Nå, men god middag. Vi er nogen for hvem dagen allerede har været lang og indholdsrig. Faktisk er vi nogen, der ikke rigtig har været i seng endnu, så vær venlig denne ene gang at bære over med lidt halvfærdige sætninger og små trykfejl her og der – vi skal gøre, hvad vi kan for at eliminere dem, men det bliver svært helt at undgå i dag. I nat dansk tid var nemlig en stor aften i Philadelphia til demokraternes konvent, hvor blandt andre vicepræsident Joe Biden og vicepræsident-kandidat Tim Kaine talte. Ja, så talte selvfølgelig også vores alle sammens Barack Obama, der skulle forsøge at overgå sin kones tale fra tirsdag; og er der noget, Obama aldrig svigter i, så er det at holde store taler.
Fælles for de tre taler var en overraskende tydelig afstandtagen og for Tim Kaines vedkommende direkte tilsmudsning af den dystre festtrold Donald Trump. Joe Biden, der har iscenesat sig selv som talerør for middelklassen, fik taget afstand ved at udpege Trump som en klasseforræder, der ikke aner, hvordan middelklassen har det – ”Faktisk aner han ikke noget som helst, punktum,” trumfede han. Tim Kaine, der er iscenesat som en af USA’s mest ærlige og ligefremme politikere, fik med en lidt onkelpinlig parodi modsat fremstillet Trump som uærlig og sløret. Og så var der som sagt Obama, der i en lille time endnu engang fik demonstreret, hvordan man kan røre, tryllebinde og flytte mennesker med optimisme og håb. Også han fandt dog anledning til at gå direkte i kødet på Trumps optræden ved republikanernes konvent i sidste uge ved blandt andet at kalde ham ”En hjemmegroet demagog”.
”Hvad vi hørte var et dybt pessimistisk fremtidssyn. Der var ingen løsninger. Bare en omgang bitterhed, vrede og had. Og det er ikke det USA, jeg kender,” sagde præsidenten, mens salen brød ud i buh-råb. Men også det havde overlegne Obama en kommentar til:
”Buh ikke – stem.”
Til sidst fik Obama selskab af Hillary Clinton på scenen, og så skulle hun ellers være skudt godt af sted, selv om der ikke kan lade være med at snige sig en nagende tvivl ind under huden på os. Kan talen overhovedet bruges til andet end et frydefuldt ekstranummer fra en afgående præsident? Obama er i denne ende af sit embede en af historiens mest populære præsidenter og holdt som sagt et brag af en tale. Hvordan skal Hillary nogensinde kunne leve op til det? Desuden – nok er Obama en populær person, men som de to midtvejsvalg har demonstreret, er det ikke lykkedes ham at bære sin personlige popularitet bredt over i partiet, der har stået stille ved begge valg.
I hvert fald ser vi frem til Hillarys tale i nat (vi skal nok få sovet lidt i mellemtiden), og efterhånden står det lysende klart, at amerikanerne skal til valg på et grundsyn og en livsindstilling. Tror man på håbet, fremtiden og USA, eller skuer man dystert og ængsteligt tilbage. Det har altid været et svært valg, uanset hvilke fakta man kan stampe op af jorden.