Københavns Rådhus
Karl Marx skrev engang, at ‘historien gentager sig altid af to omgange, første gang som tragedie, anden gang som farce’. Diktummet, der er blevet citeret til ukendelighed, optrådte i et essay fra 1852 om Napoleon den Første og hans nevø Louis Napoleon den Tredje. Og selvom Marx refererede til henholdsvis Den Franske Revolution i 1789 og den forfejlede Junirevolution i 1848, synes tesen også at være det overordnede leitmotif for det danske nyhedsbillede efter forrige uges sabotage på gasledningerne Nord Stream 1 og 2.
“Der tegner sig desværre både en nutid og fremtid, der er mere dyster, end vi er vant til,“ fik statsminister Mette Frederiksen (S) spået mandag på et pressemøde i forbindelse med præsentationen af rapporten ‘Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’. Den “deprimerende“ rapport tegner et billede af et Danmark på tærsklen af krig (næsten) og peger altså på et nyt “jerntæppe“, der nu sænker sig over Europa.
Hvis man fulgte med i dækningen af rapporten, lød det godt nok også meget dystert – og hos rapportens frontperson, ambassadør Michael Zilmer-Johns, fik den heller ikke for lidt med dommedagsretorikken: “Det kan godt minde om opspillet til Første Verdenskrig. Der havde man også en situation, hvor magtbalancerne skiftede meget hurtigt, og det skabte usikkerhed mellem landene.“
Michael Zilmer-Johns må imidlertid have glemt sin Marx i forbifarten, for efter at have sammenlignet det nuværende forsvarspolitiske miljø med en hel verdenskrig, udtalte han til DR: “Historien gentager aldrig sig selv.“ Hertil kan man vist kun give DR-journalisten ret i sin korte delkonklusion: “Det er godt, for det er en dyster epoke i fortiden, han sammenligner nutiden med.“ Det tør siges.
Ud med ‘mor’ og ‘far’
Det er ikke kun i fremtidsplaner og i forsvarsanliggender, at der bliver råbt vagt i gevær i disse dage. Nej, en ny anbefaling fra Københavns Kommune har henover weekenden skabt en del virak takket være en nyhedsdækning, der også hurtigt fik blæst en dyster stemning op.
Lørdag kunne Berlingske bringe (betalingsmur) overskriften ‘Ud med “mor“ og “far“: Nu skal medarbejderne i København tale kønsneutralt’. Der gik ikke mange øjeblikke, før der lød ramaskrig blandt landets højrefløjspolitikere, og internettet begyndte at bugne med politikerselfies og udtalelser som “Mor og far er nu afskaffet i Københavns Kommune!!!“ (Tak til Konservatives Kenneth Kristensen Berndt for dén analyse.)
Nyheden gik sin sejrsgang, og optrådte med variationer af samme overskrift i landets dagblade såsom Politiken og Jyllands-Posten. Ligesom med den førnævnte ‘dystre’ rapport om landets fremtid, kunne man her hurtigt forstå, at der var tale om fuldstændig dystopiske tilstande. Ja, altså lige bortset fra at, det var der egentlig ikke.
Flere af dagbladene er efterfølgende krøbet til korset, efter de blev kritiseret for at sprede misinformation ved at påstå, at man ikke længere må sige ‘mor’, ‘far’, ‘politimand’ eller ‘formand’. Hvilket Københavns Kommune mandag aften så sig nødt til at understrege simpelthen ikke passede.
Anbefalingen, som altså ikke er det samme som et forbud, lyder blot på, at man fremover skal forsøge så vidt så muligt at bruge kønsneutralt sprog, når man taler med borgerne for at blive “bedre til at anerkende borgerne som ‘dem, de er’“. Men den overskrift ville nok ikke have samme pondus.
Selvom “dramaet“ i Københavns Kommune altså dårligt kan siges at være i samme kaliber som truslen fra Rusland, fik ambassadør Zilmer-Johns egentlig opsummeret miseren meget godt med sit kig ind i krystalkuglen:
“Man sidder i hver sin osteklokke og forstår ikke, hvad der sker på den anden side. Man får en lang kontaktlinje, hvor det kan gå galt. Det er masser af steder, hvor tingene kan eksplodere, og en konflikt kan udvide sig.“ Ingen af parterne ønsker egentlig, at konflikten eskalerer, men “alligevel sker det, fordi parterne er nervøse og bange for at tabe i magtbalancen“.
Med et folketingsvalg lige på trapperne, er det ikke så mærkeligt, at der i disse dage skrues godt og grundigt op for dommedagsretorikken. Og med nervøse parter over linjen kan der hurtigt blive skabt unødige shitstorms i et glas vand. Det gælder dog vist lige om at trække vejret og sige tingene, som de er. Ellers kan historien hurtigt gå hen og blive lidt farce-agtig. /Astrid Plum