Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Den ene spalte efter den anden har i de seneste dage handlet om Mette Frederiksens (S) ambition om en regering over midten, om Alex Vanopslaghs (LA) “kanonvalg“ og om Lars Løkke Rasmussens (M) tab af titlen kongemager. Valget i tirsdags har ikke så overraskende gennemsyret det danske mediebillede, og det vil nok fortsætte et stykke tid endnu. Med rette selvfølgelig.
Men, men, men… Når én begivenhed løber med al opmærksomheden, er der selvfølgelig også andre historier, som tilsvarende har lidt sværere ved at trænge igennem.
Det gælder eksempelvis historien om 78-årige Ahmad Bashir al-Bathish og hans hustru, 65-årige Khadijah Mohammad Nahouli. På valgdagen kom politiet og Hjemrejsestyrelsen forbi deres plejehjem i Tønder for at køre dem til Københavns Lufthavn og herefter på et fly med kurs mod Beirut sammen med fem af ægteparrets voksne børn.
Ikke nok med at udvisningen fandt sted på en dato, hvor alle mikrofoner og kameraer var klistret til Christiansborg, så skete det også midt om natten. Klokken tre blev ægteparret blev vækket, og pludselig stod der ifølge familien ca. 15 personer i lokalet.
Ekstra Bladet har spurgt Hjemrejsestyrelsen, om det er normal procedure, at personer, der skal hjemsendes, vækkes uforberedt om natten for at blive transporteret til lufthavnen, men det har styrelsen ikke lige et haft et ønske om at svare på. Familien er syriske flygtninge, men boede inden flugten til Danmark i en lejr i Libanon, hvor de danske myndigheder hævder, at faren Ahmad Bashir al-Bathish har fået udstedt et libanesisk pas. Derfor afgjorde Dansk Flygtningenævn, at familien kunne udvises til landet.
Ægteparret er både syge og svækkede. Khadijah Mohammad Nahouli lider af PTSD samt en række andre sygdomme, der bl.a. gør, at hun skal have hjælp til at gå på toilettet, i bad og få tøj på. Også hendes mand, Ahmad Bashir al-Bathish, er syg og lider af demens. Parret var faktisk så svækkede, at det blev vurderet, at det ikke var forsvarligt at holde dem på udrejsecenteret Kærshovedgård. Inden flytningen til plejehjemmet i Tønder, beskrev Politiken, hvordan parrets søn boede i en bil parkeret foran centeret for at tage sig af sine syge forældre.
Historien er langt fra den eneste om dansk udlændingepolitiks ofrer. I år har der blandt andre været Ayat Khorizat, der fik afslag på permanent opholdstilladelse, fordi hun blev student for tidligt; Nanako Kristensen, der mistede sin opholdstilladelse efter en overset dato for en sprogtest, som hun ellers bestod; eller Chunaram Choudhary, der blev dansk statsborger, hvorefter hans kone mistede sin arbejdstilladelse. Også i Føljeton har vi løbende dækket udlændingepolitikkens konsekvenser. Tidligere på året med 23-årige Hussein, der sammen med sine syge forældre fik 24 timer til at flytte fra det asylcenter, de havde boet på tre år; og senest med historien om tandlægen Radwan Alfares, der fik afslag på at arbejde som tandlæge i Danmark og derfor blev sendt tilbage på skolebænken.
Historierne er rædsomme, men mange års stram udlændingepolitik har desværre også gjort dem til hverdagskost. Selv hvis nyheden om det syge syriske ægtepar ikke var druknet i valgfester, exit-polls og halvmærkelige udtalelser om de nordatlantiske mandater, havde man måske alligevel kigget væk eller trukket opgivende på skuldrene. For som en Twitter-bruger meget rammende skriver: “Efter en årrække blir det bare normen og vi glemmer hvor kolde i røven vi er :-(“.
Udvisningen af Ahmad Bashir al-Bathish og Khadijah Mohammad Nahouli skete helt lovligt. Reglerne er bestemt af personer, som den danske befolknings kolde røve har valgt ind i Folketinget. I tirsdags havde vi så chancen for at varme numserne lidt op og vælge nogle, som mener, at den slags alligevel er for langt ude. Og hvem ved. Flere politikere har i valgkampen talt om et opgør med “skøre“ regler og endda om lempelser. Måske udvisningen tirsdag nat markerede et bette skifte i udlændingepolitikken: Man skjuler nu det umenneskelige fremfor at skilte med det. /Xenia Heiberg Heurlin