Kampen om den sande orgasme

Store religioner, mindre religiøse bevægelser, kapitalisme og anden hverdagskultur med dens autoriteter (legemliggjort af f.eks. terapeuter og forskere) har vandret ind i vores seksualitet og sat ord på, hvordan vores komme-knapper fungerer.

Vaginalorgasmen er en myte; vaginalorgasmen er ikke en myte. Klitorisorgasmen er ikke vejen til den vildeste orgasme. Sprøjteorgasmen er en klam tisseomgang; sprøjteorgasmen har intet med urin at gøre. G-punktet er fabelagtigt, livmoderhalsorgasmen en åbenbaring, og hvis du betaler flere tusinde dollars for det her kursus, så vil du komme, komme, komme… komme i himlen. For hver orgasmeholdning er der som regel også en løsning – et bud på, hvordan vi kan komme endnu dybere, vildere og mere intenst. Intet århundrede uden sine orgasmejægere.

Som du nok fornemmer, er der fokus på kvinders orgasmer. En af årsagerne er, at kvindens orgasme fejlagtigt er blevet gjort mere mystisk end mandens, der er mest kendt for sin udløsningsfætter.

Orgasmehierarkiet er brolagt med drømmeagtige forestillinger om, at en orgasme er vildere end en anden. Drømmeagtige forstået på den måde, at de ikke altid har hold i anatomien. Det vender vi med Sexologisk Klinik på Rigshospitalet lige om lidt.

1001 vej til kvinders seksuelle peak

I nyere vestlige orgasmedebatter lagde videnskabens mænd – i grove træk – ud med at tale for vaginalorgasmen, og herefter bød kvinder ind med fif til klitorisorgasmer. Wilhelm Reich, der promoverede seksuel sundhed i Danmarks 30’ere, kaldte vaginalorgasmen for den mest naturlige. I seksualoplysningens navn havde mænd lidt tidligere i 20’erne undret sig over, hvorfor kvinder simulerede orgasmer. Deres empiri viste, at kvinderne gerne ville vise de mænd, de var sammen med, hvor meget de nød dem, og at kvinderne ønskede at være forbundne med deres sexpartnere. Kvinderne i undersøgelsen mente, at vejen til en tættere forbindelse gik via mandens opfattelse af, at de gav kvinderne en orgasme. Andre ville bare ikke fremstå mindre sexede end idealet – derfor skuespillet. Efterfølgende tog nogle seksualvejledere fat om klitoris med ”vellystkramper” som mål.

Det var ellers først i 1998, at forskningen udfoldede, hvordan klitoris egentlig tager sig ud. At den rager syv til ti centimeter ind i kvindekroppen, og at den med alle sine nerveender, godt 8.000, også er årsagen til eksempelvis g-punktsorgasmer og vaginalorgasmer, der den dag i dag omtales som ”dybere” i for eksempel damebladsuniverserne.

Sarah Wåhlin-Jacobsen er ph.d.-studerende læge. Hun arbejder på Rigshospitalets sexologiske klinik og bliver godt træt, når hun hører, at den kendte professor i gynækologisk kirurgi Adam Ostrzenski svarer: ”Det kommer an på, hvilken en du mener,” når jeg spørger ham, hvordan kvinder får orgasme.

”Jeg synes i stedet, vi bare skal kalde det orgasmer. Delte vi det ikke op, ville vi undgå en masse konkurrence, hvor folk siger, ’nåå, du kan ikke få en vaginal orgasme?’ Opdelingen fører ikke noget godt med sig, og den er også misvisende. Sagen er jo, at orgasmen kommer fra samme nervesystem. Nogle kan få orgasme, når de rører ved deres brystvorter. Dén orgasme kommer, ligesom alle andre, fordi nervebanerne aktiveres, de bliver ophidsede, og de spænder og afspænder i bækkenbunden,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Så forklarer hun, hvad en orgasme er.

