Reuters Tv/Reuters/Ritzau Scanpix
På en måde ville det være rart at få sat nogle flere navne på de 25 højreekstreme kupmagertyper, som onsdag blev anholdt ved en gigantisk politiindsats rundt om i Tyskland. Lige nu er ansigtet på hele denne falanks af kamarillatosser og uslinge en ældre herre ved navn prins Heinrich den 13. af Reuss. På et pressefoto ser man prinsen iført håndjern blive ført væk af to betjente fra en tysk specialenhed. Der er noget modsætningsfyldt over hans distingverede fremtoning og det forhold, at han tilsyneladende er en del af Reichsbürger-bevægelsens planlagte – ja, her kommer det ædle tyske navneord Putsch vel til sin ret?
Den 71-årige prins Heinrich kunne være en praktiserende læge i Nordsjælland. En læge, som grundlæggende hader nærkontakt med syge mennesker og altid har gjort det, men som nægter at gå på pension. Panden er høj, men de grå lokker, som trods alt er der, er halvlange og lagt sirligt tilbage mod nakken, hvor de danner et skihop, som vækker mindelser om det berømte træsnit Den store bølge af den japanske kunstner Hokusai. Hans gennemsigtige plasticbrillestel er en stil, som de seneste fem-syv år er blevet populært blandt arkitekter og designere, men man forbinder det ikke med fritænkere.
De brune fløjlsbukser holdes oppe af et lækkert læderbælte, som man kun lige kan ane under den olivengrønne habitjakke, der har røde streger, som på den ene side skaber en lidt streng Mondrian-agtig komposition, og på den anden side gør jakken velegnet til kryds og tværs i fængslet. Skjorten er blå med hornknapper, og halskluden, som efter alt at dømme er af silke, er proppet ned under button down-kraven. Medierne omtaler prins Heinrich som gruppens hovedskikkelse. Men han ligner en tegneseriefigur – en parodi på nordeuropæisk højadelige overklasse. Han kunne være en affabel, men skurkagtig slotsejer og landbesidder i en Tintin-tegneserie.
Hans familie – dvs. resten af Reuss’erne – lader til at have lugtet lunten. Tidligere på året tog de ifølge The New York Times afstand fra ham på grund af hans engagement i Reichsbürger-bevægelsen og kaldte ham, hvad han formentlig er: en konspirationsteoretiker og “en forvirret gammel mand“.
Men det bliver mere Tintin-agtigt, vi er ovre i noget, der minder lidt om handlingen i Kong Ottokars Scepter fra 1939. Reichsbürgerne, som angiveligt tæller godt 20.000 vildfarne boomer-sjæle på den yderste højrefløj anerkender ikke den tyske statsmagt og det tyske retssystem, som de mener i hemmelighed bliver styret af udenlandske statsmagter, vil genskabe det tyske imperium, som det så ud, da det blev grundlagt i 1871. Prins Heinrich var udpeget til at skulle være Tysklands nye statsoverhoved, når Reichsbürger-bevægelsen havde taget magten med de voldelige midler, som de finder nødvendige.
Vold som middel
Og hvorfor lige Heinrich? Reuss’erne var engang af de mest magtfulde adelsfamilier i Tyskland. De var store i middelalderen, og flere familiemedlemmer blev konger og statsledere rundt omkring. Men det kom det 20. århundredes begivenheder og vendte op og ned på, og det kan en skræddersyet jakke og halsklud ikke rette op.
Prins Heinrich har så tilsyneladende forsøgt at skabe kontakt til den russiske regering gennem Ruslands ambassade i Berlin med hjælp fra en russisk statsborger, som er blevet identificeret som Vitalia B. (og som åbenbart er Heinrichs partner).
Alt det ville være ret morsomt, hvis ikke det samtidig var ret uhyggeligt. Reichsbürger-bevægelsen er i de seneste år blevet kædet sammen med flere mordforsøg, og det er, som om den tyske regerings restriktioner under Covid-19-pandemien har givet dem mere blod på tanden. En tysk sociolog ved navn Timo Reinfrank, som også er direktør for ngo’en Amadeu Antonio Stiftung, udtaler til avisen Deutsche Welle, at han er chokeret over antallet af arrestationer ved onsdagens politiaktion. “Eftersom reichsbürgerne ikke anerkender forfatningen og sikkerhedstjenesternes autoritet legitimerer deres ideologi brugen af vold.“ Og videre: “Dette er ikke folk, som begår tilfældige angreb. De ønsker at angribe statsordenen såsom valgte lokale politikere.“ Sikke en flok. Nogle gange kommer overvågningssamfundet til sin ret. /Oliver Stilling