Hvad sagde Ursula von der Leyen mellem linjerne?

”Dublin-forordningen er de facto død”

Ursula von der Leyen understregede vigtigheden af, at nye finansielle spilleregler skal garantere, at man ikke hæmmer offentlige strategiske investeringer i gældsplagede medlemsstater. Jeg hører hende også sige, at den europæiske genopretningsfond har været en stor succes, men at der stadig er en stor del af pengene, der ikke er brugt, og at de skal bruges klogt, før der bliver tale om nye fælles gældsmekanismer til at understøtte europæiske investeringer. Med andre ord, at der ikke er flere penge at give af, før lånepengene er brugt op.

Det er også vigtigt at bide mærke i bemærkningen om, at den europæiske industri ikke kan fortsætte uden en tilførsel af mennesker. At der simpelthen ikke er nok arbejdskraft i Europa. Det er en dagsorden, der hurtigt bliver politiseret, og hvor det nemt kommer til at handle om andre hensyn end arbejdskraft. Derudover er der behov for at diversificere importen af kritiske råmaterialer. Vi har tilladt et politisk system, hvor det var mest opportunt, at man outsourcede minedrift og CO2-tung forarbejdning. Måske fordi vi mente, at vi i EU er færdige med at have folk, der får dårlige rygge og kommer op helt gennemsodede fra en mine. Hvor i verden, udvindingen og forarbejdningen skal finde sted, skal nu gentænkes for at minimere afhængigheden af Kina.

Forhandlingerne om migrationspagten har været død. Flygtningekrisen i 2015-2016 viste, at EU ikke har en fungerende regulativ ramme. Dublin-forordningen er de facto død, og man har i syv år ikke kunnet nå til enighed om, hvordan man solidarisk fordeler flygtninge imellem medlemsstater. Nu genåbner man den, fordi der skal ske fremskidt inden EP-valget i 2024. Der er både en valgpolitisk logik i at ville vise fremdrift, men også realpolitisk, hvis der bryder krig eller fødevarekrise ud i EU’s nærområder. Von der Leyen understregede håbefuldt, at vi skal have en bindende solidaritetsmekanisme. Det bliver svært, men det kommer i hvert fald til at være i fokus frem mod EP-valget.

Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa

 

”Det er en svær balance”

Talen cementerer, at Europas, og Danmarks skæbne, ja, eksistens, er uløseligt forbundet med Ukraines. Ursula von der Leyen understreger, at EU vil gøre alt for at hjælpe Ukraine – at Rusland ikke må vinde krigen. Det er, siger hun, en kamp mellem demokrati og autokrati.

Men derudover bider jeg mærke i det, man kan kalde den geo-økonomiske bølge i EU’s indre marked. Det handler om at gøre sig fri for strategiske afhængigheder inden for energi, særligt russisk gas selvfølgelig, men også sjældne metaller og jordarter, som er nødvendige for den grønne og digitale udvikling.

Von der Leyen vil beskytte det indre marked mod unfair konkurrence fra særligt Kina og sikre supply-chains i fremtiden. Men det er en svær balance, når EU samtidig er bannerfører for en åben, global økonomi og mere samhandel. Det bliver et af de store spørgsmål de kommende år, hvordan man sikrer ‘europæisk suverænitet’ uden at blive protektionistisk eller lukke sig om sig selv.

Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab, Københavns Universitet, viceleder, Copenhagen Centre for Social Data Science (SODAS)

 

”Hun svøbte den i indforståede vendinger”

Ursula von der Leyen gemte en af talens vigtigste markeringer til sidst og svøbte den i indforståede vendinger: ‘Jeg mener (ligesom Europa-Parlamentet) at tiden er inde til et europæisk konvent’. Da Amerikas Forenede Stater – USA – fik sin grundlov, skete det efter lange diskussioner i et nedsat Forfatningskonvent. Tilbage i 2001 satte EU gang i et tilsvarende Konvent om Europas Fremtid, hvis overvejelser ad snørklede veje og ikke mindst omveje endte med vedtagelsen af Lissabontraktaten i 2007. Det trak virkelig tænder ud at nå i mål.

Men trods de store vanskeligheder har idéen om en traktatændring taget til de senere år, på grund af voksende frustrationer over kravet om enstemmighed fx om at indføre økonomiske sanktioner, og det forberedende arbejde, som Konferencen om Europas Fremtid har ført til. Med kommissionsformandens udmelding får idéen yderligere næring.

Malthe Munkøe, EU-ekspert, baggrund som bl.a. ekstern lektor på Københavns Universitet og erhvervsorganisationer i ind- og udland

 

”Det var en stor fejl, at vi andre lukkede ørerne”

Det var vigtigt, at Ursula von der Leyen meldte ud, at vi stadig står last og brast om Ukraine, og at vi nu også skal arbejde på, hvordan vi får Ukraine knyttet tættere til EU’s indre marked. Derudover var det tiltrængt, at det blev sagt, at vi alt for længe ikke har lyttet til dem, der var tættest på Putin. Både kandidatlande og EU’s grænselande har advaret mod den store afhængighed af Rusland og større politiske tilknytning. Det var en stor fejl, at vi andre lukkede ørerne.

