Nyhedsanalysen
Kæledyr under kniven
Kæledyr under kniven
Der findes folk, der virkelig elsker deres katte. Og så findes der folk, som er villige til at betale 15.000 dollars for at deres 16-årige kat Strawberry kan få en nyretransplantation. The Atlantic har fulgt den vilde operation og skriver langt om vores stadig mere forældreagtige forhold til vores kæledyr. Forhold, der potentielt kaster både dyredagplejer, -begravelser og -testamenter af sig. Og ja, altså også hundedyre operationer, der kommer med et væld af etiske dilemmaer – eksempelvis om det er okay at tage en nyre fra en rask kat, som ikke aner, hvad der foregår. Det er lige til at få ondt i miavsen af.