Kære læser

Det bliver i familien

Danny Lawson/Reuters

Der er nogle nyheder, der er så urealistiske, at man på forhånd godt ved, at de er usande. Som da det forleden lød fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij i en antydende bisætning, at han ikke helt er klar over, om Putin lever: “Jeg forstår ikke helt, at det er ham, det handler om,“ sagde han og uddybede: “Jeg forstår ikke helt, om han stadig er i live, eller om det er ham, der træffer beslutningerne, eller hvem der træffer beslutningerne, eller hvem der er den kreds af mennesker, der træffer beslutningerne.“

Hvis ikke det var, fordi Putin onsdag blev set lægge blomster i Sankt Petersborg for at markere 80-året for de sovjetiske styrkers brud med Belejringen af Leningrad – og man i øvrigt godt ved, at det nok mest af alt er en sviner fra Zelenskij, der også selv har interesse i at så tvivl om Moskvas beslutningsapparat – er det lige før, man tror på ham. For det er da egentlig lang tid siden, man fysisk har set noget til den russiske præsident. Og man forstår også, at han hverken tør eller vil møde op til COP, World Economic Forum, og hvad der ellers kommer af topmøder i den kommende tid.

Mens Forsvarets Efterretningstjeneste før nytår spekulerede i, om sygdom kan have påvirket Putins beslutning om at invadere Ukraine, går rygterne på, om han har kræft, demens eller Parkinson. I hvert fald mangler vi stadig forklaringen på, hvorfor han bliver ved. Er det en hævn for hans ene bror, der døde i krigen, som USA’s udenrigsminister Anthony Blinken bragte det op i foråret? Det er meget få mennesker, der ved, hvad der egentlig foregår derinde.

Det er lige før, man kunne ønske sig Elon Musk som mægler eller sladrehank. Mens har han travlt med at lyve i sin Tesla-retssag og at få SpaceX til at virke som en “roligere arbejdsplads“, beskyldes han for på samme tid at stå i ledtog med den amerikanske og russiske regering. Ifølge The Intercept håber Pentagon, at rumraketterne kan forebygge et nyt Benghazi, ligesom hans Starlink-satelitter skal sætte ild under uvenskabet med Iran, mens han selv har indikeret, at Putin bør beholde kontrollen over Krim.

 

Hellige velsignelser

Og så er der nyheder, der er endnu mere verdensfjerne end både Putins og Musks storhedsvanvid. På den anden side af kanalen har den engelske kirke onsdag afvist at forestå ægteskaber af samme køn, fordi der – citat – i det “hellige ægteskab“ kun er “én mand og én kvinde for livet“. Det kommer der ikke til at blive lavet om på, selvom kirken ellers har forsøgt at udstikke nye retninger for fremtiden. Kirkens generalsynode, det lovgivende organ, mødes i februar i London for at drøfte en række forslag til fornyelse, men forbuddet er ikke til diskussion.

Homoseksuelle er ifølge kirkens erklæring velkomne til at “møde op“ og blive “velsignet“. Gavmildt: Som et medlem af Føljetons redaktion mindede os om forleden, bliver det hele mere ironisk, når man tænker på, at Church of England, som den britiske kirke hedder på modersmålet, opstod da den daværende konge af England, Henry VIII, ikke kunne få sin vilje. Lang historie kort skulle han skilles fra Katharina af Aragonien, som han ikke kunne få en søn med, og som også var broderens ekskone.

Da det måtte være en straf for Gud at stjæle sin tidligere svigerinde, tog han hendes hofdame i stedet, der i øvrigt var nevø til den romerske kejser. Da han så ikke kunne skilles fra Katharina, gjorde han sig selv til overhoved, så paven ikke længere havde magten i England. Resten er historie, de fik selvfølgelig aldrig en søn, og Henry blev gift seks gange. Det blev begyndelsen på bruddet med Rom – uden skilsmissen var der ingen engelsk reformation, i hvert fald ikke på den tid.

Men konservatismen består i Storbritannien. Også i denne samme uge har parlamentet nedlagt veto mod en skotsk lovændring, der ellers var besluttet og lovet helt tilbage for længe siden om, at transkønnede selv kan vælge juridisk køn i deres fødselsattest. Det kan synes som en banal rettighed, men blokaden har nu sendt Skotland ind i en decideret forfatningskrise, der i medierne har handlet mere om regeringens end menneskers mulighed for at bestemme selv. Krig og kærlighed kan få folk til at tage dumme beslutninger. Dumme nok til, at de kan laves om igen. /Emma Louise Stenholm

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12