Nyhedsanalyse

Ron DeSantis flyver ind i midtvejsvalget

Ron DeSantis på sin "Keep Florida Free Tour" i august 2022. Octavio Jones/Reuters/Ritzau Scanpix

I juli fik den kontroversielle tv-kanon Tucker Carlson en idé: “Joe Biden vandt 70 pct. af stemmerne på en lille ø i Massachusetts,“ forklarede han seerne på FOX News, “hvorfor sender vi ikke bare migranterne derhen? I store mængder.“

Når det kom fra en tv-vært, der gentagende gange har refereret til den højreekstremistiske konspirationsteori om ’Den Store Udskiftning’ og anbefalet infrarød solariestråling af testikler i kampen mod det “totale kollaps af amerikanske mænds testosteronniveau“, var forslaget til grænsepolitik ikke videre opsigtsvækkende. Det var det til gengæld, da der to måneder senere landede to fly med 48 migranter fra Venezuela ombord på luksusøen, Martha’s Vineyard. I hænderne havde migranterne ifølge The New York Times et kort over USA med en pil fra Texas til Massachusetts og en falsk pamflet, der med overskriften “Massachusetts byder dig velkommen“ lovede op til otte måneders indkomstbistand.

Migranterne anede ikke, hvor de var landet. “Da de åbnede Google Maps for at se, hvor de var, og fandt ud af, at de var omgivet af vand – det var skræmmende,“ fortalte den demokratiske statsrepræsentant i Massachusetts, Dylan Fernandes, der mødte nogle af migranterne på øen. Lige intetanende var øens befolkning og de lokale myndigheder, der straks måtte i gang med at finde nogle medarbejdere, der kunne oversætte fra spansk og organisere den nødvendige humanitære bistand. Et par dage senere blev migranterne sendt med færger videre til en militærbase på halvøen Cape Cod.

På trods af den indledende forvirring fra alle sider blev det hurtigt klart, hvem der havde sat flyene på vingerne. Længere nede af østkysten i Florida, bekræftede delstatens guvernør Ron DeSantis nemlig, at han stod bag manøvren. Flyene var lettet fra San Antonio, mellemlandet i Florida, før de ankom til Martha’s Vineyard – eller “det grønnere græs“ som DeSantis selv formulerede det. Flyturene var ifølge et officielt udsagn del af Floridas omplaceringsprogram, der har til formål at transportere migranter til sanctuary stater såsom Massachusetts, New York og Californien. Stater, der “kan facilitere håndteringen af de individer, som de selv har inviteret ind i vores land ved at skabe incitamenter til ulovlig immigration gennem deres støtte til Biden-administrationens åbne grænsepolitikker“.

Republikanske redskaber

Ron DeSantis er siden blevet sagsøgt af de pågældende migranter, mens en demokratisk sherif i Texas har åbnet en kriminel efterforskning af flyveturene. Sagen har også fået national opmærksomhed og pressesekretæren for Det Hvide Hus, Karine Jean-Pierre, har anklaget Floridas guvernør for at bruge migranter som “politiske brikker“ i et “ondskabsfuldt, overlagt politisk stunt“. En anklage, der også var rettet mod de republikanske guvernører i grænsestaterne Texas og Arizona.

DeSantis er nemlig ikke den første guvernør, der har tilbudt et gratis lift til migranter. Siden foråret har både Greg Abbott og Doug Ducey brugt mange skattekroner på at sende busser med migranter fra Venezuela, Colombia, Nicaragua og Cuba til landets liberale enklaver.

Når migranterne bliver læsset af på kantstenen foran vicepræsident Kamala Harris’ villa i Washington D.C, eller i et naturskønt paradis, hvis klippestrande og dyre villaer har været sommerferiedestination for Obama-familien, Clinton-ægteparret og Bill Gates, er det ikke et tilfælde. Det er nemlig steder med befolkninger, som er overvejende hvide, velhavende og liberale. Og steder placeret langt fra USA’s sydlige grænse.

