Rafiqur Rahman/Reuters/Ritzau Scanpix
“Fødselsraten for rohingyaer er meget høj. Hvis det fortsætter sådan, vil vi blive deres slaver. Lige nu er de vores slaver, lad os derfor handle!“ husker den 21-årige Maung Sawyeddollah, at han læste på Facebook. Ligesom så mange gange før anmeldte han det stødende opslag til platformen i håbet om at få det fjernet. Men også denne gang fik han følgende svar: “Tak for din anmeldelse. Dette opslag er ikke i strid med vores retningslinjer.“
For fem år siden flygtede mere end 700.000 rohingyaer fra massedrab, voldtægter og brændende landsbyer, efter militæret i Myanmar igangsatte en kampagne om etnisk udrensning mod dem. 80 pct. flygtede til Bangladesh, hvor de stadig bor i store flygtningelejre. Nu hævder Amnesty, at Meta – der ejer Facebook – bærer et ansvar for de uhyrligheder, der fandt sted i begyndelsen af august 2017.
I en omfattende rapport kortlægger menneskerettighedsorganisationen, hvordan Facebook i Myanmar årene op til grusomhederne var et ekkokammer af hadefuldt anti-rohingya indhold. Aktører med tilknytning til militæret og radikale buddhistisk-nationalistiske grupper oversvømmende systematisk platformen med tilskyndelser til vold mod rohingya-folket og med desinformation om en forestående muslimsk overtagelse af landet. Og ikke nok med det. Rapporten, der bygger på interviews med rohingyaer, tidligere medarbejdere hos Meta, forskere og aktivister, dokumenterer også, at Meta gentagende gange er blevet gjort opmærksomme på problemet i de tre år, der ledte op til den etniske udrensning.
Rapporten fremlægger to årsager til, at Meta er impliceret i volden mod rohingyaerne. For det første drejer det sig om selskabets manglende evne til at fjerne skadeligt indhold – altså det man kalder moderation. For ti år siden var Myanmar et af de mindst forbundne lande i verden. Kun 1,1 pct. af befolkningen var på internettet. Da Facebook kom til landet i 2010, kunne det sociale medie bruges uden at betale for internet og var allerede forudinstalleret på telefonerne, når de blev købt i mobilbutikkerne. Populariteten steg derfor drastisk, og Facebook blev i folkemunde et synonym med internettet i sig selv.
Brugerne kunne skrive på burmesisk, men selve sproget på platformen var engelsk, inklusiv den service, der gør det muligt at indrapportere skadeligt indhold. I 2015 var det kun to af Meta’s moderatorer, som kunne forstå burmesisk. Det vil sige, at Meta ikke havde mandskab til meningsfuldt at moderere skadeligt indhold væk.
Når det kommer til hadtale på sociale medier, fremhæves moderation tit som løsningen. Men mængden af indhold på Facebook gør det praktisk talt umuligt at moderere til fulde. Ifølge rapporten er moderation i hvert fald ikke nok. Amnesty mener, at problemet også grundlæggende er en del af Meta’s forretningsmodel. Det bringer os videre til organisationens anden årsag til, at selskabet er impliceret i volden i Myanmar.
Facebooks algoritmer styrer, hvad brugerne ser, og de er designet til at få folk til at bruge så meget tid på platformen som muligt. Jo mere brugeren interagerer med indholdet, desto flere annoncer kan Meta sælge og dermed tjene på. Ifølge Amnesty er det den dynamik, der promoverer det mest splittende og skadelige indhold, fordi den slags opslag får folk til at interagere mere. Hadefuldt indhold mod rohingyaerne florerede dermed, fordi det skabte profit for Meta.
Rohingyaerne skal kompenseres
Spørger man Amnesty, skal Meta betale erstatning til rohingyaerne. Selv har mindretallet direkte har anmodet selskabet om en million dollars til et uddannelsesprojekt i en flygtningelejr, og i december 2021 sagsøgte de selskabet i USA og Storbritannien, hvor de kræver 150 mia. dollars i kompensation.
Juraprofessor ved Syddansk Universitet Sten Schamburg-Müller vurderer, at sandsynligheden for, at rohingyaerne får kompensation fra Meta er “lav“ og henviser til, at der ikke har været en høj succesrate i lignende sager.
Alligevel mener Schamburg-Müller, at det er udmærket, at de har anlagt en sag: “Ved en retssag kan man jo få udstillet, at Facebooks algoritmer booster hadefuldt indhold,“ siger han og uddyber, “min umiddelbare fornemmelse vil nok være, at det i højere grad handler om at skabe et ståhej“. Generelt er det nemlig “juridisk set en lille smule op ad bakke“ at holde selskaber som Meta ansvarlige. Det er, ifølge Schamburg-Müller både fordi retssamfundene er for ringe til at håndhæve lovene over for techgiganterne, og fordi lovene i sig selv er for dårlige.
Schamburg-Müller forklarer, at Danmark, men også andre lande, dømmer folk, der har været medvirkende til en ulovlig handling, men ikke selv har udført den: “Hvis man forestiller sig en gruppe på tre, der er i byen, og to af dem banker løs på en, så bliver den tredje altså medvirkende, selvom vedkommende ikke selv har slået.“ På samme måde kan man sige, at Meta ikke selv har udført etnisk udrensning på rohingyaerne, men er en medvirkende part.
“Vi er meget hidsige, når det drejer sig om ubehagelige typer, der let dømmes for medvirken, men når vi taler om store selskaber fra USA, der har mange penge, så lader man den ligge. Det er da klart problematisk,“ udtaler Schamburg-Müller. “De her firmaer er blevet så store, at de er straffrie. Og det er altså totalt uacceptabelt i et retssamfund.“
Udover at håndhæve de love, vi allerede har, handler det derfor også om at udvikle nye og mere effektive regler. Her er der ifølge Schamburg-Müller behov for grundigt at analysere hvordan platforme fungerer, for derigennem at “finde en særskilt form for ansvar, hvor de på den ene side ikke kan blive ansvarlige for alt indhold, men hvor de på den anden side heller ikke bare stiller plads til rådighed og selvstændigt booster ulovligt indhold“. Nye love hjælper imidlertid ikke rohingyaerne lige nu og her. Techgiganterne handler stadig hurtigere end verdens retssamfund, der ikke formår at lave slagkraftige regler i tide. Det er fordrivelsen af rohingyaerne et levende bevis på. /Xenia Heiberg Heurlin
Føljeton har spurgt Meta, hvor mange sprog, der bliver talt og skrevet på Facebook, samt antallet af sprog, hvor Meta har ansat moderatorer med sproget som modersmål. Meta har ikke besvaret spørgsmålene, men oplyser, at selskabet har mere end 15.000 indholdsmoderatorer, som også omfatter modermålstalende, der arbejder fra mere end 20 områder globalt. Tilsammen taler disse teams mere end 70 sprog.