Det nye forslag om at reducere energiforbruget og lægge afgifter på overnormale profitter er vigtigt, og det er godt, at von der Leyen insisterer på, at vi løser både energikrisen og de økonomiske udfordringer solidarisk i EU. Jeg var særligt glad for, at hun talte om, hvordan vi fremtidssikrer unionen. Både i forhold til at revidere vækst- og stabilitetspagten og at give plads til sociale og grønne investeringer, sikre en europæisk, strategisk autonomi og beskytte demokratiet. Det bliver spændende at se, hvad der konkret ligger i den foreslåede Defence of Democracy-pakke – men vigtigt, det er det.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance

 

”Erkendelsen kommer alt for sent”

Ursula von der Leyen tale gjorde op med den energipolitik, EU har ført i årtier, hvor vi har gjort os stadig mere afhængige af russisk gas. Det er godt, selvom den erkendelse kommer alt for sent. Hun var klar i mælet og sagde, at vejen frem er grøn energi og energibesparelser. Og så sagde hun noget andet vigtigt, nemlig at EU skal være selvforsynende, når det kommer til de metaller og råmaterialer, som vi bruger til at lave vedvarende energi og batterier. I dag kontrollerer Kina store dele af de ressourcer, og her haster det, at EU laver strategiske handelsaftaler med forskellige lande, så vi ikke er afhængige af Kina.

Niels Fuglsang (S)
Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet

 

”Vi hørte en Kommission, som ville have mere magt”

Store taler bruges ofte til at åbne tunge døre, og så bliver de også åbnet derefter. Dette forklarer også, hvorfor de taler, der går over i historien, sætter sig selv fri af den umiddelbare politiske tyngdekraft og løfter os op over de politiske rums aktuelle tyngdekraft. Derfor vil de fleste snart have glemt dette års tale. Talen gav små lunser til de fleste partigrupper, men så heller ikke mere.

Kommissionsformanden talte i næsten en hel time om EU’s tilstand, og hvad der efter hendes mening skal gøres ved den uden at nævne konkurrencedygtighed mere end to gange og ikke ét ord om industripolitik. Det skriger til himlen i en tid, hvor lande øst og vest for Europa bruger mange flere penge og instrumenter til forskning, innovation og forretningsudvikling.

EU’s forskere og virksomheder er jo maskinrummet af den grønne omstilling, ligesom det er DNA’et i EU’s økonomiske muskel at gøre alt det, vi skal og vil for natur, demokrati, sundhed, migration, tryghed, sikkerhed og så videre. Vi hørte en Kommission, som ville have mere magt og mindre ansvar til nationalstater, der faktisk godt kan mere selv – hvis vi tør sige det tydeligere til hinanden.

Pernille Weiss (C)
Det Europæiske Folkepartis Gruppe

 

”Vi skal slavebindes til fossile brændsler”

Én ting er, hvad EU-Kommissionens formand ønsker at signalere, noget andet er, hvad der rent faktisk kommunikeres. Hun ønsker at signalere, at EU står sammen, er solidariske, at man kan håndtere en energikrise, og at man nu langt om længe indser, at vedvarende energi er løsningen. Men, for der er et men, hvad hun rent faktisk kommunikerer, er blandt andet, at de konkrete løsninger på de mange udfordringer ikke er på plads endnu. Det er en spildt mulighed.

Hun siger reelt også, at vi skal slavebindes til fossile brændsler i mange år endnu – hvilket jeg mener er helt forkert. Endeligt gentager hun en tidligere pointe: At EU’s traktat bør reformeres. Det er vi i Enhedslisten enige i, men nok bare i en anden retning end EU-Kommissionen. For os er det fx helt afgørende, at vi får en social protokol, som sikrer lønmodtagerne mod social dumping og anden undergravning af løn- og arbejdsforhold.

Søren Søndergaard (EL)
MF, tidl. MEP

 

”Nu venter vi på de konkrete forslag”

For mig var hovedbudskabet, at det med mod og solidaritet bliver Putins fald og Europas sejr. Vi skal nemlig stå sammen mod den russiske aggression, både blandt EU’s medlemsstater og i de enkelte lande. Vinteren bliver hård, men vores ansvar for det her kontinents fremtid er større. Det er tid til at udvise solidaritet, især når det gælder energipriser og social sikkerhed. Meget er blevet annonceret i dag – nu venter vi på de konkrete forslag.

Hannah Neumann (Bündnis 90/Die Grünen, Tyskland)
De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance