Ludovic Marin/AFP
Da EU-kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen onsdag morgen holdt sin længe ventede tale om unionens tilstand i Strasbourg – og blandt sin lange tjekliste over det seneste års bedrifter varslede et muligt prisloft på russisk gas og en strammere statsstyring af økonomien – skete det på et fuldstændig afgørende tidspunkt i hendes lederskab.
For mens de europæiske ledere skal være varsomme med ikke at træde et eneste skridt forkert, når de famler med at styre kontinentet gennem en vinter med stigende energipriser og inflation, kan den nærtforestående kulde i hvert fald for en stund fryse fortidens problemer: Vaccinefordelinger, overfyldte hospitaler, Pandora-papirer, mure til Belarus, retsstatsslinger i Polen og Rwanda-aftaler.
Mens man i EU-Kommissionen fortsat ser nervøst til, hvordan planerne om at rationere energiforbruget og finde gangbare erstatninger for gas kommer til at folde sig ud i praksis, venter man i Grækenland dog kun på, at vinteren indtræffer. Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, kæmper i disse dage en brav kamp om at lægge ansigtet i de rette folder: Over halvdelen af vælgerne vil have ham afsat, efter en spionskandale er rullet over landet, hvor flere fremtrædende politikere er trådt af efter beskyldninger om ulovlig overvågning af journalister og flere oppositionsledere.
Nu har skandalen så fundet sit næste offer: Venstrefløjspolitikeren og den tidligere minister Christos Spirtzis’ telefon er angiveligt også blevet forsøgt hacket. Mitsotakis indrømmede i august, at regeringen “lovligt“ har overvåget, mens han nægter at have købt spionsoftware.
Det så ellers så godt ud på overfladen. Selvom den græske økonomi stadig er i gæld og tårnhøjt underskud, har Mitsotakis været med til at få forholdet til EU på fode. Det kunne man for eksempel se mandag, da han mødtes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, over en arbejdsfrokost i Elysée-palæet, hvor de drøftede energikrisen og det eskalerede forhold mellem Grækenland og Tyrkiet. Men indeni må Mitsotakis have svedt og rystet for, at ingen skulle bringe spionskandalen op: Det kunne hurtigt blive akavet, når Macron selv har fået sin telefon aflyttet – dog ikke af den græske, men formentlig den marokkanske efterretningstjeneste.
Ustabilitet på retur
Selvom Macron og Mitsotakis’ middag forløb helt uden pinlig tavshed, kan det politiske stormvejr i Grækenland nu alligevel risikere at slå ind over Europa. I sidste uge var spionskandalen på dagsordenen i en komité under Europa-Parlamentet, hvor europaparlamentariker og leder af det græske parti PASOK (“Den panhellenske socialistiske bevægelse“), Nikos Androulakis – der også har fået at vide, at han er blevet udsat for overvågningsforsøg – skulle afgive sin vidneforklaring.
Efter overvågningssoftware har været identificeret i Ungarn, Polen, Spanien og nu også i Grækenland, er EU begyndt at efterforske brugen af programmer som Predator og deslignende, herunder Pegasus. I sidstnævnte tilfælde har man presset på for at få Mitsotakis til at forklare, hvorfor regeringen har aflyttet sine modstandere – men selv holder han fast i sin “tavshedspligt“, og at det det, de har gjort, ikke er ulovligt.
I græsk lovgivning skal regeringen altid informere sine mål, hvis de er ofre for overvågning. Den lov er dog nu ændret, så det ikke er nødvendigt, hvis der er tale om en fare for den “nationale sikkerhed“. Men som en koordinator i komitéen, Hannes Heide, spørger: Hvis de her mennesker er trusler for sikkerheden, har befolkningen så ikke i det mindste krav på at vide hvorfor?
Ifølge Grækenlands faste repræsentant i EU, Ioannis Vraillas, er det “stærkt diskutabelt“, om det overhovedet er EU’s mandat at blande sig i de her ting. Men flere europaparlamentarikere og europæiske embedsmænd har allerede været mål for softwaren, og det virker derfor indiskutabelt, at de falder under EU’s kompetenceområde – særligt også hvis den græske regering har overtrådt de europæiske GDPR-regler. Samtidig handler det mindst lige så meget om pressefrihed, hvor den græske regering officielt har beskyldt – og angiveligt også truet – en Politico-journalist for det, de mener er en “upræcis, misledende og fordomsfuld“ dækning.
I Grækenland er det tvivlsomt, om man kan skabe en stabil regering inden det næste valg, der skal afholdes inden sommer. Men ironisk nok er der faktisk en mulighed for, at Mitsotakis’ regeringsparti, New Democracy, kan komme relativt uskadt ud af problemerne: Det kan godt være, at vælgerne vil have Mitsotakis til at gå af, men foreløbigt har skandalen ikke ramt partiets meningsmålinger synderligt.
Som politisk kommentator Athanasios Diamantopoulos siger til Politico, venter premierministeren derfor helst til den “meget svære vinter“ med at udskrive valg. For selvom befolkningen ikke kommer til at glemme regeringens skiftende forklaringer om overvågning lige foreløbigt, vil der til den tid komme så mange andre problemer, at alt andet træder i baggrunden, og regeringen kan fortsætte, som om intet var hændt. Sandsynligheden for, at det bliver med Mitsotakis ved roret, bliver dog fortsat mindre og mindre. /Emma Louise Stenholm
Analysen her indgår også i næste udgave af vores Europa-nyhedsbrev Feuilleton, der udkommer senere i dag. Klik her, hvis du endnu ikke har skrevet dig op – og bl.a. gerne vil læse mere om unionens tilstand.