Foto: Jl Rosa/AFP/Ritzau Scanpix
Søndag er der præsidentvalg i Brasilien. Den gode nyhed er, at brasilianerne ikke mere gider se på den højreorienterede militærmand Jair Bolsonaro. De gider ikke have ham rendende rundt i præsidentpaladset, de orker ikke længere lægge øre til hans menneskefjendske, realitetsresistente, anti-demokratiske holdninger.
Han har gjort det sværere for de fattigste at få adgang til uddannelse, han har forsøgt at underminere statens domstole, han har bagatelliseret covid-19, som har slået 660.000 brasilianere ihjel, alt imens han uafladeligt har besunget Brasiliens gamle diktatur, som han i årevis, ja, vel sikkert siden det ophørte i 1985, har drømt sig tilbage til. Det er en mærkelig form for nostalgi.
Eller det vil sige: Bolsonaros vælgerbase i befolkningen er stadig stor, men tilstrækkeligt med brasilianere har fået nok til, at han efter alt at dømme taber præsidentvalget. Det viser meningsmålingerne rimelig entydigt. Et aggregeret datasæt baseret på flere målinger, som blev offentliggjort forleden, viser, at Bolsonaro har tag i 36 pct. af de adspurgte vælgere, mens den venstreorienterede 76-årige tidligere præsident (2003-10) Luiz Inácio Lula da Silva ligger nummer 1 med 43 pct.
På spørgsmålet om, hvad der er Brasiliens største problem, svarer 34 pct. i en måling ‘økonomien’, mens 22 pct. peger på ‘sult, fattigdom og ulighed’. Svarene på det næste spørgsmål afspejler en dyb splittelse i den brasilianske befolkning, som formentlig kun er blevet værre efter fire år med en illiberal populist ved magten. ‘Hvilke af disse to muligheder gør dig mest bange? At Bolsonaro fortsætter? At Arbejderpartiet PT [med Lula i spidsen, red.] vender tilbage?’ 45 pct. siger det første, 41 pct. det andet.
Fra pragmatisme til ustabilitet
Det er mærkeligt: Hvis man søger tilbage i nyhedsarkiverne og kigger på internationale mediers dækning af Brasilien fx et år før præsidentvalget i 2018, som Bolsonaro vandt, så fylder han ikke alverden. I oktober 2017 skrev Financial Times nærmest en passant, at der i øvrigt også var det her kongresmedlem, en “proto-populist“ og tidligere kaptajn i hæren ved navn Bolsonaro, som stillede op og lige nu lå nr. 2 eller 3 i meningsmålingerne “trods sine ekstreme synspunkter – såsom at man skal tæve seksualiteten ud af homoseksuelle børn, torturere venstreorienterede og en berygtet bemærkning til en kollega i kongressen om, at han aldrig kunne finde på ‘at voldtage dig, for det har du ikke fortjent’.“ (betalingsmur) En type, der ifølge avisen dengang normalt aldrig ville kunne vinde et præsidentvalg i et land, “som er kendt for sin ikke-konfrontatoriske pragmatisme.“
Men der havde været Brexit, Donald Trump havde vundet valget i USA, Brasiliens tidligere præsident Dilma Rousseff (PT) var blevet stillet for en rigsret, og hendes efterfølger på posten, Michel Temer (også PT), var omgærdet af korruptionsrygter. Så der var den der stemning.
Hvad så nu? Lula er tilbage, efter at have afsonet 580 dage af en meget kontroversiel fængselsdom på 12 år for korruption og hvidvaskning, som gjorde, at han ikke kunne stille op ved valget i 2018. Lula, der er vokset op under ludfattige kår, var en ekstremt populær præsident op gennem 00’erne (med jordsskredssejre i både 2002 og 2006) og kan måske blive det igen.
Det uhyggelige er, at Bolsonaro nu i mere end et år har arbejdet på at underminere valgets legitimitet. Han fastholder bl.a., at det elektroniske afstemningssystem er kompromitteret, og at hvis han taber valget, så er det på grund af svindel.
Som Washington Post skriver i en analyse: “Lyder det bekendt?“ (blød betalingsmur) Yes, ‘Tropiske Trump’, som de kalder Bolsonaro, følger Donald Trumps drejebog til punkt og prikke. Skab uro og frygt, mobilisér pøbelen og presse landets institutioner til det yderste!
Det sidste kunne Trump ikke. Den amerikanske demokratiske system stod imod. Men hvad med et land som Brasilien? Guilherme Casarões, der er politisk analytiker i Fundação Getulio Vargas i São Paulo, siger til avisen, at Bolsonaro måske ville kunne finde på at få sine tilhængere ud i gaderne og skabe ballade. “Han kunne forsøge at undergrave resultatet eller skabe undtagelsestilstand, så anden runde (af valget) bliver rykket til næste år.“
Man holder vejret i spænding – og ærgrer sig over, at den fænomenale brasilianske fodboldspiller Neymar netop har sagt, at han støtter Jair Bolsonaro forud for valget søndag, hvor 156 mio. brasilianere går til stemmeurnerne. Manden må jo være komplet idiot. /Oliver Stilling