Envejsturene til de blå stater og det politiske budskab, som busserne og flyene fragter med i lasten, har fået nationens opmærksomhed lige inden midtvejsvalget i november, hvor både Greg Abbott og Ron DeSantis er på valg. “Jeg mener, at vi har været i stand til at vise, at denne grænse er en katastrofe. Nu er indvandring og grænsepolitik også et hovedemne [i midtvejsvalget, red.]. Og det er et emne, hvor republikanerne uden tvivl har en fordel,“ udtalte Ron DeSantis i et interview med FOX News. Ifølge en meningsmåling foretaget af National Public Radio i begyndelsen af september er immigration det vigtigste emne for 22 pct. af republikanske vælgere. Til gengæld er det  kun 1 pct. af demokraterne, der betragter immigration som hovedemnet for midtvejsvalget.

Mini-Trump, amerikansk Orbàn

At flyve migranter fra Texas til Massachusetts er langtfra den eneste af Floridas guvernørs magtmanøvrer, der er designet til at trække nationale overskrifter. Som en del af sin genvalgskampagne til midtvejsvalget har Ron DeSantis smurt håret tilbage og iført sig Tom Cruises læderjakke fra filmen Top Gun. I videoen portrætterer han sig selv som Top Gov, der befinder sig i “frihedens hovedkvarter“ og er klar til kamp mod private medier.

Sidste år foreslog Ron DeSantis en lov, der ville forhindre sociale medier fra at udelukke politiske kandidater fra deres platforme, kort efter tidligere præsident Donald Trump blev suspenderet for Twitter og andre sociale medier. En lov, der ifølge DeSantis skulle sikre ytringsfrihed, men siden er blevet blokeret af en domstol, fordi den sandsynligvis ville være i strid med flere ytringsfrihedslove.

Den såkaldte Top Gov har også slået ud mod LGBTQIA+-personer, ved at indføre lovgivning, der forhindrer undervisning i og samtaler om køn og seksualitet i børnehaver og skoler op til 3. klasse og giver forældre mulighed for at sagsøge skoledistrikter over indhold i undervisning. En lov, der af kritikere landet over er blevet døbt “Don’t Say Gay“.

Ron DeSantis har ved at blande sig i de allermest polariserende debatter i USA også fået en anden kontroversiel politikers opmærksomhed. I foråret udtalte Trump, at han sagtens kunne forestille sig Ron DeSantis som sin vicepræsident, hvis han besluttede sig for at indlede sin tredje præsidentkampagne til det amerikanske valg i 2024.

Imidlertid spekulerer mange amerikanske analytikere på, om Ron DeSantis vil afslå Trumps tilbud og gå efter præsidentembedet selv. DeSantis har endnu ikke givet efter for de mange spekulationer om hans vej til Det Hvide Hus. Men til det årlige vestamerikanske konservative topmøde, blev han udpeget som favorit til posten i en afstemning, hvor man måtte angive flere svar, da 71 pct. af deltagerne ønskede, at guvernøren skulle stille op til præsidentvalget i 2024. Til sammenligning pegede 67 pct. på Trump.

The New York Times beskriver DeSantis som en “Trump, men…“-kandidat: “Trump, men mere strategisk; Trump, men behersket nok, til at undgå at blive suspenderet fra Twitter; Trump, men ikke under føderal efterforskning.“ Andre sammenligner hans politik med den ungarske autokratiske leder Viktor Orbàns.

Oveni de mindre flatterende sammenligninger, har klimajournalisten Emily Atkins i den seneste udgave af nyhedsbrevet, HEATED, påpeget, at DeSantis er en kæmpe klimaidiot. DeSantis har bl.a. indført lovgivning, der forbyder byer i Florida fra at indføre 100 pct. grøn energi, med forklaringen at det ville “diskriminere“ imod fossile brændstoffer. Og sidste måned besluttede guvernøren, at statens pensionsfond på 186 mia. dollars ikke må lave investeringsbeslutninger, der tager klimaforandringer i betragtning, fordi sådanne betragtninger ville indebære en “ideologisk dagsorden“.

Efter weekendens orkan i Florida, der ifølge forskere blev forværret af menneskeskabte klimaforandringer, virker de omkring 1,2 mia. dollars, som DeSantis til gengæld har investeret i at forberede Florida på klimaforandringernes konsekvenser, som afladspenge.

Uanset, hvad Ron DeSantis finder på næste gang, er demokraterne klar til at kritisere ham, mens republikanerne klapper i hænderne. Og hele landet følger med. /Emilie Ewald

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12