Nyhedsanalysen
Dumme, sexede ål
Dumme, sexede ål
Tilbage i middelalderen var det under visse helligdage forbudt at spise kød, da den parringsakt, dyrene var et resultat af, kunne risikere til at vække ens egen lyst. Usexede fødevarer var med andre ord i høj kurs, og særligt ålen fik en ophøjet status, da man simpelthen ikke kunne finde dens kønsorganer. Heldigvis er vi blevet meget klogere i dag. Eller, vi ved i det mindste, at ål parrer sig. Til gengæld er det fortsat et mysterium, hvorhenne de reproducerer og parrer sig. Og det er faktisk lidt af et problem, når man gerne vil redde ålen fra udryddelse. Hakai Magazine samler op på mysteriet, der bliver ved med at plage forskerne.