Carl De Souza/AFP/Ritzau Scanpix
Mens vi fortsat venter på statsminister Mette Frederiksens (S) udskrivelse af folketingsvalg herhjemme, har der andre steder i verden været fuld gang i stemmeurnerne henover weekenden. Både Letland, Bulgarien og Brasilien har haft blyanterne fremme, med lige dele opsigtsvækkende og forventede resultater til følge. Lad os tage en hurtig overflyvning:
Den ukomplicerede. I Letland har der ikke været meget svinger i valsen. Med godt 19 pct. af stemmerne blev centrumhøjrepartiet Jaunā Vienotība samt premierminister Krišjānis Kariņš valgets store vinder, og Kariņš kan nu forsøge at genskabe den nuværende regeringskoalition. Letterne har kort sagt ikke ønsket at tage nogle chancer i en tid, hvor Vladimir Putin spøger i baghaven, og energikrisen ulmer.
Status quo bliver behændigt opretholdt, ligesom Kariņš er blevet belønnet for sin hårde linje over for Rusland. Værre ser det til gengæld ud for Letlands prorussiske parti Saskaņa (der ironisk nok betyder harmoni), som er gået fra knap 20 pct. af stemmerne i 2018 til sølle 4,8 pct. ved weekendens valg – og dermed er faldet for spærregrænsen. Selvom Letland også har et russisktalende mindretal, er venlige ord om Moskva tydeligvis ikke længere en vej til at vinde vælgernes hjerter.
Den indviklede. Mere broget er billedet i Bulgarien, hvor den tidligere bodyguard og premierminister Boyko Borissov ser ud til atter at kunne overtage tøjlerne. I landets fjerde parlamentsvalg på blot 18 måneder har Borrisovs parti GERB i hvert fald sikret sig godt 25 pct. af stemmerne, omend det endnu er usikkert, om Borissov vil kunne stable en bæredygtig regeringskoalition på benene.
Det er da heller ikke, fordi Boyko Borissov kan siges at være den mest populære mand i Bulgarien, efter han tilbage i 2020 blev væltet for korruptionsanklager og sine angivelige mafia-forbindelser. Kønt ser det heller ikke ud, at han tidligere har haft ry for at være hånddukke for Vladimir Putin.
Selvom Borissov har ført valgkamp på, at han nu vil køre en hårdere linje over for Rusland, er det på ingen måde givet, at pro-EU-partierne Prodalzhavame promyanata og Demokratichna Balgariya ønsker at gå i regering med GERB, Borissovs blakkede ry in mente. Og skulle Borissov vælge at alliere sig med det ligeledes korruptionsanklagede parti Dvizhenie za prava i svobodi, kan nye protester meget vel opstå.
Meget skal derfor ikke gå galt, førend bulgarerne skal indstille sig på nok et parlamentsvalg. Imens vil diskussionerne om Bulgariens had-/kærlighedsforhold til Rusland – og de lukkede forsyningslinjer fra Gazprom – fortsætte.
Den uafgjorte. Det er sjovt nok ikke Vladimir Putin, der har spøgt det store ved det brasilianske præsidentvalg. Det har til gengæld en anden demokratihadende demagog: Efter meningsmålingerne spåede om et sviende nederlag til militærmanden Jair Bolsonaro, har alle frygtet hans reaktion. Særligt efter Bolsonaro tidligere har antydet, at han ikke vil anerkende valgets legitimitet, og derfor heller ikke forlade præsidentembedet uden kamp.
Som vi skrev her i Føljeton lørdag, er der ellers ikke meget at sige til, hvis vælgerne har fået mere end nok af Bolsonaro, der bl.a. har bagatelliseret Covid-19, forsøgt at underminere landets domstole, og desuden gjort det sværere for de fattigste brasilianere at få afgang til uddannelse. Efter søndagens afstemning må vælgerne dog fortsat væbne sig med tålmodighed.
Den venstreorienterede 76-årige tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva (normalt bare kaldet Lula) fik ganske vist 48,3 pct. af stemmerne mod Bolsonaros 43,3 pct., men ingen af de to spidskandidater har altså kunnet sikret sig et flertal, hvorfor præsidentvalget nu skal ud i anden runde d. 30. oktober. Dermed vil den kommende måned byde på en om muligt endnu mere betændt valgkamp, hvor Brasiliens fremtid nok engang vil blive sat på spidsen.
På valgaftenen brugte Lula en håbefuld fodboldmetafor til at sige, at valget ganske vist blevet sendt i forlænget spilletid, men at man fortsat tror på den samlede sejr. Til gengæld viser søndagens resultat, at Bolsonaro på ingen måde har udspillet sine vinderchancer. Mens Lula-fløjen står tilbage med en lidt flad fornemmelse, vil Bolsonaro kunne bruge sit nyvundne momentum til at lukke afstanden til venstrefløjslederen – og til at så fortsat tvivl om det endelige valgresultat. Kort fortalt: Det brasilianske demokrati hviler fortsat på en knivsæg. /David Dragsted