Nyhedsanalysen
Kun 22 kommuner har søgt om varmetilskud
Kun 22 kommuner har søgt om varmetilskud. Det betyder, at 99 ud af de 100 mio. kr., der skal dække udsatte borgeres regninger, er ubrugt. Regeringens varmepulje, der skulle være lukket fredag klokken 12, er derfor forlænget til d. 19. december. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mener, at kommunerne “svigter“ borgerne, mens kommunerne selv siger, at kriterierne for refusion er for stramme. Ankestyrelsen er bragt ind i striden.