Nyhedsanalysen
tal om det
Langt fra lægterne
Danske roligans kommer til at være i undertal, når herrelandsholdets gruppespil fløjtes i gang på tirsdag. Ifølge DBU er der sammenlagt nemlig kun solgt omkring 2.700 billetter til danske fans til kampene mod Tunesien, Frankrig og Australien. Fans af vores australske modstandere har til gengæld købt mere end 23.000 billetter, fortæller Australiens fodboldsforbund til Ritzau. Med til historien hører selvfølgelig, at der mere end fire gange så mange australiere end danskere generelt. Men alligevel.
Hvad holder de danske fans fra lægterne i Qatar? Er det de høje hotelpriser? Eller er det de slavelignende og dødbringende arbejdsforhold for migrantarbejdere, eller det faktum at homoseksualitet er en forbrydelse eller måske det kønsdiskriminerende retssystem? Det kan godt være, der mangler danske fans i Qatar, men der mangler ikke grunde til at blive væk.