Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Okay, vi kan ikke trække den længere. Vi bliver nødt til at tale om Elon Musks køb af Twitter. Efter en længere tovtrækning, hvor verdens rigeste mand først indgik en aftale om at erhverve Twitter for den nette sum af 330 mia. kr., for efterfølgende at forsøge at slippe ud af handlen igen – indtil han indså, at han var bundet på hænder og fødder – kunne Musk i sidste uge udnævne sig selv som “Chief Twit“ på det sociale medie. Sidenhen er tingene kun blevet mere kaotiske.
På trods af, at Musk tidligere har tweetet højt og helligt om, at hans køb af Twitter mest skal ses som en altruistisk handling, der har til formål at beskytte ytringsfriheden og skabe et rum for offentligheden, hvor alle har lige adgang – og at det slet ikke havde noget med penge at gøre, men altså handlede om at hjælpe menneskeheden – har den fagforeningshadende Tesla-milliardær varslet et hav af tiltag, der helt åbenlyst har med penge at gøre. Hvem skulle dog have troet, at verdens rigeste mand kunne finde på at lave sådan en kovending?
I et forsøg på at dæmme op for de milliardstore årlige afdrag, Musk og Twitter nu står til at skulle betale som følge af opkøbet, er mediets nye enehersker allerede begyndt at hive sparekniven frem på så opsigtsvækkende vis, at Twitters fremtid og internetstatus frygtes at være i fare. Fredag begynder en opsigtsvækkende fyringsrunde, hvor op mod halvdelen af Twitters ansatte ventes at få sparket. Det sker, efter flere ledende skikkelser på det sociale medie, herunder direktøren for diversitet Dalana Brand samt chefen for tillid og sikkerhed Vijaya Gadde, allerede har forladt skuden. “Fuglen er sat fri“, har Musk tweetet, mens ramaskrig omvendt har bemærket, at Twitters evne til at moderere hadtale og misinformation er blevet alvorligt amputeret lige inden det amerikanske midtvejsvalg.
Med forventninger om, at bandlyste personer som USA’s tidligere præsident Donald Trump og konspirationsteoretikeren Alex Jones meget vel kan vende tilbage på platformen, er flere borgerrettighedsgrupper såvel som Twitter-annoncører begyndt at råbe vagt i gevær. Eksempelvis har IPG, en af verdens største reklamevirksomheder, rådgivet sine kunder til at midlertidigt at suspendere køb af annoncer på mediet, af frygt for at de vil komme til at optræde ved siden af rablende konspirationsteorier. Hvilket virker som en meget berettiget frygt, efter Elon Musk selv har tweetet – og efterfølgende slettet – en falsk nyhed om angrebet på formanden for Repræsentanternes Hus Nancy Pelosis mand, Paul Pelosi.
Som om alt det ikke var nok, har Elon Musk om muligt skabt endnu større røre med annonceringen af, at Twitter-brugere i fremtiden vil kunne købe sig til det eftertragtede blå flueben på platformen, der indikerer, at der er tale om en verificeret profil (og at det altså eksempelvis er den rigtige Elon Musk, der tweeter). Snarere end at skabe mere lighed på mediet, frygtes tiltaget at marginalisere brugere, der ikke har råd til privilegiet; ligesom internetrolde fremover frygtes at kunne købe sig til øget indflydelse.
“Twitters nuværende adelsmands og bonde-system for dem som har og ikke har det blå flueben er bullshit. Magt til folket!“, lyder det hykleriske argument fra Musk, der bl.a. er blevet modsagt af den amerikanske venstrefløjspolitiker Alexandria Ocasio-Cortez: “Griner min røv i laser over, at en milliardær oprigtigt forsøger at sælge folk den idé, at ‘ytringsfrihed’ i virkeligheden er et månedligt abonnement til otte dollars.“
Som den amerikanske filosof John Dewey bemærker i hovedværket Offentligheden og dens problemer (1927), skabes offentligheder, idet en gruppe borgere – sagt lidt forsimplet – går sammen om at løse et fælles problem. Nye offentligheder kan opstå, overlappe og forgå, men noget af det væsentlige er, at borgerne er i stand til aktivt at deltage og kommunikere med hinanden. Kort fortalt er det eksempelvis ikke liberale frihedsrettigheder, der er demokratiets reelle hjørnesten, men snarere selve fællesskabet og relationerne mennesker imellem. Vil man have et velfungerende demokrati, må man af samme grund sikre, at borgerne er bevidste om både deres handlinger og forbundethed, hvilket bl.a. kræver en (troværdig) formidling af verdens komplekse sammenhænge.
Af samme grund kunne meget tyde på, at Elon Musk har fået sin forståelse af både offentlighed og ytringsfrihed godt og grundigt galt i halsen – og med fuldt overlæg er ved at tage fuglen på os. Hvis Twitter vitterligt skal “hjælpe menneskeheden“ (hvilket vi under alle omstændigheder tvivler på, at mediet er i stand til), vil det om noget være skadende for fællesskabet, at man indfører et hieraki baseret på brugernes pengepung. Ligesom det vil være katastrofalt, hvis Twitter gøres til en ureguleret fristad, hvor al tale måske er tilladt, men forvirringen over, hvad der er sandt og falsk, dermed også risikerer at blive total.
“Fordi den dagligt består af milliardvis af tovejs-interaktioner, kan Twitter tænkes som en kollektiv, cybernetisk super-intelligens,“ skriver Musk i en af sine utallige strøtanker. Enhver, der har brugt bare fem minutter på Twitter, vil dog formodentlig vide, at kollektiv intelligens ikke ligefrem er mediets spidskompetence. Tilsvarende tvivler vi på, at Musk vil være i stand til at gøre Twitter til et bedre, mere demokratisk sted – snarere tværtimod. Ja, man forstår sådan set godt, at USA’s præsident Joe Biden frygter for det amerikanske demokratis fremtid, når nu al fornuft hos et af verdens vigtigste sociale medier lader til at være fløjet fra reden. /David Dragsted