Nyhedsanalysen
Iran har henrettet yderligere to mænd
Iran har henrettet yderligere to mænd. Mohammad Mahdi Karami og Seyyed Mohammad Hosseini blev fundet skyldige i at have dræbt en betjent under de landsdækkende demonstrationer og blev hængt lørdag morgen. Det oplyser Irans retsvæsen. I december blev to andre mænd henrettet i sager forbundet med demonstrationerne, og menneskerettighedsgruppen Iran Human Rights har oplyst, at mindst 100 demonstranter fortsat risikerer at blive henrettet.
+ Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har indkaldt Irans ambassadør til samtale i Udenrigsministeriet mandag som reaktion på de seneste henrettelser.