Atta Kenare/AFP/Ritzau Scanpix
En overrabbiner, en muslimsk rektor og forfatteren Michel Houellebecq går ind på en bar… Eller, faktisk går de ind på overrabbinerens kontor, hvor de skal mødes til en kop kaffe.
I denne underlige scene, der altså kommer fra virkelighedens verden og ikke fra et af Houellebecqs egne værker, havde den franske overrabbiner Haïm Korsia besluttet sig for at agere fredsmægler mellem rektoren af stormoskéen i Paris, Chems-Eddine Hafiz, og den kontroversielle forfatter Michel Houellebecq i forrige uge. Den mærkværdige kaffeaftale var da også nok til at mildne omstændighederne for den franske forfatter, der endnu en gang var kommet i vælten for sine polemiske udtalelser om muslimer i Frankrig.
Hver for sig har stormoskéen i Paris og Foreningen af Moskéer i Frankrig (UMF) anmeldt Houellebecq for at “tilskynde til had mod muslimer“ baseret på en samtale mellem forfatteren og filosoffen Michel Onfray i sidstnævntes magasin Front Populaire fra slut-november, hvor Houellebecq bl.a. citeres for at sige, at “[d]en store udskiftning […] det er ikke en teori, det er et faktum“.
Det er i sig selv radikalt, at den franske stjerneforfatter, der igennem hele sin lange karriere har fået etableret sig som landets enfant terrible, nu offentligt erklærer sig som tilhænger af den hvid-nationalistiske, højreekstremistiske konspirationsteori om “den store udskiftning“. Men det er derimod to andre passager fra samtalen, som rektoren for stormoskéen har fremhævet.
Forfatteren udtaler nemlig, at “de etniske franskmænd“ er i gang med at bevæbne sig og tager skydelektioner med formålet at lave “modstandsangreb“ mod muslimer, “når hele [franske, red.] territorier vil komme under islamisk kontrol“.
“Der vil være angreb og skyderier i moskéer, på caféer, der frekventeres af muslimer, kort sagt Bataclan på hovedet,“ forklarer han og referer til den stribe af terrorangreb i Paris d. 13. november 2015 – bl.a. på natklubben Bataclan, hvor 90 mennesker blev dræbt.
Kaffens magt
Le Monde døbte samtalen med Onfray Houellebecqs definitive “radikalisering som højreekstremist“ og uddybede den ligeledes radikale udmelding med forfatterens afsluttende konklusion i interviewet: At Frankrig er hæmmet af den amerikanske “woke“-bevægelse, og at “ [Frankrigs, red.] eneste mulighed for at overleve ville være, at hvidt overherredømme bliver ‘trendy’ på universiteterne i USA“.
Den er sgu lidt svær at komme tilbage fra.
Det synes rektoren af stormoskéen i Paris, Chems-Eddine Hafiz, også, og derfor anmeldte han den 28. december forfatteren og havde ligeledes fremhævet en anden udtalelse med begrundelsen, at den antyder, at muslimer ikke kan være “rigtige franskmænd“:
“Jeg tror ikke, at den etnisk franske befolkning ønsker, at muslimerne assimilerer sig, men derimod at de holder op med at stjæle og overfalde dem. Eller, en anden løsning – at de forlader landet.“
Men efter en seks timer lang diskussion på overrabbinerens kontor en torsdag formiddag d. 5. januar, formentlig med rigelig kaffe til, blev konflikten altså stort set løst. Den ellers lettere flabede forfatter, der dagen forinden havde mindet befolkningen om, at han havde overlevet et lignende søgsmål tilbage i 2001, og at han kun var “islamofob på deltid“, kom ud med un changement de cœur og erklærede sig enig i, at hans udtalelser var “reducerende“ og reviderede dem (meget mildt) senere på dagen i avisen Le Figaro. Ytringen om “den store udskiftning“ står dog stadig dirrende urørt.
I modsætning til den anden klager Foreningen af Moskéer i Frankrig (UMF), der ikke var ikke med til kaffeslabberasen, suspenderede rektoren sin klage, men har også pointeret, at han lige afventer offentliggørelsen af den samtalebog, hvori revisionerne vil indgå, før han trækker den endegyldigt tilbage.
Det kan man da kalde en ordentlig kop dialog-kaffe.
Nej tak
Det er desværre ikke alle konflikter, der kan løses på samme diplomatiske manér. Det er i hvert fald ret svært at forestille sig Irans religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, troppe op til en kop kaffe på det franske satireblad Charlie Hebdos kontor i Paris.
I anledning af otteåret for terrorangrebet på Charlie Hebdo, d. 7. januar 2015, udgav bladet en specialudgave med resultaterne af den konkurrence, de havde igangsat måneden forinden: karikaturtegninger af Ali Khamenei. Ifølge bladet selv var målet med konkurrencen både at vise støtte til “de iranske mænd og kvinder, der risikerer livet for at forsvare deres frihed“, men også som en påmindelse om at bevæggrundene bag mordene på de otte tegnere stadig er aktuelle i dag.
Der er virkelig heller ikke lagt op til nogen form for mulig mægling. Forsiden af specialudgaven viser en nøgen kvinde med langt, løst hår og spredte ben, imens en samling mænd, som skal forestille ultra-religiøse iranske mænd, går tilbage ind i hende på række under overskriften “Mullah, gå tilbage hvor du kom fra“.
Og på samme tidspunkt, som Michel Houellebecq sad og drak kaffe på overrabbinerens kontor med den parisiske stormoskés rektor, lukkede den iranske regering Det Franske Forskningsinstitut i Tehran, imens demonstranter udenfor brændte le tricolore med tilråbene: “Skam dig, Frankrig!“ Nogle gange er det vist heller ikke meningen, at alt her i verden skal kunne løses over en kop kaffe. /Astrid Plum