Stephane Mahe/Reuters
“Vi er her imod alt, hvad Emmanuel Macron gør,“ lød det lørdag fra De Gule Veste, der igen havde samlet sig i Paris’ gader i protest mod inflation og regeringens nye pensionsreform, inden den blev præsenteret tirsdag. Som en deltager sagde til Europe1 under demonstrationerne, er kravene de samme, som da bevægelsen blev etableret i 2018: Men situationen kun forværret.
Nok er De Gule Veste ikke tilbage i samme grad som for fire år siden, for kun 4.700 mødte op på tværs af Frankrig, men det betyder ikke, at der ikke er lagt op til protester i gaderne de kommende uger: Otte af landets største fagforeninger står nu samlet og varsler en arbejdsnedlæggelse den 19. januar, der potentielt kan udvikle sig til noget større, end da Macrons seneste pensionsreformer i 2019 medførte den længste strejke på Paris’ tognetværk i mere end 30 år.
Pensionsreformen, der tirsdag eftermiddag blev fremlagt af premierminister Élisabeth Borne, indebærer blandt andet, at den lovpligtige pensionsalder hæves fra 62 til 64 år – noget, der skal indfases gradvist frem til 2030. Kun godt en fjerdedel af franskmændene bakker op om pensionsreformen, hvis nødvendighed Macron og Borne begrunder med underskud i statskassen. “Det er en reform eller konkurs,“ som Frankrigs minister for offentlige budgetter, Gabriel Attal, sagde det forleden. Men det er modstanderne ikke enige i.
Allerede da Borne fremlagde planerne den 10. januar, stod det klart, at reformen er ganske upopulær hos franskmændene. De første skitser blev fremlagt allerede for fem år siden, og det er Macrons andet forsøg på at sende pensionsreformen gennem parlamentet, efter første forsøg blev aflyst på grund af corona. Det vil være for stort et ansigtstab at vende om nu.
Ikke desto mindre sætter han vælgernes tillid over styr, når de utvetydigt er imod pensionsreformen, der derfor markerer et fuldstændig afgørende øjeblik i hans regeringsperiode. Selv italesætter han og Borne pensionen som et spørgsmål om “retfærdighed“ og “fremskridt“, men for den almindelige franskmand er der tale om det modsatte af retfærdighed: Endnu et angreb på arbejderbevægelsen.
End ikke i regeringstoppen er man klar over, hvordan det vil blive modtaget i den franske befolkning. I Le Monde siger meningsmålingsinstituttet FIUF’s chef Frédéric Dabi, at stemningen måske ikke er lige så intens som i efteråret 2018, da De Gule Veste blev født, men at et oprør ulmer med en “følelse af forfald“, der kan sætte ild til en ny social bevægelse i gaderne.
Endnu værre for venstrefløjen og fagbevægelsen er det, at Macron får brug for støtte fra Les Républicains for at få flertal bag reformen – uden, må regeringen gøre brug af artikel 49.3 i den franske forfatning, der gør en mindretalsregering i stand til at gennemføre en lov uden afstemning. Macron og Borne er på den måde fanget i en slags catch 22, hvor der uanset hvad er lagt op til storkonflikt – og allerede inden forslaget bliver drøftet i regeringen den 23. januar og i februar når til Nationalforsamlingen.