Yuki Iwamura/AFP/Ritzau Scanpix
I sidste uge foretog det iranske regime den første (kendte) henrettelse af en mand, der har deltaget i de igangværende demonstrationer i landet. Navnet på den henrettede var Mohsen Shekari. Ifølge de iranske myndigheder blev han hængt, fordi han havde såret en sikkerhedsvagt og blokeret en vej under protesterne. Efter sigende ventede familien på at få lov at anke dødsdommen, da de uventet fik besked om, at han var blevet henrettet.
Der skulle gå under en uge, før der kom endnu en melding om en henrettelse af en demonstrant. Majidreza Rahnavard blev hængt offentligt for at “gå i krig mod gud“, efter han angiveligt havde stukket to sikkerhedsvagter til døde. Det er i hvert fald sådan historien bliver udlagt af det iranske nyhedsbureau Mizan. Kun 23 dage efter Rahnavard var blevet arresteret, blev han hængt.
Hos DR vurderer hele Danmarks kvinde i felten Puk Damsgård, at det iranske retssystem “bliver brugt helt kynisk til at stoppe de landsdækkende protester mod styret. Demonstranter bliver henrettet i rekordfart for at afskrække den bevægelse, der er i gang i Iran nu. Det ligner ikke noget, der minder om en fair rettergang.“
Med de historier, der kommer ud fra Iran i disse måneder, virker det helt tåbeligt, at styret indtil onsdag var et ud af i alt 45 medlemmer af FN’s kvindekommission (eller Kommission for Kvinders Status, som den officielt hedder). Hvert år i marts mødes kommissionen for at tale om, hvordan man kan fremme ligestilling mellem kønnene og selvstændiggøre kvinder. Her kan man så undre sig over, hvad Iran har bidraget med, da de jo mildest talt lader til at have en helt anden dagsorden.
Iranske aktivister og rettighedsgrupper har da også kaldt Teherans rolle i kommissionen for “en farce“ taget i betragtning af, at det iranske styre samtidig tæsker løs på på folk, der demonstrerer for kvinderettigheder. Det fik USA til at sætte skub i en afstemning om ekskludering af Iran med den begrundelse, at kommissionen ikke kan udføre sit vigtige arbejde, når den bliver “undermineret indefra“, og at styret var en “grim plet“ på kommissionens troværdighed. Det var FN’s økonomiske og sociale råd, der skulle tage stilling til sagen, og her stemte kun otte ud af i alt 54 for at beholde Iran i kvindekommissionen. Det gjaldt bl.a. vennerne i Rusland og Kina.
Men det er ikke kun Iran selv, der bliver smidt ud for tiden. Det samme gælder iranere i Danmark. Amnesty gjorde i slutningen af november opmærksom på, at 272 iranere er i såkaldt udrejseposition i det danske udrejsesystem. Det er dermed hensigten, at de skal sendes tilbage til et land, hvor to personer på under en uge er blevet henrettet, 11 andre ifølge Iran Human Rights er dømt til døden, og hvor FN skønner, at flere end 300 er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker under demonstrationerne, herunder mindst 40 børn.
‘Det lyder ikke som et sikkert sted,’ tænker du måske. Og der er Udenrigsministeriet sådan set enig med dig. Klikker man ind på deres rejsevejledning til Iran, er landet nemlig markeret rød for at signalere, at det er en rigtig dum idé med en lille smuttur til Teheran her i juledagene. Udenrigsministeriet oplyser, at rejser til Iran indbefatter en “meget høj sikkerhedsrisiko“ og “fraråder alle rejser til Iran pga. risikoen for at blive anholdt eller tilbageholdt af iranske myndigheder uden nogen umiddelbar årsag. Denne risiko gælder både danske statsborgere og personer med dobbelt statsborgerskab (dansk-iransk).“
Selvom man ikke skulle tro det ud fra antallet af iranere i udrejsesystemet, så lader det alligevel til, at nogle i de danske myndigheder faktisk har forstået alvoren omkring situationen i Iran. Det kan være, at embedsmændene i Udenrigsministeriet skal tippe deres kollegaer i udlændingemyndighederne, så udvisningerne undgår at blive en grim plet på Danmarks troværdighed. /Xenia Heiberg Heurlin