Man lytter til lobbyister

Nu er der gået godt og vel en uge, siden vi valgte et nyt Folketing, der skal beslutte, hvordan vores samfund skal se ud. De 179 medlemmer er imidlertid ikke de eneste, der gør deres stemmer gældende, når de helt store beslutninger skal træffes. Bag kulissen forsøger diverse organisationer og industrier nemlig at påvirke både politikere og embedsmænd.

Som udgangspunkt er det helt i orden. Politikere kan ikke vide det hele, og det er ofte fornuftigt at lytte til repræsentanter fra de politikområder, som lovgivningen omhandler. Sådan lige at høre hvad, der er op og ned. På den måde fungerer lobbyisme som et bindeled mellem samfund og politikudvikling. Men problemer opstår hurtigt, når hensynet til særinteresser vejer tungere end hensynet til samfundet som helhed.

Vi kender efterhånden alle historien om storsvindleren Sanjay Shah, der stod i spidsen for at plyndre den danske statskasse for milliarder ved at få udbetalt uberettiget refusion for udbytteskat. Nu viser det sig, at stærke kræfter i dansk erhvervsliv banede vejen for netop den svindel, der resulterede i, at 12,7 mia. skattekroner blev suget ud af systemet. Det skriver journalist Jesper Tynell i sin nye bog Af hensyn til erhvervslivet, der blev udgivet tirsdag.

Ifølge bogen har toneangivende erhvervsinteresser siden 1980’erne spillet en aktiv rolle i at forhindre hullerne i skattelovgivningen i at blive lukket. Det gælder bl.a. frontløberne til Dansk Erhverv, Dansk Industri, Rederiforeningen, AP-Møller-koncernen og bankernes interesseorganisation Finans Danmark. Det lykkedes de med til trods for, at embedsmænd gentagende gange gjorde opmærksom på problemet.

Argumentet for mindre effektiv kontrol med udbytteskat er for det første, at det vil få internationale investorer til at gå udenom Danmark. Et klassisk argument mod statslig regulering, der desværre lader til at virke. For det andet er mere kontrol besværligt for bankerne, der bliver pålagt mere administrativt arbejde ved øget kontrol.

Særligt det sidste argument vejer tungt, fordi det danske skattesystem generelt er dybt afhængig af, at bankerne indrapporterer oplysninger til dem. Dermed er der en skæv magtfordeling mellem bankerne og staten, som altså bliver et problem, når der er brug for at stramme reglerne.

Efter udbyttesagen kom frem, besluttede regeringen meget passende at udforme en lovgivning, der skulle forhindre, at en lignende sag kunne finde sted. Her viste det sig dog, at det ikke kun er dansk erhvervsliv, der har godt tag i den danske lovgivningsproces – det har internationale storbanker også. 12 af slagsen fik ifølge Jesper Tynell indflydelse på lovforslaget. To regler, som skulle gøre det lettere at identificere ejerne af aktier, der kræves fusion for, blev fjernet, inden regeringen senere fremsatte lovforslaget for Folketinget.

Igen: Der er ikke noget mærkeligt i, at bankerne kommer med input til ny lovgivning. Det mærkelige er den detalje, at otte ud af de 12 lobbyerende banker har sager om medvirken til svindel med netop udbytteskat eller misbrug af reglerne i enten Danmark eller Tyskland. Det er som at invitere tyven ind i sit hjem og høfligt vise vej til smykkeskrinet.

Politiken har spurgt, hvilken rolle det spillede, at et flertal af storbankerne var indblandet i sager om udbytteskat. Til det svarer Skatteministeriet: “Det spillede ikke nogen rolle. Hvis organisationer, der vil blive berørt af et kommende lovforslag, sender et brev med deres kommentarer og bekymringer, så er det naturligt, at Skatteministeriet tager imod det og læser det, da det potentielt kan være medvirkende til at undgå fejl eller misforståelser i forbindelse med lovgivningen.“ Åh ja, hvis da bare Loyal To Familia formelt fik gjort indsigelser mod bandepakken i sin tid, så havde lovgivningen måske set helt anderledes ud.

I Danmark er der ringe mulighed for at få indsigt i, hvem der forsøger at påvirke lovgivningen. Og situationen er kommet til, at lobbyisterne nu også selv ønsker større krav til åbenhed. Så lad os da endnu engang lytte til dem og få ændret den lovgivning. /Xenia Heiberg Heurlin