Orgasmens biologi

”Masters and Johnson (amerikansk forskerpar, red.) var nogle af de første til at beskrive den menneskelige seksuelle respons hos mænd og kvinder. Fra slutningen af 50’erne kortlagde de ophidselsesfasen, et plateau, en orgasmefase – som ophidselsen munder ud i, og derefter resolutionen. Faserne kan vi stadig bruge. I forhold til orgasmen kigger jeg også på det fysiologiske og det mere følelsesmæssigt subjektive, som følger med. Fysiologisk kan en orgasme registreres ved sammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen, forhøjet puls og blodtryk, rødmen og pupiller, der udvider sig. På trods af fællestrækkene vil den kropslige fornemmelse blive beskrevet meget forskelligt fra kvinde til kvinde og fra gang til gang. Nogle kalder det den stille død, de føler, de forsvinder et øjeblik. Andre mærker en stærk energi – en følelse af, at de eksploderer inde i kroppen. Andre oplever en lille boble, der brister,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Forskerne og sexologerne har vidt forskellige bud på, hvordan man får orgasme – hvad er sandt, og hvad er usandt?

”De udtaler sig om vejen til orgasme – hvad der udløser den. Nogle konklusioner lader til at glemme, at kvinder er forskellige. Alle kan se, at peniser sidder forskelligt og i erigeret tilstand er vinklet på forskellige måder. På samme facon er det med kvinder. De er bygget forskelligt, og klitoris sidder forskelligt, og de tænker forskelligt. Orgasmen er egentlig bare en refleks, som udløses, når en nerve stimuleres. Herfra skabes forbindelse til rygmarven, der sender et signal ud til bækkenbundsmuskulaturen om at trække sig sammen. Derudover har hjernen også noget at sige. Vi kan hæmme refleksen med signaler fra hjernen. Tænker vi negativt, er vi i fare, eller er vi bange for at få orgasme, vil det typisk være sværere at nå klimaks. Orgasmens vej er altså delt i to: Vi har de sakrale nerver ved korsbenet, og så er der centralnervesystemet fra hjernen. Der er muligvis flere steder, hvor man kan stimulere nerverne, men der er en høj koncentration af nerveender i klitoris, og derfor begynder orgasmer almindeligvis her. Selve klitorishovedet kan stimuleres direkte, men klitoris bliver, fordi den ligger så dybt og forgrenet, også stimuleret mere indirekte igennem vagina, ved urinrøret, langs kønslæberne og på g-punktet. Klitoris er vinklet på forskellig vis i hver enkelt kvinde, og vi kan ændre os gennem vores liv. De steder på kroppen, der typisk udpeges som særligt orgastiske, f.eks. g-punktet, er særlige, fordi de knytter sig til klitoris. G-punktet i sig selv er altså ikke en vej til orgasme, g-punktet er populært, fordi skedens forvæg her er nærmest klitoris. En g-punktsorgasme er derfor også en klitorisorgasme. Vagina er i den sammenhæng et lidt kedeligt rør, der på sin vis minder om spiserøret. I princippet vil man her kunne aktivere nerverne og få en orgasme, men der er ikke mange nerveender, og derfor er det mere sandsynligt, at det er klitoris, som aktiverer orgasmerefleksen. Afstanden mellem skeden og klitoris har også en betydning. Jo smallere der er, jo kortere der er, jo mere klitoris er vinklet imod skeden, desto nemmere vil det være at få en orgasme igennem vagina. Klitoris sidder også fast med nogle bånd, ligamenter, der kan blive trukket i under samleje, og som ligeledes kan sætte orgasmerefleksen i gang,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Jeg har lavet interviews med kvinder, som fortæller, at de har nemmere ved at få vaginale orgasmer i begyndelsen af deres forhold. Er det forelskelsen, der skaber en anden kemi i kroppen, eller er der noget psykologisk på spil?

”Nej, det tror jeg ikke. Det, der formentlig er på spil hos de kvinder, som i begyndelsen har nemmere ved at få vaginale orgasmer, hvis vi absolut skal kalde dem det, er, at de forelskede bruger mere tid på forspil. De ligger og nusser længe. De flirter en hel dag. De tænder hinanden mere og oftere. De går på opdagelse hos hinanden. De har sex hyppigere – nerven er altså mere klar på orgasme, inden de har penetrationssex. Mange mere etablerede par har et hurtigere forspil, hvor kvinden bare lige når at blive våd, men hvor klitoris ikke når at svulme op inden penetrationssex. Det, vil jeg mene, har en betydning.”

Hvorfor ser du det som et problem, at kvinders orgasmer deles op?

