Nyhedsanalysen
Danmark sender våbenbidrag til Ukraine
Danmark sender våbenbidrag til Ukraine. “Zelenskij kiggede direkte på forsvarsministeren og bad os om at sende seks Caesar-haubitser. Nu sender vi 19. Det er et voldsomt bidrag,“ siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Haubitserne var købt til at opbygge Forsvarets 1. brigade, der nu ikke kan stå klar i år, som Danmark har lovet Nato. Bl.a. Finland, Sverige og USA vil også levere yderligere militærmateriel.