I efteråret 2013 var jeg på barselsorlov for tredje gang på seks år. Det har været en fornøjelse hver gang, men tredje gang var jeg blevet så rutineret, at jeg tænkte, at jeg ville skrive om de oplevelser, jeg havde sammen med min søn Nelson i de tre måneder, orloven stod på. Der var meget at skrive om; for det første udvikler sådan en baby sig helt vildt uge for uge, og for det andet rejste vi sammen til New York, bare os to.
Det blev til bogen ‘Mig og Nelson’, som udkom på Gyldendal i oktober 2015. Den er nem at læse, men endnu nemmere at lytte til. Derfor læser jeg den op her – som en lille sommer-erkendtlighed til Føljetons trofaste abonnenter.
Hvis du trykker her, får du kapitel 6 og 7 (‘Far arbejder på kontor’ og ‘Luftens helte’) i en samlet pakke. Indtalt lørdag 30. juli klokken 6.10 på en velklippet plæne under nogle store træer i Skive.
https://soundcloud.com/foljeton/mig-og-nelson-kapitel-6-og-7