Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Bedst som man troede, at fremtidsudsigterne næppe kunne blive mere dystre for Storbritanniens premierminister Liz Truss, er hun nu røget i en overlevelseskamp mod et salathoved. Efter en leder i The Economist i sidste uge døbte Truss “The Iceberg Lady“ og beskrev, hvordan hendes tid ved magten risikerede at blive lige så kortlivet som et stykke salats holdbarhed på en butikshylde, har tabloidavisen The Daily Star i hvert fald været vaks ved havelågen. På en livestream kan man nu se en icebergsalat gå i gradvis forrådnelse, i takt med at Liz Truss kæmper for at blive siddende som premierminister. Meget kunne endog tyde på, at salathovedet står til at vinde.
Truslen om en rekordhurtig mistillidsafstemning mod Truss ser i hvert fald ud til at blive større dag for dag som konsekvens af premierministerens katastrofale skatteplaner, der har kastet Storbritannien ud i såvel politisk som økonomisk kaos. Markedet har mildest talt reageret med vantro på Truss’ dogmatiske ‘trickle down’-tænkning, der bl.a. har budt på en foreslået gaveregn til landets allerrigeste midt i en inflations- og energikrise. I sidste uge måtte Truss hive i nødbremsen og afskedige den stærkt upopulære finansminister Kwasi Kwarteng. Meget taktisk har den erfarne Tory-politiker Jeremy Hunt – der bl.a. har en fortid som sundhedsminister og udenrigsminister – i stedet fået til opgave at mildne baglandet og revidere de økonomiske planer.
Ikke overraskende har Hunt straks skredet til handling ved at omgøre mange af de tiltag, Kwarteng og Truss ellers ønskede at indføre. Som et mere sikkert konservativt kort kan den nye finansminister smart nok levere meget af den troværdighed, Truss desperat mangler. Ved at lave en decideret uvending på mange af premierministerens oprindelige planer, får Jeremy Hunt dog samtidig også understreget, at Truss befinder sig på dybt vand. Ja, hen over weekenden har finansministeren faktisk ageret så påfaldende som en slags de facto regeringsleder, at han ligefrem har været nødt til at sige, at det stadig er Truss, der officielt har magten. Af samme grund vil Hunt næppe blive den redningskrans, Liz Truss kunne have håbet på.
Mens Keir Starmer, leder for oppositionspartiet Labour, fortsætter med forlange et valg på baggrund af “det groteske kaos“ skabt af den konservative regering, vil Det Konservative Parti omvendt strække sig langt for at undgå et valg i utide. Ser man på meningsmålingerne, forstår man da også godt hvorfor. Mens Labour står til en jordskredssejr med omkring 51 pct. af stemmerne, er Det Konservative Parti styrtdykket til godt 23 pct. Samtidig ønsker blot 19 pct. af vælgerne, at Liz Truss bliver siddende som premierminister. Kort fortalt lader Truss’ dage som partileder til at være talte. Spørgsmålet er blot, hvornår hun bliver væltet. Hvilket bringer os tilbage til salaten.
Ifølge flere britiske kan en mistillidsafstemning mod Truss allerede nu være på trapperne, omend det vil kræve en ændring af de nuværende partiregler, der freder den nyvalgte leder det første år. Det lader dog ikke til at forhindre en voksende andel af de konservative parlamentsmedlemmer i at ville kickstarte et mytteri. Selv i de indre geledder er modviljen over for Truss efterhånden så stor, at man er villig til at kaste partiet ud i et nyt formandsopgør – og det tilmed et formandsopgør, hvor der ikke er nogle oplagte kandidater. En sådan magtkamp er bare ikke uden ydre risici. Ja, paradoksalt nok er det eneste, der umiddelbart kan forlænge Liz Truss’ tid ved magten, partiets frygt for at udløse et parlamentsvalg, som Liz Truss alligevel ikke kommer til at overleve. Situationen kan kun dårligt siges at være mere holdbar end et stykke iceberg. /David Dragsted