Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Der skulle ikke gå længe fra dronning Elizabeth II var blevet begravet, til Storbritanniens premierminister Liz Truss havde fået skabt en hel ny slags landesorg med sin økonomiske politik. Efter allerede at have annonceret en omfattende plan for at hjælpe briterne igennem energikrisen – uden dog at redegøre for, hvordan planen konkret skulle finansieres – fremlagde Truss den 23. september et kontroversielt økonomisk udspil (omtalt af regeringen som et “mini-budget“), der snart sendte chokbølger gennem både befolkningen og bankverdenen.
Som en nærmest morbid parodi over den tidligere premierminister Margaret Thatchers kontroversielle sparepolitikker, planlagde Truss sammen med finansminister Kwasi Kwarteng at indføre en række omfattende skattelettelser, der vil øge både uligheden og inflationen i landet. Nu har makkerparret så trukket i land på den måske mest kontroversielle del af forslaget, der skulle have sænket marginalskatten for de allerrigeste briter fra 45 til 40 pct. På trods af u-vendingen spekuleres der dog fortsat i, om Truss og Kwarteng allerede har vingeskudt økonomien – og deres egne politiske karrierer.
Sikkert er det i hvert fald, at det proklamerede mini-budget ikke ligefrem har været stimulerende for landets i forvejen pressede økonomi. Som reaktion på udspillet har kursen på det britiske pund taget nogle opsigtsvækkende fald, ligesom Den Internationale Valutafond (IMF) ret uhørt har advaret den britiske regering om at gennemføre skattelettelserne med henvisning til, at udspillet vil “skade mulighederne for at undgå en global recession“. Imens har den britiske dagspresse galgenhumoristisk kommenteret, at planen er ren “Kamikwase“.
Trods den iøjnefaldende kritik, har både Kwasi Kwarteng og Liz Truss hårdnakket fastholdt, at det er det helt rigtige valg at introducere topskattelettelser. Lige indtil man mandag altså ikke længere mente det. Planen om at sænke marginalskatten på 45 pct. blev pludselig droppet, og i sin tale på De Konservatives årsmøde i Birmingham måtte finansministeren medgive, at udspillet havde været ramt af “en lille smule turbulens“. En komisk underspillet udlægning med tanke på, at Kwarteng og Truss end ikke så ud til at kunne få stemt topskattelettelserne igennem i parlamentet, hvor De Konservative ellers har et flertal.
Nok engang præges partiet nu af uro og muligt mytteri på de indre linjer. Efter at have introduceret en plan, der af økonomer og finansielle eksperter betegnes som alt andet end ansvarlig, ligger både toryernes og vælgernes sympati for Truss på et ekstremt lille sted. Imens stormer konkurrenterne fra Labour frem med historisk gode meningsmålinger. Ved at have droppet de værste topskattelettelser kan Liz Truss meget vel have købt sig lidt ekstra tid til at få ro på baglandet. Men der skal ikke mange flere fodfejl til, førend hendes tid som premierminister kan vise sig at blive ekstremt kortlivet.
Det hjælper det da heller ikke på Truss’ popularitet, at både hun og Kwarteng fortsat holder (betalingsmur) fast i mini-budgettets øvrige, ulighedsskabende forslag, der bl.a. inkluderer en plan om at fjerne loftet for, hvor store bonusser banker kan give deres ansatte – et loft, der oprindeligt blev introduceret for at mindske mængden af hasarderede chancer, finansfolk er villige til at tage. Den megen modstand til trods, er Truss stadig villig til at gå all-in på, at skattelettelser, og Thatcher-inspireret trickle-down-economics er vidundermidlet, der skal genoprette Storbritanniens storhed. Der er dog intet der tyder på, at satset vil resultere i meget andet end nye, selvforskyldte kriser. /David Dragsted