AFP/Ritzau Scanpix
Sådan cirka mens det efterhånden begyndte at dæmre for de fleste seere, at Det Konservative Folkepartis forperson Søren Pape Poulsen ikke rigtig har what it takes og ikke længere bør optræde i direkte tv-dueller på lige fod med statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres forperson Jakob Ellemann-Jensen, og omtrent mens Brasiliens forhenværende præsident og genopstandne præsidentkandidat Luiz Inácio da Silva i en lignende tv-debat kaldte landets siddende præsident, den højreorienterede Jair Bolsonaro, for en “en lillebitte diktator“ og “kongen af fake news og idioti“, trådte Kinas leder Xi Jinping for anden gang, siden han overtog ledelsen af landet i 2012, op på podiet for at åbne Det Kommunistiske Partis kongres, som finder sted hvert femte år i Folkets Store Hal i Beijing.
Det går virkelig godt for Kina med Xi Jinping ved roret – det sagde han selv. I sin godt 104 minutter lange tale for de 2.300 delegerede (særligt udvalgte blandt 96 mio. partimedlemmer) fremhævede Xi partiets fortjenester i de forgangne år. Eksempelvis sagde han, at det er lykkedes at udrydde ekstrem fattigdom i Kina og hive 100 mio. mennesker op over fattigdomsgrænsen. Hongkong var der også kommet ro på: “Vi har hjulpet Hongkong med at komme ind i en ny fase, hvor der igen er orden,“ sagde han uden at komme nærmere ind på, hvordan de kinesiske myndigheder har slået hårdere og hårdere ned på demokratibevægelsen i den administrative region og efterhånden har haft held til at lukke luften ud af den.
Xi gav også udtryk for, at han synes, det går godt med bekæmpelsen af Covid-19 i Kina. Han kaldte indsatsen for “folkets krig for at stoppe spredningen af virus,“ men sandheden er, at ‘folket’ er dødtrætte af hårde nedlukninger af hele byer og voldsomme rejseristriktioner og krav om isolation.
Da Xi Jinping havde gennemgået listen over fortjenester advarede han om, at der ventede “kraftige vinde, urolige vande og endda farlige storme på vores videre rejse“ – dvs. force majeure-forhold, som Kina ikke er herre over. Som det britiske udenrigsmagasin The Economist er inde på i en kommentar, har USA og EU antaget en tiltagende kritisk position over for Kina, fordi de ser landet som en stigende sikkerhedsmæssig trussel. For to uger siden var den amerikanske regering ude med en melding om strengere kontrol af eksporten til Kina, så kinesiske firmaer ikke har adgang til avanceret amerikanske teknologi (som fx chips til brug i kunstig intelligens).
Det Kommunistiske Partis opulente kongres er en tilbagevendende påmindelse om, at Kina er og bliver en autoritær stat. De næste dage skal der vælges nye medlemmer til partiets 200 mand store centralkomité, og nogle vil blive forfremmet til politbureauet, der består af 25 medlemmer, og to vil komme helt op i politbureauets stående komité, der er på syv mand.
Det er en mærkelig situation. På den ene side strammer Xi hele tiden grebet om magten. Fx lader det til, at han nu kan blive siddende på posten som Kinas leder for evigt (altså til han dør). På den anden side bliver hans magt udfordret som aldrig før bag scenen – ifølge britiske The Observers udenrigskommentator Simon Tisdall, der citerer Cai Xia, en pensioneret professor på det kinesiske kommunistpartis partiskole, som nu bor i eksil: “Xis kovending på økonomiske reformer og hans uduelige respons på Covid-19-pandemien har smadret billedet af ham som en af hverdagens helte.“ Vi glæder os allerede til den 21. partikongres om fem år. /Oliver Stilling