Nyhedsanalysen
Rishi Sunak dropper COP27
Rishi Sunak dropper COP27. Den nyslåede britiske premierminister vil ifølge sin talsperson ikke deltage i dette års klimatopmøde, der søndag næste uge begynder i den egyptiske kystby Sharm El Sheikh. Han har “andre presserende forpligtelser herhjemme“, navnlig efterårets budget. Det var ellers planen, at hans forgænger Liz Truss skulle have været af sted i mindst én dag.