Sergio Lima/AFP/Ritzau Scanpix
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro der var landskamp: Brasilianske flag og landsholdstrøjer en masse, det, der ligner en lang kø, og lidt røg, der velsagtens kunne være fra et romerlys. Zoomer man ind på folks ansigter, begynder det dog at stå klart, at noget er helt galt. Menneskemængden udtrykker først og fremmest vrede, irritation og forvirring. Som har man allerede tabt kampen, før man overhovedet er nået ind på stadion. Og meget apropos er det jo slet ikke et fodboldstadion, men Palácio do Congresso Nacional – tegnet af den brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer – som folk står klar til at indtage!
Nej, uanset hvor mange gange vi betragter billedet ovenfor – og de utallige øvrige optagelser fra søndagens stormløb på kongresbygningen ved Pladsen for Magtens Tredeling i Brasília – virker de overrumplende og drømmeagtige. Historien gentager sig ikke, den rimer. Men kan det virkelig passe, at den skal rime så meget? Én ting er, at den brasilianske fodboldstjerne Neymar – ej at forveksle Niemeyer – tydeligvis har fået godt gang i trøjesalget, efter han offentligt har støttet landets tidligere præsident Jair Bolsonaro. Noget helt andet er, at de mange Bolsominions næsten lige så godt kunne have haft Donald Trumps MAGA-kasket på hovedet, som Neymars 10-tal på ryggen.
Same same. Parallellerne mellem søndagens angreb på demokratiet i Brasilien, og stormløbet på den amerikanske kongres den 6. januar 2021, er lige så slående, som de er forstemmende. Det er ikke kun måden, de arrige demonstranter indtog kongresbygningerne på, som ligner hinanden; det er også selve optakten.
Meget ligesom Donald Trump gjorde, hvad han kunne for at så tvivl om det amerikanske præsidentvalgs legitimitet, har Bolsonaro systematisk udbredt konspirationsteorier om upålidelige stemmemaskiner og optællinger. I begge tilfælde er præsidenternes påstande blevet tilbagevist, men det har ikke forhindret dem i at sprede sig som en steppebrand på de sociale medier – og dermed opildne til stormløbene. Blandt Bolsominions har man da heller ikke været bleg for at genbruge mange af trumpismens taktikker.
But different. Alligevel bør man holde sig de væsentligste forskelle for øje. Helt oplagt er det, at stormløbet i Brasília fandt sted, efter Bolsonaros konkurrent Lula allerede var blevet svoret ind som præsident. Med andre ord var magtovertagelsen her blevet gennemført, hvorimod Trump-støtterne med fuldt overlæg forsøgte at stoppe den i 2021. Hvor målet i USA altså var meget konkret – og på selve dagen blev direkte støttet af Donald Trump – var søndagens optøjer i Brasilien noget mere diffuse.
Hvis man her kunne tale om en plan, bestod den i at skabe så meget kaos, at militæret ville blive nødt til at skride ind. Herefter håbede de mange Bolsominions så åbenbart, at soldaterne ville tage Bolsonaros parti og genindsætte ham ved magten. Af samme grund kunne man blandt søndagens videooptagelser se en række aparte klip, hvor Bolsonaros støtter faktisk klapper ved militærets ankomst – og herefter bliver anholdt.
Hvor det i USA kan være svært at gennemskue, præcis hvad “Make America Great Again“ indebærer, er Bolsonaros støtter således ret ublu omkring, at man ønsker en tilbagevenden til militærdiktaturet. Drejebogen ligner måske, men det samme kan ikke ligefrem siges om de historiske forhold. Eller – interessant nok – det umiddelbare efterspil: Hvor der i USA næsten herskede en handlingslammelse efter stormløbet, har præsident Lula i Brasilien prompte erklæret en undtagelsestilstand, ligesom over 1.500 mennesker allerede er blevet anholdt. Men det er vel også en afgørende lektie fra den 6. januar: At så opsigtsvækkende angreb på demokratiet skal tages ekstremt alvorligt, hvis ikke de skal gentage sig. /David Dragsted