Som det gamle idiom lyder: You couldn’t make it up. Her torsdag morgen lancerede ørken- og olienationen De Forenede Arabiske Emirater (UAE) officielt sit formandskab for COP28, der finder sted i Dubai i begyndelsen af december. Og de forlydender, som allerede onsdag kunne høres på olierørene, viste sig at manifestere sig som skinbarlig virkelighed: Formanden for COP28 bliver en hr. Sultan Ahmed Al Jaber, som i forvejen går rundt med pænt mange kasketter. For det første er han emiraternes minister for industri og avanceret teknologi, for det andet er han administrerende direktør i Abud Dhabi National Oil Company (ADNOC), verdens 12. største olieselskab. Specielt den sidste post er jo ikke noget, der ligefrem rimer på klima, bæredygtighed og drømmen om CO2-neutralitet. Man kan ikke engang rigtig se Sultan Ahmed Al Jaber for sig stå nede i gården og bruge tid på at sortere sit skrald. At sætte en oliebranchesultan til at præsidere over et af FN’s årlige klimamøder – er det ikke som at sætte en ulv til at passe får?
Men det kan jo være fordomme. Sultan Ahmed Al Jaber har en fin uddannelse, kan man læse på nettet. Noget kemiingeniør-halløj på University of Southern California og en ph.d. i handel og økonomi fra Coventry University, så helt tabt bag af en vogn er han ikke. Men i forhold til klimakrisen er verden i konstant bevægelse i de her år.
Sultanmandens udnævnelse ville måske have passeret ubemærket for tre år siden. Men i 2023? Det bedste, der skete ved COP27, som løb af stablen i Sharm el-Sheikh i Egypten i november sidste år, var etableringen en fond, hvor rige lande skal kompensere ulande for tab og skader i forbindelse med klimarelaterede ulykker som tørke, oversvømmelser og stigende vandstande. Samtidig meldtes der om en eksplosiv stigning i antallet af tilmeldte lobbyister fra olie- og gasbranchen, hvis samlede antal (636) langt oversteg noget land, som er direkte påvirket af klimakrisen.
Det er et faktum, at oliebranchen gennem årtier har løjet om sin indvirkning på klimaets tilstand. Olieindustrien bærer et kæmpe ansvar for den situation, vi er havnet i. Der skal ikke være olielobbyister på COP’erne, og formanden skal selvfølgelig heller ikke være en direktør for et olieselskab.
Ledende klimaaktivister har været ude at sige, at hr. Sultan Ahmed Al Jaber, som i De Forenede Arabiske Emirater tituleres “hans excellence“, skal droppe jobbet som direktør for ADNOC, hvis han vil være formand for COP28. Det er meget venligt. Man kunne også kræve, at en anden person fik jobbet, og at hans excellence blot deltog som en af oliebranchens hundredvis af repræsentanter.
Klima-Masada
Mens De Forenede Arabiske Emirater har trukket Sultan Ahmed Al Jabers navn op af hatten, indsatte Tyskland onsdag en aktionsstyrke på 1.500 betjente i landsbyen Lützerath i delstaten Nordrhein-Westfalen. Lützerath ligger klos op ad den enorme brunkulsmine Garzweiler, som allerede fylder 35 kvadratkilometer, men som efter planen skal udvides, så der kan hives endnu mere af det klamme, klimaskadelige brunkul op.
Som var det et andet klima-Masada, har Lützerath været besat af aktivister i to år. Der var ingen beboere i landsbyen, så den var ikke besat på den måde – ingen gidseltagninger. Ifølge medierne var der mellem 500 og 1.000 klimaaktivister tilbage i lejren, som politiet ryddede på mindre end to timer. Det lader dog til at være en stakket frist for myndighederne. Flere aktivister fra klimabevægelsen Fridays for Future, heriblandt svenske Greta Thunberg, har meldt deres ankomst til Lützerath på lørdag – for “at forsvare 1,5 grader-grænsen“.
Aktivisterne er ikke fanatikere. Det er almindelige mennesker, som kerer sig om kloden ve og vel. COP28 skriger også på flere almindelige mennesker. Hellere én nobody end hundrede sultaner og excellencer. /Oliver Stilling