”Der er mange eksempler på, at kvinders seksualitet i forskning og debatter bliver gjort mystisk og vanskelig. Det gør, at det bliver svært for den enkelte kvinde at finde sin vej i det. Det sender modstridende oplysninger, og det bringer usikkerhed.”

Kurser, artikler, bøger og film om f.eks. g-punktet og den vaginale orgasme har hidtil klaret sig bedre økonomisk end Sarah Wåhlin-Jacobsens pointer om nerver og bækkenbundssammentrækninger.

”Det er åbenbart for kedeligt. Den slags sælger ikke blade om orgasmer, og bækkenbunden sælger heller ikke rigtig pornofilm. Nøglen til det mystiske univers er en bedre forretning. Der tjenes penge på forvirring,” siger hun.

Orgasmejægernes evighedsprojekt

Den første, som bliver rig af at skrive, sætter ord på sex:

”Oh, kom, vi knepper – som i henført dans Til elskov er vi mennesker skabt… Jeg vil din frue, du vil have min svans, Forenes ikke vi, er vi fortabte.”

Det er Pietro Aretino, som i Renæssancen får sine tekster udgivet sammen med svulstige tegninger. Bogtrykkerkunsten hjælper også selvhjælpsbøger om kærlighed og seksualitet på vej. For sex sælger, og orgasmejægere har alle dage været interesseret i at betale for at komme den absolutte ekstase nærmere.

En af de historiske kvinder, som har investeret en del i at komme, er Prinsesse Marie Bonaparte (1882-1962), som også smagte på titlen Prinsesse Marie af Grækenland og Danmark. Hun mente, at hun var seksuelt dysfunktionel. Hun følte ikke, at sex tilfredsstillede hende, og hun satte sig for at finde ud af, hvordan hun var anderledes.

I 1924 udgav hun sine studier af 243 kvinder, som viste, at afstanden mellem klitoris og skeden har en betydning, ganske som Sarah Wåhlin-Jacobsen også forklarede ift. den vaginale orgasme. Marie Bonaparte overvejede at få sin klitoris flyttet. Lykkeligt for hende valgte hun at lade være.

I dag findes der masser af mulige veje til vildere orgasmer. F.eks. er tantra blevet mere almindeligt og har givet seksualiteten et nyt sprog. Her tales ikke med udgangspunkt i anatomien og biologien. Lysten er også spirituel. I visse former for tantra mener man ikke, at stimulation af erogene zoner og sammentrækninger er nødvendige for at få orgasmer. Her skeler man f.eks. til kroppens bioelektricitet, der flyder via nerverne, og som kan forårsage en orgasme ved f.eks. åndedrætsøvelser. Sarah Wåhlin-Jacobsen udelukker ikke, at nervebaner kan ”selvantænde” ved åndedrætsøvelser eller meditation, men kalder det ”et meget sjældent fænomen”.

”Jeg har svært ved at tro, at orgasmer ikke opstår via en stimulation af nerver, f.eks. ved opspænding og afspænding i bækkenbundsmuskulaturen. Nogle kvinder oplever orgasmer spontant, og dem kan der være mange grunde til. Nogle kan have en fyldt blære, andre kan sidde på en særlig måde. Jeg vil mene, der er en fysiologisk forklaring, også selv om en fysisk stimulering umiddelbart ikke er at se. Nogle kan få orgasmer i søvne. Måske kan man sætte systemet i gang via hjernen, men en nervebane vil også være i spil, og fysiologisk registreres orgasmen bl.a. ved sammentrækninger i bækkenbundsmuskulaturen,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

I The New Tantra (TNT), der de seneste år også i Danmark er blevet en voksende bevægelse, arbejder man bl.a. med de dybere orgasmer via livmoderhalsen. Skeden gennemgår først en dearmoring, hvor spændinger og anden eventuel smerte fjernes ved en særlig massage. Herefter skabes passage til livmoderhalsåbningen, hvor en finger kan stikkes op. Orgasmen skulle efter sigende være til at mærke flere dage efter.

En umiddelbart mere tilgængelig udvidelse af orgasmerepertoiret, men ikke nødvendigvis billigere, er OM, Orgasmic Meditation, som drives af den hastigt voksende virksomhed Onetaste. Praksissen går i sin enkelthed ud på, at en kvindes klitoris bliver stroket, masseret, på en særlig måde i 15 min. af en mand. Intet mindre, intet mere. Det handler om at åbne sig og opnå ”connection”. De udvider orgasmebegrebet til ”orgasm 2.0”, som er en mere feminin orgasme med ikke kun et peak.

