Alexandros Avramidis/Reuters/Ritzau Scanpix
Jævnligt oplever man, at ord ikke er nok. De kommer til kort, er ikke tilstrækkeligt overbevisende. Derfor kan man blive nødsaget til faktisk at lægge handling bag ens ord. Der er behov for et fysisk bevis, en manifestation.
I Grækenland er den manifestation et fem meter højt hegn ved grænsen til Tyrkiet. Det strækker sig 37,5 km langs floden, der, alt efter om du står på den græske eller tyrkiske side, kaldes henholdsvis Evros eller Meric. Hegnet er blevet bygget for at stoppe irregulær migration ved grænsen til Europa. Det er imidlertid ikke nok for den græske minister for civilforsvaret, Takis Theodorikakos. Han vil vise endnu mere handlekraft. Derfor har han netop annonceret, at hegnets længde nu skal fordobles. Menneskerettighedsgrupper har før beskyldt Grækenland og EU for ulovligt at sende migranter tilbage til Tyrkiet. Den slags anklager kommer hegnforlængelsen nok næppe til at ændre. Men handling, dét kommer der.
I Storbritannien er ordene imidlertid løbet med opmærksomheden. De kommer fra en whistleblower, der afslører, at landet har problemer med kidnappede asylansøgende børn. Intet mindre. Det foregår på et af de hoteller, som de britiske myndigheder bruger til at huse nyankomne asylansøgere. I The Guardian kunne man lørdag læse, at 136 ud af de i alt 600 uledsagede børn, der har opholdt sig på hotellet de seneste 18 måneder, er forsvundet. Cirka halvdelen af dem ved man stadig ikke hvor er.
Det britiske indenrigsministeriums hotel bliver nu kaldt et “uregistreret børnehjem“ med henvisning til det høje antal af uledsagede børn. En talsperson for ngo’en Hummingbird Project, der har adgang til hotellet, fortæller The Guardian, at det er en “kendt taktik“ for uvedkommende “at gå på jagt ude foran børnehjem“. Interne dokumenter viser også, at indenrigsministeriet længe har været klar over, at tilgangen til uledsagede asylbørn bragte dem i fare for seksuelt misbrug og kidnapning.
Børnene bliver angiveligt bortført af kriminelle bander, og det tyder på at være et problem langs hele den britiske sydkyst. De kriminelle bander bruger endda ifølge The Guardian den britiske regerings Rwanda-planer til at lokke børnene til sig. Som en kilde udtaler: “Menneskehandlerne fortæller dem, at de bliver sendt til Rwanda, hvis de bliver på hotellet.“
Forfejlet handlekraft
Mens de britiske myndigheder famler efter de rigtige ord til at redde sig ud af stormen, er de i Italien ved at lære at tænke, før man taler. Det viser sig nemlig, at en af deres migrationslove har utilsigtede konsekvenser.
For at bekæmpe menneskesmuglere, der sejler folk fra Tyrkiet til Italien, har man lavet en lov, der kriminaliserer bådføreren. Det kan derfor give op til 15 års fængsel at sejle migranter til den italienske kyst. En kontant og handlekraftig politik, der slår hårdt ned på menneskesmuglere. Med undtagelse af menneskesmuglerne selv, kan ingen vel være kede af den lov?
Jo, sådan set. For ifølge menneskerettighedsorganisationer betyder loven, at de italienske fængsler bliver fyldt med uskyldige mænd, der bliver brugt som syndebukke. I nogle tilfælde er bådførerne nemlig selv flygtninge, som er blevet snydt af menneskesmuglere. Ofte har de aldrig før styret en båd, hvilket selvsagt gør den i forvejen farlige rejse til Europa endnu mere risikabel. Efter krigen i Ukraine er brudt ud, har de italienske myndigheder også set et stigende antal russere, der sejler bådene. Flere af de anholdte hævder at være flygtet fra Rusland af frygt for at skulle kæmpe i krigen.
Det er svært at afgøre, om de russiske bådførere taler sandt eller ej. Men alene sandsynligheden for, at en lov kan ramme så skævt, at flygtninge frem for menneskesmuglere bliver fængslet, bør få politikere til at sluge deres ord i stedet for at manifestere dem. Fængslede russere, grænsehegn og uregulerede børnehjem er overfladiske løsninger. I stedet for at gribe fat om problemernes rod spreder de frø andre steder. /Xenia Heiberg Heurlin