Enhedslisten er mere rød end grøn

Det siger de selv

Klimapolitik er en “socialt retfærdig vej“ til det grønne samfund og skal indebære en omstilling af alle sektorer.

En høj, ensartet CO2-afgift for alle sektorer. Partiet har også en ambition om, at rabatten for virksomheder med stor CO2-udledning – fx Aalborg Portland – skal annulleres.

2030-målet skal hæves til mindst 80 pct. og indebærer en omstilling af alle sektorer, hvilket understøttes af en omfordelingspolitik, der rummer kompensationer til diverse parter. Det indebærer bl.a. en “grøn check“, hvor grønne forbrugsafgifter skal “sendes tilbage til de borgere, der har lav- eller mellemindkomster“.

Et forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2025. For at imødekomme det økonomiske tab som et stop af salget vil medføre, foreslår Enhedslisten at hæve registreringsafgiften på benzinbiler, indføre en vejafgift, der er lav på landet og høj i byerne, samt gøre mindre og mellemstore elbiler billigere.

En flyafgift, der starter ved 50 kr. for en årlig indenrigsflyvning på økonomiklasse og slutter ved 1040 kr. for mere end seks årlige rejser internationalt på første klasse.

Danmark skal tage ansvar for sine udenlandske udledninger, der “knytter sig til vores forbrug og import af varer, såvel som internationale skibs- og luftfart“. Enhedslisten ønsker et mål for “cirkulær ressourceforbrug“ og mod en reduktion af forbrugsbaserede udledninger. Udviklingsbistanden skal også hæves, så Danmark kan støtte klimatilpasning i de fattigste og sent industrialiserede lande.

Der skal indføres et konkret politisk udspil imod greenwashing. Forbrugerombudsmandens rolle skal styrkes, og der skal være strammere krav til klimaanprisninger. Desuden skal der bl.a. indføres et krav om klimaregnskab i virksomheders årsregnskab og et offentligt klimamærke på fødevarer.

CO2-afgift på landbrugsproduktionen, hvor hver “landbrugsbedrift“ skal betale 700 kr. pr. udledt ton CO2 fra 2027. Afgiften sættes senere ned i takt med at CO2-udledningerne reduceres. Et årligt klimatjek af landmanden skal sørge for, at dette bliver efterlevet.

508.000 hektar landbrugsarealer skal omlægges til bl.a. skov, der skal stå urørt med henblik på at styrke biodiversiteten og energiafgrøder som pil og poppel, der binder kulstof, mens de vokser og kan derfor bruges som CO2-neutral brændsel. Landbrugsejerne bliver kompenserede.

Den Grønne Ungdomsbevægelse vurderer

Enhedslisten har virkelig skruet klimabissen på i denne valgkamp og er de sidste tre år blevet ved med at opkvalificere og forfine sin klimapolitik. De fremlægger gode strukturelle forslag og regner reduktionerne for deres udspil igennem. De tør at tage fast ved roden af problemerne i diverse sektorer, den animalske produktion i landbruget, vejtransporten i transportsektoren, olie, kul, gas og biomasse og et for højt energiforbrug i energisektoren. De ønsker en grøn omstilling, hvor ingen borger efterlades og indtænker gode socialt retfærdige sidekomponenter til deres tiltag såsom jobgarantier og grønne checks. Og så har de flere røde linjer i klimapolitikken end flere andre partier på venstrefløjen såsom SF og Radikale Venstre.

Nogle gange opererer Enhedslisten med lidt lange tidshorisonter. Om det er en frygt for socialt backlash kan ikke siges, men vi skal se dem skrue mere op for deres indsatser inden 2025. Det er de hurtige reduktioner, der betyder allermest i klimakampen. Desuden er de ikke altid lige så konsekvente som eksempelvis Alternativet og Frie Grønne. De ønsker eksempelvis stadig at tillade indenrigsflyvninger, bare de pålægges en CO2-afgift. De har også valgt at gå med i flere utilstrækkelige aftaler end de to førnævnte partier. Til sidst kan Enhedslisten blive bedre til at sammentænke deres traditionelle røde mærkesager med deres grønne. Tingene er forbundne, men det fremtræder ikke altid lige tydeligt i Enhedslistens politik. /Caroline Bessermann og Mette Susgaard

Føljeton vurderer

I praksis har Enhedslisten været den grønneste kraft på Christiansborg i løbet af de seneste tre år. Venstrefløjspartiet har både fået rykket S-regeringens holdninger og gennemtvunget mere vidtgående ambitioner. Men Enhedslisten er stadig mere rødt end grønt: Klimapolitik må ikke koste på velfærden, og når det kommer til stykket vil Mai Villadsen & co. heller ikke vælte en regering, der nøler i klimapolitikken. Andre ting er stadig vigtigere. /Lars Trier Mogensen

Caroline Bessermann og Mette Susgaard er værter på Den Grønne Ungdomsbevægelses podcast Hvem fanden stemmer man på midt i en klimakrise?

Lars Trier Mogensen er politisk redaktør ved Føljeton og er bl.a. også vært for P1-programmet Guld og grønne skove.