OM og TNT har tilfælles, at de ikke lægger skjul på, at deres kurser også er veje til selvudvikling. Det er almindeligvis ikke de anatomiske studiers bord, men det er nu heller ikke ukendt land for Sarah Wåhlin-Jacobsen.

”Man arbejder med sig selv gennem sin seksualitet. Det giver mening at udvikle sig seksuelt, fordi vi, før vi kan nyde vores seksualitet, er nødt til at lytte til os selv og mærke efter. Nogle arbejder med at udskyde orgasmen. Det kan de få noget seksuelt ud af, såvel som de kan få noget personligt ud af det, fordi de arbejder med grænser, hæmninger og kontrol. Seksualiteten er noget af det mest sårbare og personlige, så kan vi gå ind her og løse problemer eller skubbe grænser, kan vi opleve, at alting føles nemmere. Når man tager et stort skridt og laver forandringer i sin seksualitet, kan det være en selvværdsbooster,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Både hos OM og TNT er den feminine og den maskuline orgasme på tapetet på tantra-måden. De mener, at både kvinder og mænd kan få mere ud af den feminine orgasme, der består af flere små peaks i stedet for et stort, og at den feminine orgasme oplader i stedet for at aflade. Giver det mening i anatomien?

”Nervebanerne hos kvinden og manden ligner hinanden, så det giver mening. De kan begge få orgasmer, der kan føles små og store. Hvis de får en stor orgasme, så bruger de en masse energi, og det kan forårsage træthed. Hvis de får små peaks, så bliver det helt store peak endnu mere spændende – at holde lidt tilbage kan bidrage med intensitet,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Sexologien ligner ikke andre videnskaber. Den har ikke en fast ramme, en metode, en tradition. Måske er det derfor, den byder på så mange konklusioner?

”Ja, det er egentlig interessant. Der er mange aktører. Der er kulturen, der er forskerne, og der er praktikerne – sexologerne, som prøver sig frem og lærer fra sig. Sexologien har været styret af mennesker, der har villet finde knappen. De har villet vise, at sådan her får du kvinder til at komme. Seksualiteten er måske derfor blevet en kampplads. Jeg ville ønske, det var anderledes, for det skinner også igennem i eksempelvis diskussionen om lystbehandlingen af kvinder. Når vi taler om seksualitet og dysfunktioner, så kommer synspunktet frem: ’Findes det her overhovedet?’ Det er også problematisk, at forskerne og praktikerne nærmest ikke taler samme sprog. Mange forskere har ikke stor praktisk erfaring. Det har praktikerne, men deres erfaringer bruges ikke i forskningen. Vi mangler at få samlet trådene. Når det er sagt, så handler det her om mennesker, og nogle vil hellere have en tantra-forklaring, mens andre hellere vil have en biologisk forklaring. Ingen bør dog få en forklaringsmodel kastet i hovedet, som intet har med virkeligheden, deres krop, at gøre. Det skaber utilstrækkelighed,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Kunne man forstille sig, der ville være mere seksuel nydelse, hvis vi alle kendte historien om, at vi er forskellige, så vi ikke udforskede os selv ud fra et matrix, der ikke stemmer overens med virkeligheden?

”Ja. Det er min overbevisning, min personlige holdning. Der er et stort pres og krav til præstation. Det er i dag ikke nok at få klitorisorgasmer. Jeg troede indtil for et par år siden, at vi havde fået aflivet myten om de forskellige orgasmer og var holdt op med at tale om klitorisorgasmer og vaginalorgasmer, men nu står vi her igen. Nu vil man så også have g-punktsorgasmer og sprøjteorgasmer. Hvad er det næste? Målet må være, at alle kvinder har mulighed for på egen vis nysgerrigt at undersøge deres krop og nyde den måde, de får orgasmer på,” siger Sarah Wåhlin-Jacobsen.

Udover at den omtalte livmoderhalsorgasme er blevet mere populær, kommer a-, u-, og p-punkts-orgasmer formentlig også snart til at fylde mere.