioner af uskyldige mennesker.
De mennesker, der i dag på min væg taler om enhver muslim som terrorist, har intet at gøre på min væg – og jeg har slettet dem. Jeg ved, at en sådan tilgang kun vil gøre tingene værre og skabe endnu større konflikt og flere tab af menneskeliv. Jeg ved også, at det er efterretningstjenestens synspunkt”.

Den onde cirkel er nemlig ingen naturlov. Paradoksalt nok er det kun fordi, at vi tidligere har evnet at bryde voldens logik, at vi nu bliver så chokerede. Det er før lykkedes at stoppe fascimen. Terroristerne kan dog næppe forhindres i at dræbe igen, men deres fascistiske bagmænd må og skal stoppes effektivt i at nå deres mål. Splittelsen må ikke få lov til at slå rod: ¡No pasarán!