Hykleriet virker umiddelbart tykt: Sidst vi hørte et mediepolitisk synspunkt fra Dansk Folkeparti, handlede det om, at DR’s UnderholdningsOrkestret skulle reddes. Dengang var der ingen grænser for, hvor vigtigt det var, at Danmarks Radio kunne underholde både til gaden og til gården. De muntre kompositioner skulle runge fra betonkonstruktionen på Amager. Her til morgen lyder pludselig en anden melodi: Dansk Folkeparti kræver i en kronik, at DR skæres med 25 procent, fordi den gamle statsradiofoni ikke skal være ”en underholdningsindustri”. Væk med pop og plastik, som det kækt formuleres, og ind med, ja, jazz.
Kolbøtteturen kan let latterliggøres, men Dansk Folkeparti har faktisk en pointe. Inden det næste medieforlig skal være forhandlet på plads i 2018 giver det god mening at diskutere, hvordan de 3.700.000.000 licenskroner, som Danmarks Radio i dag råder over, kan anvendes på en mere slagkraftig, opbyggelig og tidssvarende måde. Monopoldagene er heldigvis så langt væk, at det ikke længere er indlysende, at Danmarks Radio pr. automatik skulle være den bedste producent og distributør af public service-indhold.
Siden eks-socialdemokraten Erhard Jakobsen i 1976 stiftede foreningen ‘Aktive Lyttere og Seere’ – og gik til frontalangreb på de såkaldte ‘røde lejesvende’ i Danmarks Radio – har det været et fast nummer i det borgerlige debat-repertoire at kræve DR skamskåret, nedlagt eller privatiseret. Enhver kritik af Danmarks Radios massive position i den danske medieøkonomi kommer derfor let til at fremstå som et ideologisk korstog mod ideen om at understøtte fælles referencerammer og sikre uafhængig journalistik i et lille sprogområde som Danmark. Men, som sagt, der er vitterligt brug for at diskutere, hvordan flere borgere kan engageres med bedre indhold her i det 21. århundrede.
Den teknologiske udvikling har sprængt fundamentet under det gammeldags flow-tv – altså fladefjernsynet, hvor folk sidder og ser den samme tv-station i timevis og passivt lader det ene program følge af det næste. I dag er streaming-tjenester som Netflix og HBO Nordic brudt igennem som ofte langt mere populære udbydere af kvalitetsindhold. Nyhederne begynder også kun yderst sjældent i DR, som i stedet skræller historierne fra andre medier.
Allerede i 1977 brød Trevor Horn, Geoff Downes og Bruce Woolley igennem med sangen ‘Video Killed the Radio Star’. I dag vinder podcast og streaming også hastigt frem på lydsiden. Derfor er det afgørende ikke længere kanalerne eller det imposante hovedkvarter. Det altafgørende er slet og ret indholdet, som folk i dag kan hente, se og lytte til individuelt på alle tider af døgnet.
Det forestående medieforlig vil med stor sandsynlighed blive et fedtet kompromis, hvor ingen af partierne for alvor tør gribe de nye muligheder for at omstille Danmarks Radio radikalt til det nye digitale mediebillede. Kulturminister Bertel Haarder har allerede tilkendegivet, at han og Venstre er med på Dansk Folkepartis tanker om at nedbarbere DR og bl.a. privatisere P3. Dét vil imidlertid kun være en halvhjertet, hævngerrig og midlertidig løsning, for næste reelle skridt er en helt ny konstruktion.
Forbilledet kunne oplagt være Det Danske Filminstitut, som i dag administrerer millionstøtten til danske filmproduktioner. Det Danske Filminstitut producerer og distribuerer dog ikke filmene selv, og på præcis samme måde kunne man forestille sig, at DR blev omdannet til et public service-organ, der alene stod for at sikre, at eksterne produktionsselskaber kunne skabe og distribuere kvalitetsindhold til flest muligt – hellere end gerne via andre medieplatforme.
En enkel og oplagt model kunne være, at de nuværende 3,7 mia. kr. blev omprioriteret målrettet til originale danske dramaserier, børne- og ungdoms-indhold på alle tænkelige platforme og ikke mindst journalistiske dokumentarserier i lyd og billeder. Gerne med én mia. kr. til hvert af disse tre satsningsområder, som ingen kommercielle aktører nogensinde vil være i stand til at levere på et lige så højt niveau – på dansk. Musikensemblet kunne med fordel lægges sammen med Det Kongelige Teater.
Så radikalt vil ingen politikere turde handle. I første omgang. Men hvis ideen om public service-indhold skal overleve mere end ét medieforlig ad gangen, skal pengene før eller siden trækkes ud af Danmarks Radio, og i stedet investeres i det bedst tænkelige indhold. Hvis der hver dag og hver uge kom en strøm af velproducerede dramaserier, intelligente børneprogrammer og aktuelle dokumentarer, ville indholdet gnidningsløst finde frem til danskernes skærme, tablets og mobiler.